Platons stat og body politic(s)?

Resumé

I Platons Staten vrimler det med dyr og mennesker i billeder, metaforer, analogier og allegorier. Men til trods for værkets gennemgående jævnføringer af polis og individ finder man ikke kroppen som udtalt metafor for staten som helhed, og den er også i
bogstavelig forstand meget langt væk fra den politiske såvel som den pædagogiske arena og agenda. Gymnastik og kropskultur forlades hurtigt til fordel for den æstetiske opdragelse, og den fysiske forskel på kønnene spiller ingen væsentlig rolle. Politik handler først og fremmest om sjælen. Alligevel lignes statens idealtilstand jævnt hen ved legemlig sundhed, dens forfald ved sygdom, og dens fremme illustreres ved processer af eugenisk karakter og som generationsforhold. Her følger nogle refleksioner over, hvorfor kroppen alligevel er så langt væk, at den ikke kan tjene som metafor for staten i Staten.