Vejen til Danmarks sidste kystforter: Stevnsfort og Langelandsfort 1945-54

  • Margit Bech Larsen
Nøgleord: Stevnsfort, Langelandsfort, Søværnet, Den Kolde Krig, NATO

Resumé

Artiklen følger motiver og hindringer på vejen til anlæggelsen af Danmarks to sidste kystforter i 1952-54. Efter 2. Verdenskrig blev det snart klart, at landets genopbyggede forsvar skulle rettes mod Sovjetunionen i rammen af NATO, og det danske søværns ledelse fandt, at dette forsvar mod invasion og for kontrol med Stræderne skulle indeholde de to kystforter, og at disse skulle finansieres igennem NATOs infrastrukturprogram. Denne vej til finansiering mødte modstand på grund af kritisk allieret, specielt amerikansk, holdning. Dels var faste forsvarsanlæg forældede, dels kunne Danmark ikke forsvares. Med støtte fra hovedkvarteret for NATOs nyoprettede Nordregion (AFNE) endte det dog med, at forterne alligevel blev bygget.
Artikel

Forfatterbiografi

Margit Bech Larsen
Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen på Arbejdermuseet/Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i 2010 var hun som studerende tilknyttet DIIS-udredningen om Danmark under den kolde krig og derefter forskningsassistent ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort. På Arbejdermuseet har hun været ansvarlig for udstillinger om de revolutionære forhold i Norden i 1918, østarbejdere i dansk landbrug, politiske plakater samt om ferie. Ph.d.-projektet behandler arbejderbegrebets udvikling fra 1930’erne til i dag.
Publiceret
2014-02-24
Citation/Eksport
Larsen, M. (2014). Vejen til Danmarks sidste kystforter: Stevnsfort og Langelandsfort 1945-54. Fra Krig Og Fred, (1), 181-235. Hentet fra https://tidsskrift.dk/frakrigogfred/article/view/26999
Sektion
Artikler