Træk af musiklivet i København i perioden ca. 1890-1914, med særligt henblik på populærmusikken
Abstract
Med loven om indskrænkning af de militære demarkationslinier i 1852 opstod der muligheder for en aflastning af den gamle bys tætbefolkede kvarterer, og snart skød omfattende byggerier op pä de frigivne arealer. Denne sprængning af de bymæssige rammer, sammenholdt med de store udstillinger i 1872 og ikke mindst 1888, indledte, efter flere ärs isoleringstendenser i køllvandet af krigsnederlaget i 1864, en äbning ud mod det øvrige Europa - bl.a. Paris, hvis byudvikling og -kultur blev genstand for stor beundring og efterligning.
I takt med denne bymæssige udvikling foregik en størk befolkningstilvækst, som hovedsagelig udgjordes af tilvandrere fra landbruget, som pä denne tid oplevede kriser og store omlægninger. Denne nye befolkningsgruppe, mestendels arbejdere og håndværkere, bosatte sig i overvejende grad i de nyanlagte brokvarterer, og blev en del af den voksende under- og lavere middelklasse, som dannede grundlaget for stiftelsen af socialdemokratiet. Gennem det politiske arbejde i Københavns Borgerrepræsentation medvirker partiet til styrkelsen af tidens demokratiseringstendenser, som væsentligst giver sig udtryk i nedsættelsen af den økonomiske valgretsgrænse. På arbejdsmarkedet opnår arbejderne såvel en lønstigning som en lavere arbejdstid, hvorved de i et vist omfang bliver i stand til at benytte sig af det større udbud afmaterielIe goder, som fremkommer jævnsides industrialismens endelige gennembrud i det 19. århundredes anden halvdel. Af stor betydning for opbyggelsen af et moderne forretningsliv i København er endvidere den tiltagende jernbane- og skibstrafik.
Disse tendenser kan observeres i tidens populærmusik. Den øgede kontakt med udlandet, særligt de store europæiske hovedstæder, medfører udviklingen fra en lokal tradition - sangerindepavilloner og satirisk revy - til et internationalt præget forlystelsesliv - kabaret og stort opsatte »udstyrsrevyer«. Som underholdningselement får bl. a. restaurationsorkestrene en vigtig funktion i de mange nye »storstadsmæssige« hotelkomplekser og lign. I slutningen af perioden bliver påvirkningerne fra Amerika tydelige; ragtime- og cake-walk-numre i restaurationsorkestrenes repertoirer er udtryk for denne påvirkning.
Med den konsolidering af musikeruddannelsen som foregår i perioden - på populærmusikkens område bl. a. gennem indførelse af optagelsesprøve til Københavns Orkester-Forening - sker en højnelse af musikerstanden; denne afføder en standsbevidsthed resulterende i kravet om løn for kvalificeret arbejde samt sikring af arbejdspladser for danske musikere ved agitation mod udlændinges indslusning på markedet - et problem som i et vist omfang er en følge af den stadige åbning mod omverdenen. Socialt sikrer man sig ved oprettelsen af sygekasser og pensionsfonde, økonomisk ved udarbejdelsen af priskuranter.
Samtidig med den voldsomme udbygning af det industrialiserede bysamfund indtræder en øget kommercialisering af populærmusikken. Mekanisk musikreproduktion vinder stærkt frem med produktionen af grammofoner, fonografer, pianolaer m.m., som truer musikerfaget, men som bliver led i en ekspanderende musikindustri. Også nodeforlæggervirksomhed antager et mere kommercielt præg i perioden som følge af den stigende interesse og mulighed for musikudøvelse hos den voksende middelstand. Selv musikerne bliver led i kommercialiseringen: ved oprettelsen af engageringsbureauer samt ved den musikalske optræden på restauranter, som tjener det formål at tiltrække publikum og ved musikkens hjælp at skabe en tryg atmosfære.
En tiltagende kosmopolitisk ånd samtidig med demokratisk / sociale tendenser og en voksende kommercialisering gør sig således gældende i de behandlede aspekter af populærmusikken - træk som genfindes i Københavns udvikling i perioden.
