Bemerkungen zur Struktur musikkritischer Urteilsbildung
Abstract
Udgangspunktet tages i Kants Kritik der Urteilskraft om hvorvidt den subjektive æstetiske oplevelse kan danne basis for en almen gyldig (objektiv) æstetisk dom. Dette problem er også centralt i dag, hvor kunst- og musikkritiken i stadig stigende grad skaber professionelle regulativer for den offentlige æstetiske meningsdannelse i takt med massemediernes voksende indflydelse.
Musikkritikkens hovedopgave bestemmes som støtte til musikkulturen og forbindelsesskaben mellem musik og publikum; derfor bliver det også særligt påkrævet for musikkritikken at forsøge at objektivere den tilgrundliggende æstetiske domsproces og give den almen, social gyldighed. På grundlag af en gennemgang af nogle hundreder musikrecensioner opstilles tre principielt forskellige udsagnskatagorier ud fra strukturen i de undersøgte recensioner: 1. En karakteristik af musikværkets klanglige fremtoning grundet på sagforhold (udsagnet kan vurderes som sandt:falsk). 2. Den subjektive vurdering i subjekt-objekt(musikværket)-relationen (udsagnet kan karakteriseres som positivt:negativt). 3. En socialhistorisk betinget forholden sig til værket, hvor dette inddrages i ikke-musikspecifikke sammenhænge (biografiske, funktionelle o.l.). Ud fra spørgsmålet om hvorvidt disse tre udsagnskategorier kan forenes til en helhed forsøges ud fra begreberne vigtig og væsentlig at knytte hhv. 1. og 2. og 2. og 3. kategori sammen og der opstilles en model (fig. 2), der viser disse implikationer; der nås frem til flg. erkendelse: musikkritikkens hovedopgave er ikke endegyldige domsudsagn, men dens vurderingsproces bidrager til stadig at stille forholdet mellem værk og modtager i ny belysning. Det her givne strukturomrids af musikkritiske domsudsagn tydeliggør det objektives sammenhæng med det subjektive i Kantisk forstand og viser forløbet fra subjektiv æstetisk vurdering til en objektiveret social-almengyldighed i det musikkritiske udsagn (fig. 3).
