Call for papers: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

2021-04-12

Temanummer 2022/1: På sporet af ’læring i arbejdslivet’

Læring er et vilkår - i social og skabende aktivitet, i sociale fællesskaber, i arbejdslivet. Læring går forud for kunnen, læring sker i arbejdet og former formåen. Læring opstår, når forstyrrelser griber ind i de kendte processer. Det kan opleves begejstrende, men også belastende.

I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv ønsker vi at stille skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og ikke mindst forbindelsen mellem uddannelse og arbejde den dag i dag.

Læringsbegrebet er præget af en historisk broget og varieret udvikling. Det vidner mangfoldigheden af artikler gennem tiden – også i nærværende tidsskrift – om. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at vi både er interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede anknytningspunkter til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis  og diskuteres anno 2021.

Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc.,  men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige.

’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange indenfor både arbejdslivs-, uddannelses- og organisationsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave & Wenger, 1991, Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen & Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens skarpe blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær 2007, Elkjær & Brandi 2011).

Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale - MUS - som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser.

Men hvem taler egentlig om læring i dag? Læring som fænomen, tema og forskningsfelt lader på mange måder til at være forsvundet eller i hvert fald til at have undergået en forvandling? Vores temanummer handler om at komme på sporet af læring og dets aktuelle fremtrædelsesformer. Taler vi i dag måske i højere grad om: forandring, udvikling, innovation, kreativitet, meningsskabelse, knowledge management, identitet, hukommelse og kognition, talentudvikling, designprocesser, iterative processer og agilitet - for blot at nævne nogle mulige begreber?

Det er på denne baggrund vi inviterer forskningsmæssige bidrag; teoretiske, teorihistoriske og/eller mere empiriske studier til temanummeret. Disse bidrag kan fx handle om/undersøge:

  • Hvordan taler vi i dag om læring og kompetenceudvikling, når begreber som ’læringsrum’ og ’læringsmiljøer’ tilsyneladende er blevet ’old school’ og erstattet af andre begreber?
  • Hvilke transformationer er der sket fx med forskningsfeltet ’organisatorisk læring’ fra dets etablering til i dag?
  • Hvilken rolle spiller det, hvordan vi definerer, diskuterer og kontekstualiserer begrebet og fænomenet læring? Hvad betyder det for, hvordan vi kan forme og udvikle vores liv, uddannelser og arbejde?
  • Hvad er der sket med idealet om livslang læring som en myndiggørelsesstrategi – er der sket et fokusskifte fra frihed til tvang?
  • Hvilken læringsforståelse bygger fx talentprogrammer og forfremmelsesprogrammer på?
  • Hvad er sammenhængen mellem læring og innovation, fx knyttet til (upåagtet) medarbejderinnovation, krise-innovation (ifm. pandemi) etc.?
  • Hvordan har IT, teknologi og bevægelser mod machine learning ændret vores måder at lære og tilrettelægge læring på?
  • Hvordan spiller nye organiseringsformer (fx agil projektledelse, resilient organisering, design thinking sammen med spørgsmål om læring?

Vi ser gerne et temanummer med mangfoldige forskningsmæssige perspektiver til at belyse læring i arbejdslivet, herunder pædagogiske, psykologiske, sociologiske og antropologiske tilgange.

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne. 

  • Deadline for abstracts: 5. August 2021
  • Deadline for færdige artikler: 4. Oktober 2021
  • Temanummeret 2021/1 udkommer Marts 2022

 

Med venlig hilsen

Peter Hagedorn-Rasmussen, peterhag@ruc.dk

Rikke Thomsen, thomsenrikke@hotmail.com

Vibeke Harms Andersen, vian@hum.aau.dk (gæsteredaktør)

Mette Mogensen, mmo.ioa@cbs.dk