Call for papers: Tema om VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)

2022-08-08

Tidskrift for Arbejdsliv 2023/2

Tema om VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)

Call for papers

 

Voksen- og efteruddannelse (VEU), kompetenceudvikling, opkvalificering, livslang læring, fortsat faglig udvikling (CPD): Kært barn har mange navne. Det skorter heller ikke på politiske udmeldinger fra hverken nationale eller internationale institutioner om vigtigheden af voksnes fortsatte læring og deltagelse i uddannelse. Hvad enten vi taler om styrkelse af basale færdigheder, erhvervsfaglige eller professionelles videregående kompetencer. Alt sammen er til gavn for både virksomhedernes konkurrence, arbejdsstyrkens omstillingsevne og den enkeltes karrieremuligheder. Hvilket samtidig gør VEU til en bærende søjle i det danske flexicurity-system. Trods dette er der flere indikationer på faldende VEU-aktivitet i Danmark. Danmarks Statistik har juni 2022 opgjort, at ” Rekord få virksomheder efteruddanner ansatte” set over en 15 årig periode. Aktiviteten i AMU er halveret over en tiårig periode (www.dst.dk/nyt/32406). I maj 2022 viser analyser fra CEVEA og AE-Rådet (www.ae.dk/), at kun hver tiende medarbejder har deltaget i VEU. Virksomhederne angiver manglende behov som grunden. Denne nedadgående udvikling for VEU-deltagelse rejser spørgsmålet om vi har et system, der er gearet til fremtidens udfordringer, virksomhedernes og lønmodtagernes behov?  

 

Med dette call til Tidsskrift for Arbejdsliv 2023 nr. 2 ønsker vi at sætte fokus på VEU i Danmark.  Bidrag, der tager nye såvel som velkendte problemstillinger op, er velkomne. Det samme gælder teoretiske diskussioner og empiriske undersøgelser. Analyser kan rette sig mod det institutionelle niveau (politik, regler, støtteordninger, kompetencefonde, systemets organisering) eller mod VEU-aktørerne, brugerne og deltagerne (skoler, virksomheder, lønmodtagere, ledige). De kan fokusere på kortuddannedes, faglærtes eller professionelles kompetenceudvikling og omfatte både formaliseret uddannelse og uformel læring i arbejdslivet. Her følger et par eksempler på aktuelle udfordringer.

 

En velkendt kompleks udfordring handler om, hvordan man øger de kortuddannedes deltagelse i VEU. Problemstillingen har været på den politiske dagsorden en håndfuld gange side årtusindskiftet og senest er den blevet adresseret af Kommissionen for 2. generationsreformer. Kommissionen peger på en række paradokser, bl.a. er kortuddannedes muligheder for at få kompetenceløft generelt blevet forbedret i løbet af 2010’erne, men deltagelsen er faldet. Især på AMU-området peger pilen den forkerte retning, og mange kompetencefondsmidler samler støv i pensionskasser fremfor at blive brugt til uddannelse. Men hvorfor kommer de kortuddannede ikke tilbage på skolebænken? Handler det om manglende motivation, eller er der barrierer på spil, der afskrækker eller besværliggør deltagelse? Er det AMU-programmet selv, der er forældet? Eller skyldes problemerne, at skolerne ikke har de rette økonomiske rammer for at udvikle moderne erhvervsrettede uddannelsestilbud?

 

En anden problemstilling vedrører uddannelse til ledige. I 90’ernes aktive arbejdsmarkedspolitik spillede uddannelse en stor rolle. Mange aktiveringsforløb foregik i klasselokaler og auditorier. I dag er virksomhedsrettet aktivering blevet den ”gyldne standard”, og mange jobcentre bruger stort set ikke uddannelsesredskabet, selvom S-regeringen har talt uddannelse op. Men er der behov for at gentænke uddannelse som beskæftigelsespolitisk værktøj – og måden det analyseres på? Den såkaldte voksenlærlingeordning bruges i stigende grad og er måske et signal om revival for 90’ernes human kapital-strategi.

 

En tredje – og nyere – problemstilling berører skismaet mellem livslang læring og opkvalificering. Vi er vante til at anskue deltagelse i VEU som en aktivitet, der bringer den enkelte højere op i det uddannelsessystemiske hierarki. VEU-diskursen er på den måde en funktionel opkvalificeringsdiskurs; tænk bare på mantraet ”fra ufaglært til faglært”. Men måske er der behov for, at vi taler mere om livslang læring end opkvalificering? Uddannelse kan handle om andet en hierarkisk opstigning. Det kan bane for et sporskifte i arbejdslivet, styrke den demokratiske og personlige dannelse eller have sigte på kunstnerisk udfoldelse. Fortsæt selv. Et stigende antal dimittender med lang videregående uddannelse har svært ved at finde akademisk arbejde og finder beskæftigelse andre steder, f.eks. som pædagoger eller lærere i folkeskolen. De har behov for omkvalificering snarere end opkvalificering. Det samme gælder mange i velfærdsprofessionerne (pædagoger, sygeplejersker og lærere), der er nedslidte, eller den udbrændte revisor, der gerne vil afslutte arbejdslivet som gartner. Men hvordan er betingelserne for at bruge voksenuddannelse som en trædesten til et sporskifte i arbejdslivet? Eller blot som en helle i det moderne arbejdsmarkeds hæsblæsende myldretidstrafik?     

Vi ser gerne et temanummer med mangfoldige forskningsmæssige perspektiver på fænomenerne og indbyder relevante bidrag med et arbejdslivsorienteret perspektiv. Bidrag kan være på dansk, norsk og svensk. Se også forfattervejledningen. (https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/information/authors)

Interesserede inviteres til at sende abstracts på max 1 side til temaredaktionen

  • Deadline for Abstracts 19. september 2022
  • Deadline for færdige artikler 9. januar 2023
  • Temanummeret udkommer i juni 2023

Temaredaktionen består af Mads Peter Klindt (mpk@dps.aau.dk), Rasmus Juul Møberg (rjm@socsci.aau.dk) og Christian Helms Jørgensen (cjhj@ruc.dk)