En netværksteori om magt

Abstract

Magt i netværkssamfundet bliver udøvet gennem netværk. Der eksisterer fire forskellige typer af magt under disse sociale og teknologiske vilkår: 1. Netværksafgrænsende magt (’networking power’): magten fra de aktører og organisationer, der er inkluderet i de netværk, som udgør det globale netværkssamfunds kerne, over menneskelige kollektiver og individer, som ikke er en del af disse globale netværk. 2. Netværksindlejret magt (’network power’): magten som kommer af de standarder, der er nødvendige for at koordinere social interaktion i netværkene. I denne magtform bliver magten ikke udøvet gennem eksklusion fra netværk, men ved indførelsen af reglerne for inklusion. 3. Netværksforbunden magt (’networked power’): Enkelte sociale aktørers magt over andre sociale aktører i netværket. Formerne og processerne ved netværksforbunden magt er specifikt defineret for hvert netværk.4. Netværksskabende magt (’network-making power’): magten til at programmere specifikke netværk i overensstemmelse med programmørernes interesser og værdier, og magten til at forbinde de forskellige netværk ifølge de strategiske alliancer mellem forskellige netværks dominerende aktører. Modmagt bliver udøvet i netværkssamfundet igennem kampen for at forandre de specifikke netværks programmer og gennem forsøget på at afbryde de koblingspunkter, som udtrykker dominerende interesser, og udskifte dem med alternative koblinger mellem netværkene. Aktørerne er mennesker, men mennesker er organiseret i netværk. Menneskelige netværk øver indflydelse på netværk igennem programmeringen og sammenkoblingen af organisatoriske netværk. I netværkssamfundet søger magt og modmagt grundlæggende mod at påvirke de neurale netværk i den menneskelige hjerne igennem brugen af massekommunikationsnetværk og masse-selv-kommunikationsnetværk. Emneord: Globalisering, magt, medieteori, programmører, netværk.