Resumé
I forrige nummer af KVANT bragte vi en artikel af Thomas Rasmussen og Jan Hald [2] om SI-systemet, hvor lyshastighedens værdi er fastlagt ved definition og dermed er med til at definere meteren. Denne ændring blev allerede indført i 1983, og princippet er siden blevet videreført til andre grundenheder. Ideen er at definere enhederne ud fra universelle naturkonstanter frem for bestemte fysiske genstande eller eksperimentelle forhold. Naturkonstanterne tildeles dermed eksakte værdier, mens det bliver målemetoderne, der afgør, hvor præcist enhederne kan realiseres i praksis.
Det har fået en læser til at opfordre redaktionen til også at bringe en artikel om den nye definition af kilogrammet, der efter samme princip bygger på en fastlagt værdi af Plancks konstant h. Tidligere var kilogrammet defineret ved massen af en cylinder af platin og iridium, der siden 1889 havde været opbevaret hos Det Internationale Bureau for Mål og Vægt nær Paris. Problemet var, at selv dette omhyggeligt beskyttede lod kunne ændre masse med tiden, og at alle andre kilogramlodder i sidste ende skulle sammenlignes med denne ene genstand.
For at vise, at KVANT er på forkant med udviklingen, har vi på de næste sider og i samråd med Finn Berg Rasmussen valgt at genoptrykke hans 14 år gamle artikel fra KVANT nr. 1, 2012 [1]. Her forudså han netop, at fire af SI-systemets syv grundenheder ville få nye definitioner. Ændringerne blev vedtaget i 2018 og trådte i kraft den 20. maj 2019, da kilogram, ampere, kelvin og mol blev omdefineret ud fra fastlagte værdier af henholdsvis Plancks konstant, elementarladningen, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant.
De fire naturkonstanter har herefter følgende eksakte værdier:
h = 6,626 070 15 × 10−34 J s,
e = 1,602 176 634 × 10−19 C,
kB = 1,380 649 × 10−23 J K−1,
NA = 6,022 140 76 × 1023 mol−1.
De nye definitioner ændrede ikke størrelsen af enhederne i praksis, men gjorde dem uafhængige af bestemte fysiske normaler. Kilogrammet er således ikke længere bundet til et lod i Paris, men kan realiseres ved hjælp af præcisionsmålinger, der forbinder mekaniske og elektriske størrelser gennem Plancks konstant. Det kan blandt andet ske med den såkaldte watt-vægt, som er beskrevet i artiklen. Instrumentet kaldes i dag en Kibble-vægt efter den britiske fysiker Bryan Kibble, der udviklede princippet i 1975.
Læs Finn Berg Rasmussen oprindelige artikel "På forkant med SI-systemet"
Referencer
[1] F. Berg Rasmussen, «SI-systemet under revision», KVANT, nr. 1 (2012). https://doi.org/10.7146/kvant.168405
[2] T. Rasmussen og J. Hald, «Lysets hastighed sætter standarden for hverdagens længdemål», KVANT, nr. 2 (2026). https://doi.org/10.7146/kvant.171976
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
