Social Class and Child Mortality in late Nineteenth Century Copenhagen

Resumé

Socialklasse og børnedødelighed i København i slutningen af 1800-tallet

Denne artikel undersøger forholdet mellem socialklasse og børnedødelighed i København i slutningen af 1800-tallet. Faldet i børnedødeligheden, og især hos spædbørn, er en primær årsag til, at den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen er fordoblet i løbet af de sidste 200 år. I forsøget på at forstå årsagerne har der i det internationale historisk-demografiske miljø været et stort fokus på social ulighed, da denne kan bruges som proxy til at repræsentere mange af de svært målbare faktorer, som ligger bag faldet i dødeligheden: ernæring, boligforhold, hygiejniske regimer, sygepleje mv. I Danmark bygger vores viden om historiske klasseforskelle i dødelighed dog stadig på studier foretaget sidst i 1800-tallet. Mens disse tit havde solide mål for spædbørnsdødeligheden, havde de svært ved estimere større børns risiko for at dø. Denne artikel forsøger at kaste nyt lys over emnet ved at tage udgangspunkt i en kohorte på 43.590 børn fra folketællingen 1. februar 1885. Deres dødelighed følges ved at sammenkoble folketællingen med Københavns begravelsesprotokoller: De, som kan identificeres blandt begravelserne, er døde, og resten antages at have overlevet til og med 31. januar 1886. I folketællingen er børnenes forsøger identificeret, og dennes erhverv er klassificeret gennem de af Theodor Sørensen definerede socialklasser fra 1883. I analysen sammenlignes arbejderklassen med en kombineret middel- og overklasse, da sidstnævnte indeholder meget få børn. Analysen viser, at børn i de lavere sociale klasser havde en markant højere risiko for at dø sammenlignet med deres jævnaldrende i middel- og overklassen. Forskellen i dødelighed var cirka 20 % højere for spædbørn og 30 % for større børn. Denne forskel var kønsspecifik: Piger fra arbejderklassen havde en 35 % til 50 % højere risiko for at dø end deres jævnaldrende i middel- og overklassen, mens forskellen hos drenge var noget mindre, omkring 10 %. Derudover spillede geografi også en rolle: Klasseforskellene var mindre tydelige bag voldene end i de nyudviklede områder på voldterrænet og i brokvartererne.