Call for papers: Et offentligt arbejdsmarked under pres

2018-08-30

En tredjedel af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige 'moderniseringsprogrammer' med det formål, at få den offentlige sektor til 'at køre længere på literen'.

Denne moderniseringsdagsorden er blevet mere udtalt på bagsiden af krisen fra 2008, hvor offentlige løn og arbejdsvilkår er blevet en integreret del af udgiftspolitikken. I en større europæisk sammenhæng betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’.  Store dele af den offentlige sektor er også i flere år blevet mødt med krav om årlige 2 pct. produktivitetsstigninger.  Flere nyere undersøgelser påpeger også, at mange offentlige ansatte oplever symptomer på stress (Caraker m.fl. 2015; AE-Rådet 2018). Samtidig melder flere kommuner om rekrutteringsudfordringer bl.a. på SOSU-området. Der er altså meget, der tyder på, at arbejdsforholdene i den offentlige sektor er under stadigt stærkere pres.  Senest så vi en stor mobiliseringslyst på tværs af fagligheder blandt offentlige ansatte under de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2018 under sloganet ’Nok er Nok’.

Dette temanummer inviterer derfor bidrag, der behandler og analysere udviklingen i arbejdsforholdene på det offentlige arbejdsmarked med udgangspunkt i den seneste udvikling.  Temanummeret inviterer derfor bidrag, der ser på flere forhold ved det offentlige arbejdsmarkedet herunder:

  • Er den særlige mening og motivation, der knytter sig til arbejdet i den offentlige sektor truet?
  • Hvordan ses og opleves konsekvenserne af de nyere styringstiltag for arbejdet i den offentlige sektor, og hvordan bliver forskellige styringsrationaler omfortolket og omformuleret lokalt?
  • Hvordan påvirker udgiftspolitikken og effektiviseringsdagsordenen samarbejdet i aftalemodellen og de lokale SU/MED systemer?
  • Er atypiske og løst ansættelser fremtidens offentlige arbejdsmarked, og hvad betyder det for arbejdsvilkårene og leveringen af offentlige services?
  • Hvordan balanceres forholdet mellem målinger, styringsparadigmer og tillid?
  • Hvad skyldes den høje grad af stress i den offentlige sektor, og hvad kan gøres for at vende udviklingen?
  • Hvordan har OK18 påvirket samarbejdet på tværs af organisationer og faggrupper?

Spørgsmålene stopper ikke her, og vi inviterer derfor m.a.o. bidrag, der ser på en række forhold ved det offentlige arbejdsmarked i en tid med et stort effektivisering- og moderniseringspres.

Formålet med temanummeret er at undersøge og analysere de udviklinger og udfordringer, som det offentlige arbejdsmarked står overfor, men bidragene må også gerne forholde sig proaktivt til, hvordan det offentlige arbejdsmarked udvikles på en måde så der skabes gode arbejdsforhold. Derfor ser temanummeret gerne bidrag, der viser alternative veje til at håndtere nyere udviklinger.

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også velkomne.

Deadline for abstracts: 1. november 2018

Deadline for færdige artikler til bedømmelse: 28. januar 2019

Temanummeret udkommer i juni 2019.

 Med venlig hilsen temaredaktionen

Rikke Thomsen (rikke.thomsen@hk.dk)
Trine Pernille Larsen (tpl@faos.dk)
Laust Høgedahl (hogedahl@dps.aau.dk)