Demokrati og medborgerskab

Sociale og kønspolitiske strategier i debatten om den almindelige kommunale valgret 1886-1908

Resumé

Den 20. april 2008 var det 100 år siden, at den almindelige kommunale valgret blev indført. 100-året gav anledning til en række jubilæer, der koncentrerede sig om kvindernes opnåelse af valgret og valgbarhed som konsekvens af den almindelige valgret. Mindre nærværende var det, at også mænd, der stod i privat tjenesteforhold, dvs. tyende, med loven om de kommunale valg i 1908 fik valgret for første gang. Fraværende i en jubilæumssammenhæng var også de begrænsninger, der stadig lå på den almindelige valgret. Denne artikel undersøger, hvordan valgretten blev defineret både på lokalt og på landspolitisk plan fra enevældens begyndende inkludering af borgeren til grundlovsændringen i 1915. Ud fra en analyse af Rigsdagens debatter om den lokale valgret argumenteres der for, at vælgerens køn ikke var et afgørende spørgsmål op til ændringen af den kommunale valglov i 1908, hvor socialt tilhørsforhold og måden, hvorpå man håndterede demokratiet, var langt mere omstridt.

Nina Koefoed, født 1971, ph.d. i historie. Adjunkt ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Har publiceret afhandlingen Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark, Museum Tus- culanums forlag (2008) og desuden en række artikler om køns- og retshistorie samt politisk historie i 1700- og 1800-tallet.