Music, a Science and an Art: the 18th-Century Parting of the Ways

Abstract

Artiklen er identisk med et foredrag, afholdt i september 1977 ved Holburne of Menstrie Museum, Bath Universitet, – det første i en foredragsrække over emnet »Naturvidenskab og musik i Bath i det 18. århundrede«.

Alle bidrag havde som deres naturlige brændpunkt personen Sir William Herschel (1732-1822), der opnåede udmærkelse både som musiker og som astronom. Herschels skift i løbebane fra kunst til naturvidenskab er her betragtet som et symbol på den forandring som musikæstetikken gennemgik i det 18. århundrede.

Den traditionelle opfattelse af musikkens dobbeltnatur – den var både kunst og videnskab – som var almindeligt accepteret ved det 18. århundredes begyndelse, blev anfægtet gennem en voksende interesse for spørgsmål såsom genialitetens væsen, indfaldets rolle i den skabende proces samt karakteren af musikkens udtryksmuligheder, som trodsede rationel forklaring. Konklusionen, at genialitet og indfald var hævet over naturens lov, og at musik ikke bare i sig selv var et udtryk for naturens orden, men en måde hvorpå følelser og sindsbevægelser kunne udtrykkes – efter nogles mening kunne selv tanker og ideer overføres, som var musikken en form for sprog – bidrog til udformningen af den filosofiske baggrund for det 19. århundredes romantik og førte kunst og naturvidenskab til en skillevej, hvorfra Herschel valgte at følge naturvidenskabens vej.