Bournonville: Some Untold Stories

Abstract

“Folk er ofte mere interesserede i først at høre hvad der sker, og på det grundlag forestille sig hvordan folk har det; andre gange foretrækker de først at høre hvordan folk har det, for derefter at interessere sig for den fremadskridende fortælling om hvad der sker, efter at de har skabt deres følelsesmæssige, ‘kinæstetiske’ holdning.” I denne artikel udforsker Colin Roth den narrative strategis skiftende paradigme, som det er udtrykt i værker af Bournonville og H.C. Andersen, idet han sætter den metode, hvormed de sætter deres læsere i stand til at fordybe sig i vigtige narrative elementer i en rigdom af ‘realistiske’ detaljer, overfor den gamle strategi, som deres samtidige, Charles Dickens valgte, hvor fortælleren kontrollerer tilhørerens forståelse af teksten ved kun at nævne ting som skal høres. Denne undersøgelse af fortælle-strategier følges af to andre ‘ufortalte’ historier med forbindelse til Bournonville: et indblik i hans temmelig forskelligartede relationer til de to mænd som han deler fødselsår med: J.P.E. Hartmann og H.C. Andersen; og en påmindelse om at vigtigheden af Bournonvilles fortsatte eksistens på den danske scene var påskønnet af den engelsktalende del af verden før Den Kongelige Danske Ballet i 1979 begyndte serien af Bournonville Festivaler.