Call for papers: Der skal to til tango: Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

2020-05-14

TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, NR. 1, 2021

Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer sammenhænge mellem arbejdslivsviden og praksis, og hvordan viden mobiliseres og involveres i beslutninger og handlinger, der kan fremme et bæredygtigt arbejdsliv.

Der har i ganske mange år været fokus på formidling af forskning om arbejdsliv og arbejdsmiljø (Malmros, 2018). Et bærende perspektiv bag det traditionelle formidlingsfokus har været en lineær (envejs) forståelse af forskningens udbredelse til praksis. Tankegangen har været, at forskningen kunne produceres og ’skubbes’ ud til brugere af forskningen, eller at brugerne kunne ’trække’ på forskningsresultater efter interesse, hvis de ellers kunne tilgå forskningen, forstå resultaterne og havde forudsætninger for at anvende den (Nutley, 2007). Denne måde at forstå samspillet mellem viden og praksis er gennem årtier blevet udfordret f.eks. af aktions- og modus 2 forskning (Nielsen, 2006; Nowotny, 2001); og kritikken af den lineære forståelse af relationen mellem forskning og praksis oplever i disse dage en opblomstring.

I 2018 pegede ’ekspertudvalget om arbejdsmiljø’ på et behov for bedre sammenhæng mellem forskning og praksis, samt et større fokus på koordinering af viden og roller mellem aktører i det danske arbejdsmiljøsystem (Ekspertudvalget, 2018). Dette bekræftes af to uafhængige hvidbøger om henholdsvis ’arbejdsmiljørådgivning’ (Hasle, 2016) og ’mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø’ (Gensby, 2019). Begge bidrag betoner behovet for at inddrage og kvalificere ’mellemliggende’ aktører og organisationer (fx fonde, Arbejdstilsynet, Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, rådgivere, og faglige organisationer) i produktion og omsætning af arbejdslivsviden. Desuden fremhæves det, at det er nødvendigt at vurdere hvad det er for en viden der er tale om (Greenhalgh, 2010), og at det har betydning at vedligeholde konkrete udvekslingsarenaer mellem forskere og praktikere på forskellige niveauer for at understøtte sammenhængen mellem arbejdslivsviden og dens anvendelsesmuligheder i praksis (Gensby, 2019).

Det lineære perspektiv og den forsimplede forståelse af relationen mellem forskning og praksis udfordres og kvalificeres altså fra flere sider i arbejdslivsfeltet, idet behovet for en mere interaktiv og/eller systemisk tænkning betones (Guzman, 2008; Laroche, 2011). Omsætning af forskning til praksis bør ikke afgrænses til en formidlingsproces, som foregår efter viden og konkrete resultater er blevet produceret (Davies, 2008). Det såkaldte udvekslingsperspektiv (’exchange’) peger derimod på, at omsætning af viden til handling kræver, at spørgsmål om brugbarhed og praksisperspektiver integreres i selve forskningsprocessen, og at viden bearbejdes på en måde der øger handlemuligheder i praksis (Gensby, 2019; Van Eerd, 2018). Ikke mindst fordi konteksten har stor betydning for, hvad der reelt er og tæller som relevant viden - og hvad der 'virker' i den specifikke sammenhæng.

Det er således ikke blot mere forskningsviden der efterlyses, men nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere. Både i Danmark og internationalt udvikles aktuelt nye måder at forstå sammenhænge mellem forskningsviden og praksisviden. Begreber som ’vidensmobilisering’ (Davies, 2016), ’vidensoversættelse’ (Røvik, 2007; Wæraas, 2016), ’vidensmægler’ (vidensbrobygger), (Kramer, 2010; Ward, 2009), Helix partnerskaber (Rangaa, 2013; Svensson, 2009), ’vidensaktivisme’ (Hall, 2006) og ’samskabelse’ (Langley, 2018) er eksempler på nye tilgange og begrebsdannelser, der udfordrer eksisterende forståelser blandt forskere, forskningsmiljøer samt de videnssystemer, der bidrager til at skabe grobund for at arbejdslivsviden kan produceres og finde anvendelse i praksis.

Med dette call ønsker vi at stille skarpt på (nye som gamle) sammenhænge og mulige samspilsformer mellem arbejdslivsviden og praksis. Det kan f.eks. være i form af artikler, der undersøger, hvordan og under hvilke betingelser, der kan etableres produktive koblinger mellem viden og praksis. Det kan handle om kritiske bidrag, der ser på de antagelser, perspektiver og strategier, der ligger bag ambitioner om at komme fra viden til handling: hvilke forståelser af hhv. viden og praksis er der tale om? Hvilke interesser eller magtforhold er involveret? Hvilke former for viden defineres som nødvendig, god eller irrelevant? Det kan være bidrag, som zoomer ind på specifikke metoder og aktiviteter, som understøtter produktion og ’brug af’ arbejdslivsviden på særlige måder, fx når viden kodificeres og standardiseres i måleinstrumenter som APV´er eller diverse dialogværktøjer. 

