Ejerskab, ledelse og incitamentsstrukturer
Resumé
SUMMARY: The topic of this article is the interaction between ownership, management and incentives. The track record of specialized mergers appears superior to that of conglomerate mergers. That this should be the case is supported by theoretical considerations. Diversification is better done on the investor level. Usually, management do not have a significant ownership stake in the company they manage. An important issue is how to unify the objective of management and the interests of shareholders, i.e. the optional design of carrots and sticks from an ownership point of view and from society's point of view. A particular important role in this context have the »>new< institutional share owners.
Traditionel økonomisk teori er baseret på individuel optimering. Husholdningerne vælger inden for givne økonomiske rammer den kombination af varer og tjenesteydelser, der maksimerer deres behovstilfredsstillelse. Virksomhederne udbyder den kombination af varer og tjenesteydelser, der maksimerer deres profit. På markederne for varer og tjenesteydelser danner der sig priser, der fungerer som informationssignaler i forbindelse med købs-, salgs- og produktionsbeslutninger og skal sikre, at der er den størst mulige overensstemmelse mellem husholdningernes behov og virksomhedernes produktion. Den faktiske verden afviger imidlertid væsentligt fra denne idealmodel. Stordriftsfordele, specialiseringsfordele, m.v. bevirker, at produktionen af varer og tjenesteydelser typisk varetages af organisationer og ikke af enkeltindivider. Beslutninger og handlinger må nødvendigvis i vid udstrækning decentraliseres, ved at man anmoder andre om at beslutte og disponere på ens vegne.
Herved opstâr principal-agent problemet, hvor agenten skal foretage handlinger og dispositioner på principalens vegne. Et eksempel er, når personer eller sammenslutninger af personer (vælgere, aktionærer) ansætter folk til at udføre et arbejde for sig. Et grundlæggende problem for disse opdragsgivere er at sikre, at »agenterne<< varetager principalernes interesse og ikke agenternes egne interesser. Agenterne vil selvfølgelig som rationelle personer forsøge at maksimere deres egen nytte. Principalerne søger derfor at udvikle styringsinstrumenter, der sikrer, at agenterne varetager principalernes interesse.
