Public debate, politics and print. The late Enlightenment in Copenhagen during the years of the French Revolution 1786-1800

Resumé

Offentlig debat, politik og det trykte ord
Den sene oplysning i revolutionstidens København 1786-1800

Danske historikere har undervurderet omfang og betydning af den offentlige debat i 1790’erne og ikke forstået, hvordan den foregik. Nye boghistoriske indfaldsvinkler lægger op til at kaste et nyt blik på kvaliteten, indholdet og variationen i det materiale, der blev udgivet i 1790’erne, ikke mindst i København. Diskussionerne gik langt ud over de landboreformer, som de fleste historikere har koncentreret sig om. Den offentlige debat fandt selvfølgelig sted i skyggen af revolutionstidens Frankrig og inden for den danske enevældes rammer, og derfor ser man i forhold til London og Paris kun få eksempler på ekstreme standpunkter. Alligevel er der klare vidnesbyrd om, at det trykte ord blev brugt opfindsomt og aktivt. På grundlag af et udvalg på 57 politiske tekster og en række tidsskrifter analyseres, hvordan forfatterne eksperimenterede med forskellige måder at skrive på for at behandle spørgsmål om politisk og social forandring, modernisering af kirken, naturlige rettigheder og frem for alt frihed, alt inden for rammerne af en censurlovgivning, som regeringen bevidst lod stå uklar. På dette grundlag kan vi konkludere, at den reviderede censurforordning 1790 ikke blev håndhævet så konsekvent, som nogle historikere har antaget, og at den offentlige debat i klar kontrast til mange andre dele af Europa forblev både livlig og overraskende omfattende hele vejen op gennem 1790’erne.

Denne konklusion kaster nyt lys på fænomenet den „oplyste enevælde“. Det var ikke bare moderat oplysning støttet af en reformvenlig regering eller enevælde modificeret af en selvstændig „oplyst“ offentlig mening. De fleste aktive forfattere og journalister var ikke uafhængige outsidere i konflikt med den politiske elite. Mange havde selv forbindelser inden for systemet. Samtidig med at ledende skikkelser i regeringen fortsat holdt fast ved idealet om konsensus i hele den politiske offentlighed, gjorde afvigende stemmer sig gældende. Regeringens reaktion var efter tidens målestok ofte tilbageholdende og ineffektiv: afventende og reagerende snarere end undertrykkende. På trods af nogle få symbolske, men uheldigt gennemførte retssager er der ikke meget, der tyder på, at kronen var i stand til at gennemføre en konsekvent repressiv politik. Selv den restriktive trykkefrihedslov 1799 blev straks diskuteret på tryk. Det gør Danmark til en undtagelse i den europæiske debat og gør det nærliggende at antage, at vi har undervurderet forfatternes evne til at diskutere og undgå statslig kontrol.