Fra: Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
side 345 (1915-1930):
f. 22. Apr. 1857 i Flensborg, Student 1875, cand. jur. 1880, Dr. jur. 1884, Auditør 1887, 1891 Assessor (Dommer) i Kriminal- og Politiretten i Kbhvn, 1905 i Overretten smst., 1910 Justitiarius (Præsident) smst., Direktør i Nationalbanken 1914—24. Foruden sin Disputats »Anders Sandøe Ørsted som Retslærd« (1884) og »Den vigtigste Retsreform« (1896) har U., hvis Forfatterskab udmærker sig ved Aandrighed og Friskhed, skrevet en Række læseværdige Afhandlinger, bl. a. i »Ugeskrift for Retsvæsen«, »Tidsskrift for Retsvidenskab«, »Tilskueren« o. a. Hans Foredrag efter Alberti’s Selvanmeldelse »Offentlig Moral« (1908) vakte ualmindelig Opsigt. Som Justitiarius i Overretten foranledigede han gennem Lov af 22. Decbr 1910 omfattende Ændringer i Rettens Forretningsgang. Stærkt socialt interesseret har U. særlig beskæftiget sig med Ædruelighedsspørgsmaalet og med Arbejderspørgsmaalet, Medlem saaledes af Ædruelighedskommissionen af 1903, Formand for Kommissionen 1914—23, 1925 Formand for Overbevillingsnævnet; 1919—20 Formand for den faste Voldgiftsret, i hvis Tilblivelse han havde en Hovedandel. Stillingen som Direktør i Nationalbanken beklædte U. i en vanskelig og farlig Periode, som han har skildret i det omfattende Skrift »Nationalbanken 1914-24« (1927).
