Stravinsky’s Baiser de la Fée and Its Meaning
Abstract
Spørgsmålet om musikkens betydningsindhold er et centralt diskussionspunkt i nyere tids musikæstetik, mens det i den musikalske analyse ofte overses helt. For analysen af citat- og collagemusik (metamusik) er det dog mange gange vanskeligt at se bort fra en vis semantisk karakter i værkerne, et mål af begrebslig betydningsdannelse, der udspringer af de specifikke kvaliteter ved det overtagne musikalske materiale, endvidere af dets særlige sammenstilling og endelig af de personlige kompositoriske procedurer, som komponisten – bevidst eller ubevidst – gennemfører i forhold til dette stof.
Artiklen forsøger – på en kontroversiel baggrund: Stravinskys entydigt negative vurderinger af musikkens extramusikalske udtryksmuligheder – at påvise forekomsten af sådanne begrebslige betydningselementer i Stravinskys ballet Baiser de la Fée, komp. 1928 efter H.C. Andersens eventyr Isjomfruen og over hovedsageligt mindre kendte klaver- og sangkompositioner af Tjajkovsky.
Metoden hertil er dybdepsykologisk inspireret, med C.G. Jungs psykologi som forbillede. Dette anlæg forklares tildels allerede af den collage-prægede musiks primærproces-Iogiske (“drømme-Iogiske”) karakter. Men analysen føres igennem til en betydningsbestemmelse af de centrale kompositoriske elementer og strukturer i værket, der dramatisk er forbundet med den psykiske instans Skyggens (Jung) egenskaber. Dette uddybes yderligere ved forståelsen af Isjomfruen som et indre drama, en genfødselsmyte, og ved undersøgelser over det centrale musikalske skyggesymbols fænomenologi og historiske anvendelse, navnlig hos forskellige komponister fra det 19. århundrede.
