Krigskorrespondenten som ven eller idol? Korrespondentselvbiografien som tillidsstyrkende retorisk strategi

Abstract

RESUMÉ

Krigskorrespondenten, der skriver litterære fortællinger om livet som udsendt i krigszonen, har en unik, retorisk platform, hvorfra denne kan være med til at forme læserens syn på korrespondenten såvel som korrespondenterhvervet. Gennem en sammenlignende nærlæsning af to korrespondentselvbiografier – Thomas Ubbesens Udsendt (2014) og Puk Damsgårds Hvor solen græder (2014) – vil forfatterne af denne artikel præsentere to vidt forskellige fremstillinger af korrespondentrollen, henholdsvis den autoritative og den sympatiske korrespondent, og herefter argumentere for, at den sympatiske korrespondentfremstilling kan forløse et potentiale som tillidsstyrkende retorisk strategi.

ABSTRACT

War correspondents, who write literary texts of their lives and work in a war zone have a unique rhetorical platform from where they can influence the reader’s view of the specific war correspondent as well as war correspondents in general. Through a comparative reading of Thomas Ubbesen’s Udsendt (2014) and Puk Damsgaard’s Hvor solen græder (2014) this article will present two different approaches to the role of the correspondent: the authoritative and the sympathetic correspondent, and argue that the latter may serve as a trust-building rhetorical strategy.