https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/issue/feedTidsskriftet Antropologi2025-03-12T16:30:11+01:00Tidsskriftet Antropologitidsskrift@anthro.ku.dkOpen Journal SystemsTidsskriftet Antropologi er et af Nordens førende antropologiske tidsskrifter, der afspejler de forskellige tendenser, retninger og interesser, som på ethvert tidspunkt eksisterer inden for den antropologiske forskning, ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien.https://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153012Drømmen om at blive mor2025-01-27T21:06:53+01:00Astrid Boe Hüttelabhyttel@gmail.comFiona Haustedt Mossmanfionahmossman@gmail.comMauro Turrinimauro.turrini@csic.es<p>Præimplantationsgenetisk testning (PGT) er en fællesbetegnelse for tre reproduktive teknologier, der kan benyttes i forbindelse med en in vitro fertilisation (IVF)-cyklus. Disse teknologier gør det muligt for potentielle forældre at evaluere deres embryoners genetiske arvemateriale for at kunne fravælge dem, der viser tegn på at afvige fra den biomedicinske norm. Brugen af PGT er generelt stigende, særligt i Spanien, som foretager over halvdelen af alle PGT-tests i Europa. Spanske private fertilitetsklinikker reklamerer for PGT på deres hjemmesider og på sociale medier. Disse platforme er et magtfuldt kommunikationsværktøj, der balancerer mellem sundhedsinformation og forbrugerkultur. Gennem disse onlineplatforme opfordres potentielle forældre til at benytte sig af PGT for at undgå videregivelsen af alvorlige genetiske sygdomme og kromosomale afvigelser, der kan forårsage spontante aborter eller handicap. På trods af at internettet for mange både er det første og eneste sted at søge efter sundhedsinformation, har meget lidt antropologisk litteratur beskæftiget sig med, hvordan onlinediskurser er med til at forme PGT som en særlig normativ reproduktiv praksis. På baggrund af en digital dataindsamling på 21 private spanske fertilitetsklinikkers hjemmesider og sociale medier demonstrerer artiklen, hvordan PGT hovedsageligt markedsføres til kvinder gennem både tekst, billeder og hashtags. På baggrund heraf problematiserer artiklen, hvordan de spanske private fertilitetsklinikker bidrager til en kønnet forestilling og diskurs om, at kvinden har et særligt ansvar for at sikre sig, at de børn, hun bringer til verden, er biomedicinsk normale.</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153013"Vi er deres stemmer!"2025-01-27T21:15:02+01:00Therese Thimtherese.thim@hotmail.com<p>Da Woman Life Freedom-bevægelsen landede i de dansk-iranske kvinders Instagram-feeds, blev kvinderne ikke blot vidner til en social bevægelse i Iran. De blev en del af den – både affektivt og politisk. Med en digital etnografisk tilgang og baseret på feltarbejde i foråret 2023 undersøger denne artikel, hvordan 10 dansk-iranske kvinder deltog i WLF. Artiklen opererer i et krydsfelt mellem studier af diaspora, tilhørsforhold, teknopolitik, sociale bevægelser og affekt. Ved at rette opmærksomheden mod dansk-iranske kvinder bosat i København har jeg her et translokalt perspektiv på deres deltagelse i WLF-bevægelsen. Med afsæt i Sarah Ahmeds (2014) affektteori identificeres tre typer Instagram-indhold som sticky signs, der førte smittende følelser med sig. Informanterne tog del i iranernes håb, mod og smerte, og de allierede sig affektivt med WLF’s budskaber. Artiklen viser, hvordan de agerede som politiske iværksættere i diasporaen (Adamson 2012) både online og offline, og tilmed, hvordan de tog del i et transnationalt feministisk projekt. Slutteligt argumenteres der for, at deres deltagelse i WLF ikke kun forandrede deres politiske liv, men også deres diasporicitet (Tsuda 2019). De blev en del af et iransk diasporafællesskab i København, og på den måde relokaliserede de sig socialt. Herved viser artiklen, at de affektive forbindelser, der skabes gennem onlineaktivisme, kan forandre menneskers tilhørsforhold og lokale livsverdener.</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153014Tålmodighedens Poesi2025-01-27T21:20:06+01:00Kirstine Damgaard Henriksenkirstine.damgaard.henriksen@natmus.dkEmma Harrisemma92harris@gmail.comMie Rise Adrianmieriseadrian@gmail.comCamille Holm Hasenfusscholmhasenfuss@gmail.comSabine Kamp Johannesenjohannesensabine@gmail.comMolly Nyelandmollynyeland@gmail.com<p>Denne artikel undersøger, hvordan sociale medier og samskabelse af en udstilling kan anvendes som etnografiske værktøjer i en integreret metodisk tilgang. Gennem et tre måneders samarbejde med syv unge saharawiaktivister benyttede vi sociale medier til at samskabe audiovisuelle værker til udstillingen Tålmodighedens Poesi. Denne tilgang gav os mulighed for at undersøge absurditeten i den venteposition, som disse aktivister befinder sig i som følge af en længe ventet folkeafstemning om Vestsaharas selvbestemmelse. Artiklen argumenterer for, at sociale medier og digitale metoder, der gav adgang til den antropologiske felt, tilbyder nye muligheder for at udforske saharawiaktivisme. Ved at anvende konceptet „invention“ som metodisk redskab til at facilitere performative scenarier og kreative eksperimenter skabte vi et rum til at undersøge saharawiernes oplevelser. Temaer som ventetid, poesi og absurditet fremstod som etnografiske objekter i deres fortællinger og det materiale, de delte, hvilket informerede vores løbende samskabelsesmetoder. Disse indsigter forme de desuden udstillingens materielle form og æstetik, som løbende tog inspiration fra surrealismen og fokuserede på de poetiske dimensioner af saharawiernes aktivistiske kamp. Som resultat blev absurditeten i deres venteposition omsat til en kropslig oplevelse for udstillingens publikum.