Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV)

Tema nr. 9, 2006

2016-02-22T15:09:01+01:00

Evaluering er et af tidens populære ord. Såvel de studerende på alle niveauer som deres uddannelser underkastes stedse hyppigere forskellige former for bedømmelse. I og med at en stadigt større del af undervisningen foregår med inddragelse af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), er det naturligt, at IKT også i stigende grad kommer til at spille en rolle i evalueringen af de studerendes arbejde.

Formativ og summativ evaluering på nettet. Om erfaringer og tendenser

2016-02-22T15:09:02+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Artiklen søger at skitsere nogle af de muligheder og udfordringer, der ligger i den tiltagende brug af IKT-støttet/-baseret formativ og summativ evaluering, samt at se på nogle tendenser i anvendelsen af den.

Den beskæftiger sig både med "lukket" (forprogrammeret) og "åben" (deltagerstyret) interaktion, som den forekommer i såvel skriftlig, asynkron computermedieret kommunikation som i synkron, netbaseret kommunikation med lyd og levende billeder.

Evaluering for læring

2016-02-22T15:09:04+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

I fokus er løbende evalueringer af blended e-læring. Sammen med deres vejledere evaluerer deltagerne typisk deres arbejde med problemstillinger og med at nå mål og tilfredsstille forventninger. Spørgsmålet er, hvordan denne evalueringspraksis bedst kan tilrettelægges. Det er temaet i artiklen. Evalueringer foretages ofte på grundlag af eksamener og samtaler bordet rundt om et e-læringsforløbs samlede værdi. Sigtet er bagudrettet. Artiklen giver et bud på en praksis, som er fremadrettet og mere langsigtet. Især behandles evaluering for læring, som har til formål at skabe passende udfordringer for alle deltagere samt differentiere deres undervisning og vejledning – og dermed øge kvalitet af deres læring. Endvidere behandles spørgsmålet om, hvordan man løbende kan indsamle evalueringsdata og følge op på analyser heraf.

E-tivities and the connecting of e-learning experiences through deliberative feedback

2016-02-22T15:09:05+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

This article examines the way in which e-learning is transforming the nature of social interaction in education. It begins by situating e-learning within the context of the transitions taking place in everyday life and in the distinctive qualities of social organization over the past four or five decades. One of the most important aspects of social interaction in education is the giving and receiving of feedback. Focusing on Gilly Salmon’s work on e-tivities and e-moderating, the article goes on to present a critical analysis of the refashioning of feedback in the organization, design and delivery of online collaborative learning activities. The article concludes that an ongoing critical engagement with the challenges concerning the impact of net-media on learning involves understanding how e-learning is inseparably linked to broader societal transitions, fundamental changes in our information environments, and major shifts in the way that we approach teaching and learning.

Virtuelle portfolier som bedømmelses- og læringsredskab

2016-02-22T15:09:06+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Artiklen tager udgangspunkt i to cases i form af to undervisningsforløb på bacheloruddannelsens 5. semester på Danmarks Biblioteksskole, hvor portfolio-metoden blev benyttet. De studerende lavede portfolio-webs for at holde styr på refleksioner, delopgaver, ideer og erfaringer og løbende dele dem med underviserne og de andre studerende. Artiklens hovedbudskab er, at portfolio-metoden er den mest tilfredsstillende bedømmelsesform, forfatterne har været involverede i. Den har en høj grad af validitet, idet den måler de studerendes læring, og det er meget tilfredsstillende, at eksamensformen er en integreret del af læreprocessen. Arbejdet bliver spredt over semestret, og hele forløbet får karakter af en proces, hvor de studerendes refleksioner over faget og egen læring får en central placering. Portfolio-metoden understøtter derved, at læringsmål, undervisningsformer og bedømmelsesprocedurer arbejder mod samme mål og fremmer de studerendes dybdelæring.

En selvskreven litteraturhistorie. Skrivebaseret læring med e-portfolio: litteraturhistorie-projektet PoLite

2016-02-22T15:09:08+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Disciplinen litteraturhistorie består traditionelt af periodegennemgang og tekstlæsning. I det omtalte projekt ved tyskstudiet på SDU (på grund- og sidefagsstudiets 2. år) er periodegennemgangen og gennemgang af lærebogsstof erstattet med et skrivebaseret selvstudium struktureret efter portfolio-princippet. Der har været tale om et kraftigt stilladseret læringsforløb baseret på e-læringsplatformen Blackboard. I centrum står den studerendes analytiske læsning af lærebøger/fremstillinger samt skrivning, kommentering og udveksling af meget korte og tematisk begrænsede essays om en vifte af i forvejen definerede temaer. Læse/skrivearbejdet fører frem til timerne, hvor den erhvervede viden tages i anvendelse, idet overordnede periodespørgsmål diskuteres (refleksions-dimensionen) og litterære tekster analyseres (anvendelses-dimensionen). Essays og tekstanalyser har sideløbende kunnet indgå som øvelser i fri skriftlig sprogfærdighed, dels afleveres i et samlet portfolio som pensumreduktionsopgave. Læringsintensiteten og de deraf følgende eksamensresultater for de aktivt deltagende i projektet må indtil videre siges at have været ovenud tilfredsstillende.

