International cybernormfremme. Hvordan løsnes hårdknuden?

Resumé

Der er ikke mange forhåbninger til de igangværende globale drøftelser om normer for ansvarlig statslig adfærd i cyberspace. Men hvorfor er de internationale normforhandlinger strandet og den vestlige koalitions normstrategi fejlet? Og kan en småstat som Danmark være normentreprenøren, der skubber den vestlige cybernormdagsorden fremad? Med afsæt i normlitteraturen i International Politik peger denne artikel på, at den nuværende kamp om internationale cybernormer er karakteriseret ved gensidige beskyldninger om hykleri, hvilket, når det rettes mod USA og dets allierede, hovedsageligt skal forstås i lyset af Snowden-afsløringerne og manglende anerkendelse af den efterretningsnorm, der dominerer i cyberspace. En begyndende vestlig åbenhed om og nuancering af statslig brug af cyberkapaciteter giver mulighed for, at Danmark kan blive et foregangsland, der udvikler de nødvendige politiske afklaringer og deler ”best practices” og derved bidrager med de vigtige referencepunkter, som andre stater kan finde tiltrængt inspiration i. Men det kræver, at danske myndigheder er villige til internt at afveje og nå til enighed om en række svære spørgsmål om, hvornår og hvor meget man ønsker at bruge hackere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og eksternt investerer diplomatisk.