On the relationship between the Cartesian and the ontological way to the transcendental reduction in the phenomenological philosophy of Edmund Husserl

Abstract

Denne artikel forholder sig til en diskussion om, hvordan man skal forstå forholdet imellem Husserls kartesianske vej og den senere ontologiske vej til den transcendentale reduktion: Er den kartesianske vej fejlagtig, og udgør den ontologiske vej således en principiel korrektion, eller er den ontologiske vej en logisk fuldstændiggørelse af en utilstrækkelig, dog nødvendig, kartesiansk vej? Der foreslås i denne artikel en læsning, der har til hensigt at sandsynliggøre, at der i denne diskussion også er plads til et tredje alternativ. Her ses begge veje som tilstrækkelige, og den ontologiske vej ses således som en uddybning af særligt underbetonede men ikke principielt fraværende elementer i den kartesianske vej. This paper assesses a discussion on how to understand the relationship between Husserl’s Cartesian way and the later ontological way to the transcendental reduction: Is the Cartesian way flawed to the extent that the ontological way constitutes a principal correction to it, or is the ontological way a logical completion of an insufficient but nonetheless necessary Cartesian way? A reading with the purpose of rendering probable that this discussion allows for a third alternative is proposed in this paper. Such a reading claims that both ways are individually sufficient. The ontological way is thus taken to be a clarification of certain underemphasised though not principally missing elements of the Cartesian way.