Call for papers: Etik i arbejdslivet

2018-08-30

Med temanummeret om etik i arbejdslivet ønsker redaktionen at præsentere et indblik i, hvordan etik på forskellige måder er involveret i menneskers arbejdsliv. Etik handler om sædvaner, normer og regler for det gode liv – og altså også for det gode arbejdsliv. Når vi for eksempel taler om at skabe bedre arbejdsmiljø eller bedre arbejdsliv, er ’det gode’ og ’det bedre’ funderet i etiske grundantagelser. Temaredaktionen inviterer bidrag, der belyser, hvordan etik kan begrebsliggøres og forstås i en arbejdslivskontekst. Vi inviterer også bidrag, der gennem empiriske analyser sætter fokus på, hvordan de konkrete arbejdsliv udfolder forskellige etiske perspektiver og levendegør etiske dilemmaer og paradokser. Og endelig bidrag, der viser mangfoldigheden i de etikker, der findes, skabes og undertiden støder sammen i organisationer, fagligheder og professionelle relationer.

Vi inviterer bidrag med afsæt i følgende (ikke eksklusive) undertemaer:

  1. Faglig etik

Kan for eksempel handle om, hvordan fagligheder skaber bestemte fordringer for, hvordan arbejdet skal udføres. Faglige etikker former selve varetagelsen af konkrete arbejdsfunktioner. Samtidigt har etiske fordringer betydning for de relationer, man som udøver af faget har til kollegaer og de andre mennesker, der indgår i arbejdet – kunder, klienter, patienter, borgere etc. Faglige etikker kan desuden støde sammen med andre etiske principper på arbejdspladsen – fx i ledelsen eller de organisatoriske rammer – og give anledning til ’moralsk stress’.  Et andet aspekt af faglig etik er etiske dilemmaer, der opstår mellem forskellige grupper af ansatte – fx forskellige professioner eller forskellige ansættelsesformer.

  1. Etik som genstandsfelt i arbejdet.

Etik i arbejdslivet optræder også, når arbejdet fordrer at ansatte håndterer kunders, borgeres, patienters eller børns etiske dilemmaer (terminalbehandling som døende, beslutninger om aborter, håndtering af plejekrævende borgeres brug af købesex, børns håndtering af digitale medier mv). Hvilken betydning har sådanne problemstillinger for de ansattes arbejdsliv?

  1. Etik for arbejdslivet

Siden Webers identificering af en protestantisk arbejdsetik, har det været erkendt, at mennesker har forskellige måder at forholde sig til deres arbejde på, og at dette involverer bestemte etikker. For eksempel kan det at arbejde hårdt og vedvarende gælder som en stærkt positiv livsværdi. Højrups livsformsanalyse er et andet eksempel på, hvordan forskellige arbejdslivsorienteringer grundlæggende handler om forskellige etiske funderinger af hverdags- såvel som arbejdslivet. Hvordan ser forskellige former for arbejdsorientering ud i dag? Hvilke tanker om gode og ønskelige (arbejds)liv trives på arbejdsmarkedet, også i nye typer af arbejde, fx det digitale, platformsbaserede?

  1. Etiske aspekter af arbejdslivsforskningen

Arbejdslivsforskningen har længe impliceret særlige forskningsetikker, som er funderet i bestemte teoretiske traditioner. Et eksempel er aktionsforskningens fordring om at skulle bidrage til demokratiseringer i arbejdslivet og/eller myndiggørelse af de ansatte. Et andet er poststrukturalistiske traditioners fordring om at modvirke essentialiserende kategoriseringer af fx særlige grupper af ansatte.  Hvilke etiske fordringer er aktuelle for arbejdslivsforskningen i dag, og hvilke betydninger har arbejdslivsforskningens forskellige forskningsetikker for den forskning, vi laver?

Deadline for abstracts 20. november 2018

Deadline for artikelbidrag 15. marts 2019

Temanummer udkommer oktober 2019

Med venlig hilsen temaredaktionen:

Jo Krøjer, jokr@ruc.dk
Peter Hagedorn-Rasmussen peterhag@ruc.dk
Katia Dupret, katia@ruc.dk