Call Change-Ringing in Cornwall

Abstract

Artiklen beskriver en form for klokkeringning som er speciel for England og engelsktalende områder – den såkaldte vekselringning ("change-ringing"). Denne måde at ringe med kirkeklokker på opstod i det 17. århundrede og lever endnu i dag, hvor der udføres vekselringning i næsten 6000 engelske kirker.
Objekt for den foreliggende undersøgelse er St. Piran's Church, Perranzabuloe, Cornwall. Forfatteren besøgte stedet i marts-april 1977; materialet fra dette besøg – det klingende som det nedskrevne – er deponeret på Dansk Folkemindesamling.
Efter en beskrivelse af de 6 klokkers ophængning og indretning (antallet kan variere fra 5-12, i Cornwall oftest mellem 6 og 8) følger et afsnit om selve teknikken ved ringningen.
System-ringning ("method ringing") er den hyppigst anvendte ringe måde i England i dag; den udføres imidlertid ikke i Perranzabuloe. System-ringning vil sige, at der med et givet antal klokker ringes et bestemt antal variationer efter et bestemt system, således at en én gang anvendt kombination ikke gentages.
Vekselringning adskiller sig fra system-ringning ved, at forløbet af ringningen ikke er bestemt på forhånd, men improviseres efter såkaldte "calls" af ringerholdets leder ("captain"). Et sæt klokker til vekselringning er stemt i en diatonisk skala; når der ringes fra diskantklokken den højeste) til tenorklokken (den dybeste) er klokkerne på plads til en almindelig runde. Variationerne sker efter bestemte regler, således at ingen klokke må flytte sig mere end en plads frem eller tilbage i forhold til sin plads i den foregående variation og således, at ingen variation må gentages i samme ringning.
Vekselringning, som den foregår i England, er en spændende form for musikalsk improvisation; ydermere samler den folk fra forskellige sociale lag i et fællesskab, hvor den enkelte ringer værdsættes for sin tekniske dygtighed ved klokkerebet.