</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153015En kamp om synlighed2025-01-27T21:26:42+01:00Emma Sandhaug Nitzemmasnitz@gmail.comTrine Korsbytrine.korsby@anthro.ku.dk<p>Den teknologiske udvikling har medført, at nye former for sexarbejde, der udelukkende foregår online, er opstået. Således er der i dag sexarbejdere, der sælger adgang til erotisk indhold på specialiserede platforme såsom OnlyFans. Mange online sexarbejdere bruger populære sociale medier som Instagram til at synliggøre sig selv over for potentielle kunder og reklamere for deres services, selvom disse medier gør alt, hvad de kan, for at fjerne og begrænse deres aktiviteter. Baseret på online etnografisk feltarbejde samt interviews med sexarbejdere på OnlyFans udforsker artiklen, hvordan online sexarbejdere navigerer i mødet med Instagrams uigennemsigtige regelsæt og reguleringspraksisser angående seksuelt indhold. Artiklen viser, at sexarbejderne jager online synlighed på sociale medier, men at dette foregår under en konstant trussel om at blive usynliggjort via Instagrams reguleringspraksisser, for eksempel via sletning af indhold og profiler samt fænomenet „shadowbanning“. Artiklen udfolder, hvordan online sexarbejdere i mødet med de sociale mediers begrænsende reguleringsinfrastrukturer udvikler kreative og subversive synlighedstaktikker for at blive synlige for andre brugere og dermed kapitalisere på de sociale mediers adgang til synlighed. Samtidig forsøger sexarbejderne at forblive usynlige for Instagrams reguleringsinfrastruktur og dermed undgå, at platformen usynliggør dem for potentielle kunder. Med udgangspunkt i et magtteoretisk perspektiv på agens argumenterer vi for, at der således foregår en konstant – og ulige – kamp om synlighed og usynlighed mellem sociale medier og online sexarbejdere.</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153016Online fællesskaber mod vold2025-01-27T21:30:09+01:00Betina Rysberg Baybetinabay@live.dkDitte Bjerregaarddb@talomvold.dk<p>Online fællesskaber mod vold</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153017Enquete: Strippermus, bodyshaming og racisme2025-01-27T21:33:05+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Enquete: Strippermus, bodyshaming og racisme</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153018Doktorens Bord: Eva I. Otto: At kode værdi(er)2025-01-27T21:36:48+01:00Eva I. Ottoeio@hum.ku.dk<p>Doktorens Bord: Eva I. Otto: At kode værdi(er)</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153019Doktorens Bord: Rasmus Rask Poulsen: Verdensarvens åndelige arvinger2025-01-27T21:40:09+01:00Rasmus Rask Poulsenrrp@hum.ku.dk<p>Doktorens Bord: Rasmus Rask Poulsen: Verdensarvens åndelige arvinger</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153020Doktorens Bord: Erika Skov: Kampen om passage2025-01-27T21:42:11+01:00Erika Skovek@anthro.ku.dk<p>Doktorens Bord: Erika Skov: Kampen om passage</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153028Call for papers: Forpligtelser2025-01-27T21:56:43+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Call for papers: Forpligtelser</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153029Call for papers: Energi2025-01-27T21:58:22+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Call for papers: Energi</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153021Anmeldelse: Helle Bundgaard og Anne Line Dalsgaard: Etnografisk Tekst2025-01-27T21:43:56+01:00Lærke Cecilie Anbertlca@edu.au.dk<p>Anmeldelse: Helle Bundgaard og Anne Line Dalsgaard: Etnografisk Tekst</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153022Anmeldelse: Hanne Overgaard Mogensen og Steffen Jöhncke: Antropologien på arbejde2025-01-27T21:46:23+01:00Tina Gudrun Jensentina-gudrun.jensen@mau.se<p>Anmeldelse: Hanne Overgaard Mogensen og Steffen Jöhncke: Antropologien på arbejde</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153024Forfatterliste2025-01-27T21:49:44+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Forfatterliste</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153025Danske resuméer2025-01-27T21:51:01+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Danske resuméer</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153026English Summaries2025-01-27T21:52:19+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>english summaries</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/153027Gamle og kommende numre2025-01-27T21:54:18+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Gamle og kommende numre</p>2025-01-27T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologihttps://tidsskrift.dk/tidsskriftetantropologi/article/view/155911Redaktionen har modtaget2025-03-12T16:28:11+01:00My Madsenmy5madsen@gmail.com<p>Redaktionen har modtaget</p>2025-03-12T00:00:00+01:00Copyright (c) 2025 Tidsskriftet Antropologi