Bedømmelse med udgangspunkt i deltageransvar - anvendelse af en reviewfase som en del af bedømmelse og videndeling i forbindelse

2016-02-22T15:09:09+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Artiklen tager udgangspunkt i et par forløb af et forvaltningskursus på RUC. Kurset er i de sidste to år således blevet tilrettelagt og gennemført med forskellige e-læringselementer. RUC's webbaserede kursusafviklingsplatform, eCampus, har været rammen om afvikling og kommunikation igennem kurset. Denne platform er tillige anvendt til at afholde flere kursussessioner som asynkron, skriftlig fjernundervisning og i nogle kursusgange tillige suppleret med synkrone lyd/billede elementer. Med det afsæt har der i kraft af et ønske om tydelighed i de faglige krav og med vægt på deltageransvar og videndeling, været designet og afprøvet en speciel essay- og reviewprocedure som en del af bedømmelsestilgangen. Udgangspunktet for beståelse af kurset har således været: Skriv et essay på gruppebasis, fremlæg på kurset, lav mindst to peer reviews af andre essays som enkeltdeltager - og få i øvrigt feedback på samme fra essayisterne. Vi har testet denne bedømmelsesprocedure og fundet resultaterne gode.

Medieret vejledning af problemorienteret projektarbejde. Udfordringer for vejledning i problemformuleringsfasen

2016-02-22T15:09:10+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Denne artikel ser nærmere på de ændrede betingelser og nye udfordringer, en vejleder af problemorienteret projektarbejde står over for i forbindelse med IKT-medieret vejledning af projektgrupper med geografisk adskilte deltagere. Artiklen anvender empiri om en vejleders situation i forhold til vejledning i problemformuleringsfasen af tre projektgrupper på masteruddannelsen i IKT & Læring, indsamlet i foråret 2002. Målet er at udforske særlige udfordringer og betingelser ved medieret vejledning for at forstå, hvilke betingelser der danner grundlag for medieret vejledning samt at forstå, hvordan vejlederen oplever medieret vejledning. I artiklen bliver en vejleders fortolkninger og meningsdannelser over egne handlinger analyseret og tre eksempler på særlige udfordringer oplevet af vejlederen i forbindelse med skriftlig asynkron vejledning af tre konkrete projektgrupper bliver præsenteret. Artiklen identificerer den største udfordring for både produkt- og procesvejledning som det at konstruere, kommunikere og fortolke kontekstuel information signifikant for selve vejledningssituationen, en udfordring der kom til udtryk på forskellige måder i de tre grupper.

Hvordan anvender studerende forhandling i computerkonferencer i forbindelse med deres læring?

2016-02-22T15:09:12+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

I denne artikel fremlægger og diskuterer forfatteren resultaterne af et forskningsprojekt, der under delprojektoverskriften ”Faglige diskussioner i computerkonferencer” er en del af forskningsprojektet ”eLearning i universitetsdidaktisk perspektiv - en undersøgelse af udvalgte teknologiers læringspotentiale”, som gennemføres af forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). I projektet ”Faglige diskussioner i computerkonferencer” undersøges det empirisk, hvordan masterstuderende anvender forhandling i computerkonferencer i forbindelse med deres individuelle læreprocesser. Fremstillingen i denne artikel relaterer sig således til temaet om erfaringer med feedback i netbaserede undervisningsforløb – her først og fremmest de studerendes gensidige feedback. I artiklen fremstiller forfatteren baggrunden for undersøgelsen, undersøgelsesfeltet, projektets teoretiske forankring og forskningsspørgsmål samt en operationalisering af forhandlingsbegrebet. Derefter fremlægges og diskuteres projektets resultater.

Netstøtte til undervisning i naturvidenskab

2016-02-22T15:09:13+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Artiklen handler om de muligheder, der ligger i anvendelsen af nogle forskelligartede EDB-baserede hjælpemidler i kursusundervisning inden for naturvidenskab. Disse værktøjer er især karakteriserede derved, at de giver en respons (regner noget ud, sammenligner, finder en oplysning, giver et svar) på den studerendes input På baggrund af erfaringer med en udviklet praksis i et indledende kemikursus ved RUC beskrives nogle anvendte IKT-ressourcer, som på forskellig måde indgår i dialogen mellem lærer og studerende og mellem de studerende indbyrdes og giver feedback til den studerendes læreprocesser. Der anvendes bl.a. "skræddersyede" interaktive programmer der beskæftiger sig med kemiske reaktioner og som kan simulere laboratoriearbejde. Via sit design giver et sådant program samme feedback på en beskrevet kemisk operation, som de studerende kender fra laboratoriet og kan derved på en måde udvide den dyre laboratorietid.

IT-strategi - en didaktisk udfordring

2016-02-22T15:09:14+01:00

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.
ISSN 1603-5518.

Idrætsstuderende og friluftsvejledere skal kvalificere sig til at udvikle og lede aktiviteter i og på vand med forskellige målgrupper. Dette stiller krav om at opnå ”konkrete færdigheder” i vand, herunder at opnå viden om egen og andres relation til ophold i vand under vekslende forhold. Artiklen giver et bud på hvordan en studieproces kan tilrettelægges så den nødvendige viden opnås. Artiklen følger tre spor, et pædagogisk-didaktisk spor med den studerendes læreproces i fokus, et spor med fokus på udvikling af teoretisk-praktisk sammenhæng/syntese og et video-IT-spor, der fokuserer på en IKT-støttet studieproces med intens brug af IT og video. Den søger at belyse spørgsmål som: Er det muligt, i dette specielle miljø (vådt, koldt, støjende lille rum), at fremme lysten til analyse, til at opsøge viden, få en bedre kobling af praktik og teori, og at diskutere med hinanden og udvikle en mere nuanceret sproglig kompetence, der forbinder det kinæstetiske, det visuelle og det fagligt teoretiske. Artiklen gengiver kort eksempler på opgaver og studieudbytte fra udvalgte blokke af uddannelsen.