Dowland’s Seven Tears, or the Art of Concealing the Art

Abstract

I 1604 udgav John Dowland Lachrimæ, or Seaven Teares. Samlingen, der består af 21 instrumentale dansesatser, heriblandt de syv berømte tårepavaner, er dedikeret til dronning Anne, Christian IV’s søster. Nærværende artikel søger at belyse samlingens overordnede struktur med inddragelsen af tidens allegoriske og symbolske begreber.

Samlingens mest originale satser – de syv Lachrimæ-pavaner, som specielt fremhæves i titlen – er genstand for en nærmere analyse, der består af to dele: 1) da den første pavane Lachrimæ Antiquæ er et arrangement af hhv. Dowlands lutsolo “Lachrim. Pavan” og hans lutsang “Flow my teares”, er en fortolkning af digtet sammenholdt med andre digte fra perioden, ligesom den elisabethanske filosofi og æstetik er inddraget; 2) den musikalske analyse tager sit udgangspunkt i samtidens musikteoretiske begreber. Hele analysen sammenstilles med de enkelte pavaners latinske titler og plads i samlingen.

Således afdækkes det, hvordan Dowland måske har søgt at illustrere den umådeligt populære filosofiske forestilling om menneskets higen efter at opnå samme lyksalige tilstand som Adam og Eva før uddrivelsen fra Paradiset.