Temanummeret inviterer både empirisk og teoretisk orienterede artikler, der kan bidrage til at belyse centrale problemstillinger og temaer i dette felt, f.eks.:

  • Begrebsliggørelse af (forsknings)viden og praksis - som forskellige domæner, praksisformer, rationaliteter m.m.
  • Teoretiske perspektiver på viden, der flytter og ændrer sig fx som oversættelse/translation, sensemaking, vidensdeling, vidensoverførsel (transfer mv.).
  • Nye aktører, arenaer og samarbejdsformer mellem forskning og praksis
  • Metoder og aktiviteter som faciliterer processen fra viden til handling: hvad gør disse metoder og hvilke (bi)effekter produceres?
  • Kodificering af viden fx i arbejdsmiljøsystemet, i måle- og dialogværktøjer
  • Brobygning og facilitering af udveksling af arbejdslivsviden – hvilke roller og kompetencer er relevante?
  • Fonde og andre aktørers betydning og rolle i vidensproduktion og videnscirkulation
  • Måling og evaluering af brugen af arbejdslivsviden i praksis, fx med fokus på double/social impact

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker/essays og debatartikler er også meget velkomne. 

Deadline for abstracts: 5. august, 2020

Deadline for færdige artikler: 9. oktober, 2020

Temanummeret 2021/1 udkommer i marts, 2021.

M.v.h.

Agnete Meldgaard Hansen, agmeha@ruc.dk

Mette Mogensen, mmo.ioa@cbs.dk

Signe Pihl-Tingvad, ssp@sam.sdu.dk

Ulrik Gensby (gæsteredaktør), uge@teamarbejdsliv.dk

 

Referencer:

 

Davies, H., Powell, A., Nutley, S. (2016). Mobilizing knowledge in health care. UK: Oxford University Press.

Davies, H. T. O., Nutley, S.M., Walter, I. (2008). Why ‘knowledge transfer’ is misconceived for applied social re-search. Journal of Health services Research & Policy, 13( 3), 188-190.

Ekspertudvalget. (2018). Et ny og forbedret arbejdsmiljø - Overvejelser og anbefalinger. Retrieved from København:

Gensby, U., Limborg, H.J., Dyreborg, J., Bengtsen, E., Malmros, P. (2019). Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø – Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis: Roskilde Universitetsforlag.

Greenhalgh, T. (2010). What is the knowledge that we seek to ‘exchange’? Milbank Quaterly, 88(4), 492-499.

Guzman, J., Yassi, A, Baril, R., Loisel, P. (2008). Decreasing occupational injury and disability – The convergence of systems theory, knowledge transfer and action research. Work: A Journal of Prevention, Assessment & Rehabilitation(30), 3.

Hall, A., Forest, A., Sears, A., Carlan, N. (2006). Making a difference – Knowledge activism and worker representation in joint OHS committees. Relations Industrielles, 61(3), 408-436.

Hasle, P., Møller, N., Hvid, H., Seim, R., Scheller, V.K. (2016). Hvidbog om arbejdsmiljørådgivning. Retrieved from Ålborg Universitet:

Kramer, D. M., Wellsa, R.P., Bigelow, P.L., Carlan, N.A., Cole, D.C., Hepburn, C.G. (2010). Dancing the two-step – Collaborating with intermediary organizations as research partners to help implement workplace health and safety interventions. Work: A Journal of Prvention, Assessment & Rehabilitation, 36(3), 321-332.

Langley, J., Wolstenholme, D., Cooke, J. (2018). ‘Collective making’ as knowledge mobilization – The contribution of participatory design in the co-creation of knowledge in healthcare. BMC Health Services Research, 18 585-597.

Laroche, E., Amara, N. (2011). Transfer activities among canadian researchers - Evidence in occupational health and safety. Safety Science, 49(3), 406-415.

Malmros, P. (2018). Viden der virker? Arbejdsmiljø fra forskning til handling. København: Frydenlund.

Nielsen, K. Å., Svensson, L. (2006). Action and interactive research – Beyond practice and theory: Shaker Publishing.

Nowotny, H., Scott, P., Gibbons, M. (2001). Re-thinking science – Knowledge and the public in the age of uncertainty: Polity Press.

Nutley, S. M., Walter, I., Davies, H.T.O. (2007). Using evidence – How research can inform public services: The Policy Press.

Rangaa, M., Etzkowitz, H. (2013). Triple helix systems – An analytical framework for innovation policy and practice in the knowledge society. Industry and Higher Education, 27(4), 237-262.

Røvik, K. A. (2007). Trender og translasjoner – Ideer som former det 21 århundrets organisasjon: Universitetsforlaget.

Svensson, L., Ellström, P.E., Brulin, J. (2009). Organizing interactive research in a Triple Helix context – a Mode III perspective. Paper presented at the Paper presented at the HSS09 Conference, Luleå.

Van Eerd, D. (2018). Knowledge transfer and exchange in health and safety – A rapid review. Policy and Practice in Health and Safety, 17(1), 54-74.

Ward, V., House, A., Hamer, S. (2009). Knowledge brokering – The missing link in the evidence to action chain? Evidence & Policy, 13(3), 477-497.

Wæraas, A., Nielsen, J.A. (2016). Translation theory ‘translated’ – Three perspective on translation in organization theory. International Journal of Management Reviews, 18(2), 236-270.