Call for papers: Arbejdslivets emotionalitet 2020/4

2020-02-03

I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet (Weber 2003). Men især siden psykisk arbejdsmiljø blev anerkendt som afgørende for alle ansatte i alle former for arbejde, har følelser været en del af arbejdslivsforskningens genstandsfelt.

Hochschild (1983) beskriver, hvordan følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med et empirisk afsæt beskriver hun, hvordan smilet er en del af arbejdet for kabinepersonale, og at det samtidig er en påkrævet stewardessefaglighed, at smilet ikke må se anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave de udfører, eller hvor længe de har været på arbejde. Kabinepersonalets følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Hochschild udviklede begrebet emotional labour (følelsesarbejde), og siden har talrige studier vist, hvordan netop følelsesarbejde i kraft af kønsarbejdsdelingen ofte havner som en del af det arbejde, kvinder forventes at udføre. Det betyder imidlertid ikke, at emotional labour er forbeholdt kvinder – så langt fra. Men ofte bliver det endnu mere usynligt, når følelsesarbejdet er en del af traditionelle mandefag. I dette temanummer er vi interesserede i bidrag der belyser følelsesarbejde i alle fag og brancher, og i alle mulige typer af beskæftigelse og arbejdsrelationer.

Massumi (2002) og Ahmed (2004a og 2004b) begrebssætter følelser med termen affekt. Men hvor Massumi opfatter affekt som prædiskursivt (2002), ser Ahmed følelser som indvævet i sproget, og betragter selve adskillelsen mellem affekt og følelse som en konstruktion, der kan og bør gøres til genstand for analytisk opmærksomhed. Spørgsmålet er så, hvad forskellige begrebssætninger af følelser betyder for vores analyser af og viden om det emotionelle i arbejdet.

Temanummeret sætter fokus på vrede, glæde, skam, stolthed, frygt, sorg, kærlighed, tillid og alle de andre følelser der er til stede i arbejdslivet. I mange slags arbejde er følelser påkrævet for at udføre arbejdet forsvarligt. Når social- og sundhedshjælperen tilser en ensom og angst borger eller lægen giver patienten besked om livstruende sygdom. Når butiksassistenten betjener vrede kunder i en lang kø. Når platformsarbejderen skal rates af en privat kunde. Eller når influenceren via blogs eller YouTube skaber relationer til følgere.

Vi inviterer bidrag, der belyser og diskuterer hvordan følelser produceres på arbejdspladser og i organisationer, betydningen af følelser i relationer, blandt kollegaer, i forhold til kunder, borgere, brugere og i ledelse. Eller hvordan følelser i arbejdet værdisættes og aflønnes. Eller hvilke følelser der er legitime, og hvilke der er illegitime? Hvem forventes at udvise følelser i arbejdet, i hvilke situationer? Og hvem gør ikke? Og hvordan forbinder forventninger sig til køn? Bidrag kan være empirisk og/eller teoretisk orienterede, eller kan diskutere metodemæssige problemstillinger, som rejser sig, når arbejdslivsforskningen omhandler det emotionelle i arbejdslivet.

Interesserede bedes indsende abstracts på max. en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne.

Deadline for abstracts: 1. marts 2020. Deadline for artikler: 15. juni 2020.

Med venlig hilsen temaredaktionen: Jo Krøjer (jokr@ruc.dk), Morten Kyed (mkyed@socsci.aau.dk), Mette Lykke Nielsen (mln@aau.dk)

Litteratur

Ahmed, Sara (2004a): Affective Economies, i: Social Text 2004/2.

Ahmed, Sara (2004b): The Cultural Politics of Emotion. Routledge

Hochschild, A. 1983: The managed heart. Commercialization of Human Feeling, Los Angeles, University of California Press

Massumi, Brian (2002): Parables for the Virtual: Movement, Affect, Sensation. Duke University Press.

Weber; M. (2003): i Andersen , H.(red.), (2003): Max Weber – Udvalgte tekster, bind 1-2, Gyldendal