Lægestanden i historiografien og hvordan lægerne måske »virkelig« har været i det 19. århundredes Danmark
DOI:
https://doi.org/10.7146/ht.v16i0.53405Resumé
Indtil 1960'erne er lægehistoriografien stort set blevet varetaget af standens egne. Det var en optimistisk, lineær fremskridtsorienteret redegørelse efter knudetovsprincippet, hvor de store koryfæer og deres landvindinger udgjorde knuderne. Således skriver en række medicinhistorikere stadigvæk. Men allerede fra 1930'erne begyndte enkelte medicinhistorikere at alliere sig med demografer og etnologer, med marxisterne Henry Sigerist og Erwin Ackerknecht som foregangsmænd. Socialmedicinhistorien - stadig ganske panægyrisk - så dagens lys. I de senere år er der også kommet arbejder, der er mindre lovprisende, frem fra lægernes egen historieforskning.1
1960'erne blev kendetegnet ved antiautoritære bevægelser, opbrud og nytænkning inden for en lang række videnskabsgrene, det gav kraftige impulser også for vores emne. De vigtigste kom fra sociologernes professionsdebat, Kuhns paradigmemodel, Foucaults »opgør« med de moderne magtstrukturer, demografernes fremmarch, socialhistorikernes og historikernes venstreorientering og ideologikritik, det havde bl.a. til følge, at man kom forbi de lavere samfundslag, demografien og hverdagshistorien. Forskningsgrenene har det tilfælles, at de var præget af en uhyre animositet over for lægestanden. Denne går mest ud på, at lægerne har et alt for mekanisk patientsyn, de tænker for meget i biomedicinske baner og mangler et helhedssyn, hvor det humane skulle stå på samme trin som det teknologiske. Forskerne tog allesammen, men hver for sig, den handske op, som det rosende medicinerlav slet ikke havde kastet, og nærmest invaderede medicinhistorien. Dette negative tiltag gjorde betingelserne for en »objektiv« forskning svære. Et problem vi historikere alle dage -i hvertfald siden Ranke med lidet held har kæmpet med!2 Sidst i 1970'erne og i 80'erne ophævedes forskningsisolationen de forskellige fag imellem. Det blev tværfaglighedens æra, som velflorerende er taget med ind i 90'erne.3
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret til bidrag i Historisk Tidsskrift tilhører forfatterne og Den danske historiske Forening som udgiver af Historisk Tidsskrift. For illustrationer gælder den ophavsret, som står anført i billedteksten. Ophavsretslovens almindelige bestemmelser gælder, hvilket vil sige, at ophavsretten gælder i 70 år efter forfatterens død. Bidrag i Historisk Tidsskrift må derfor, med forbehold for en ”moving wall” på tre år, frit downloades, læses, gemmes, anvendes og citeres (med kildeangivelse) i privat og videnskabelig sammenhæng, men de må ikke helt eller delvis genudgives af tredjepart, heller ikke i redigeret form, uden tilladelse fra forfatterne og Den danske historiske Forening. Henvendelse skal i så fald rettes til Historisk Tidsskrifts redaktion på histtid@hum.ku.dk.