At gøre sig parat til det mulige møde
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v8i2.159824Nøgleord:
læreterapi, musikterapi, relationsdannelse, ph.d.-afhandling, musikterapistuderendeResumé
Mange musikterapeuter, uanset deres specifikke arbejdsfelt, vil kunne nikke genkendende til, at en af deres spidskompetencer er, at kunne etablere et møde med klienten dér, hvor klienten er. Denne artikel sætter fokus på forberedelsen af den terapistuderendes møde med fremtidige klienter og ser nærmere på musikterapiuddannelsens medvirken til udvikling af terapeutiske kompetencer hos de studerende igennem deltagelse i det terapeutiske spor.
Referencer
Arnason, C. L. R. (2002). An eclectic approach to the analysis of improvisations in music therapy sessions. Music Therapy Perspectives, 20, 4-12.
Austin, D., & Forinash, M. (2005). Arts-based research. In B. L. Wheeler (Ed.) Music therapy research (Second ed., pp. 458-471). Barcelona Publishers.
Brinkmann, S. (2007). The good qualitative researcher. Qualitative Research in Psychology, 4(1-2), 127-144.
Creswell, J. W., & Clark, V. P. (2007). Designing and conducting mixed methods research. USA: Sage publication, Inc.
Fog, J. & Hem, L. (2009). Psykoterapi og erkendelse. Personligt anliggende og professionel virksomhed. Akademisk Forlag, København.
Geller, J. D., Norcross, J. C., & Orlinsky, D.E. (Ed.) (2005). The psychotherapist’s own Psychotherapy. Oxford: Oxford University Press.
Grimmer, A., & Tribe, R. (2001). Counseling psychologists’ perceptions of the impact of mandatory personal therapy on professional development – an exploratory study. Counseling Psychology Quarterly, 14(4), 287-301.
Hald, S., Majlund, A., Holland, P., & Karpantschof, M. (2001). Musikterapeuters egenterapi, – en undersøgelse af musikterapeuters egenterapi med udgangspunkt i læreterapien på Aalborg uddannelsen. Ikke publiceret bachelor-projekt.
Hannibal, N. (2004). Foreløbig opgørelse af resultater af spørgeskema-undersøgelse af “kandidater i musikterapi og studerende på 10. semesters vurdering af musikterapi-uddannelsen. Aalborg Universitet. Ikke publiceret pilotundersøgelse.
Hougaard, E. (2004). Psykoterapi. Teori og Forskning. (2.udgave) København: Dansk Psykologisk Forlag.
Kvale, S. (1997/2008). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.
Lindvang, C. (2007). Bevidsthed, erkendelse og kreativitet, – om egenterapi på musikterapiuddannelsen, set i lyset af kybernetisk psykologi. Psyke & Logos, 28(1), 548-573.
Lindvang, C. (2010). ”Et resonant lærings-felt. Egen-erfaring og udvikling af terapeutiske kompetencer. En kombineret undersøgelse af studerendes oplevelser gennem egen-erfaring samt af professionelle musikterapeuters evaluering af deres kliniske kompetencer”. Ph.d. afhandling Aalborg Universitet. (Skrevet på engelsk og kan downloades fra forskerskolens hjemmeside: http://www.mt-phd.aau.dk/phd-theses/)
Macaskill, N., & Macaskill, A. (1992). Psychotherapists-in-training evaluate their personal therapy: Results of a UK survey. British Journal of Psychotherapy, 9(2), 133-138.
Macran, S., & Shapiro, D. A. (1998). The role of personal therapy for therapists: A review. British Journal of Medical Psychology, 71, 13-25.
Macran, S., Stiles, W., & Smith, J. (1999). How does personal therapy a!ect therapists’ practice? Journal of Counseling Psychology, 46(4), 419-431.
Mortensen, K. V. (1998). Hvordan uddanner man en god-nok psykoterapeut? Psyke & Logos, 19(1), 220-233.
Murphy, D. (2005). A qualitative study into the experiences of mandatory personal therapy during training. Counseling and Psychotherapy Research, 5(1), 27-32.
Murphy, K. (2007). Experiential learning in music therapy: Faculty and student perspectives. Qualitative Inquiries in Music Therapy, 3, 31-57.
Orlinsky, D. E., Norcross, J. C., Rønnestad, M. H., & Wiseman, H. (2005). Outcomes and impacts of the psychotherapists’ own psychotherapy: A research review. In J. D. Geller, J. C. Norcross & D. E. Orlinsky (red.), The psychotherapist’s own psychotherapy. (s.214-235) Oxford: OxfordUniversity Press.
Pedersen, I. N. (2000). Inde-fra eller ude-fra – orientering i terapeutens tilstedeværelse og nærvær. I C. Lindvang (red.) Den musikterapeutiske behandling. Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 2000 (s.87-109) Musikterapiklinikken. Aalborg Psykiatriske Sygehus & Aalborg Universitet.
Pedersen, I. N. (2002). Self-experience for music therapy students – experiential training music therapy as methodology – A mandatory part of the music therapy programme at Aalborg university. I: J. T. Eschen (red.), Analytical music therapy. (s.168-189) London: Jessica Kingsley Publishers.
Pedersen, I. N. (2007a). Musikterapeutens disciplinerede subjektivitet. Psyke & Logos, 28(1), 358-384
Pedersen, I. N. (2007b). 25 år i modvind og At gøre sig parat til det mulige møde i medvind, susende storme og strålende solskin. Musikterapiuddannelsen 25 år – Festskrift. Institut for Kommunikation, AAU.
Pope, K. S., & Tabachnick, B. G. (1994). Therapists as patients: A national survey of psychologists’experiences, problems, and beliefs. Professional Psychology: Research and Practice, 25(3), 247-258
Ridder, H.O., Hannibal, N., Wigram, T., Holck, U. & Bonde, L.O. (red.) (2010) Musikterapi – Formidlings-DVD om musikterapi. Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation.
Rønnestad, M. H. (2006). Fokus på psykoterapeuten – betragtninger om psykoterapi- forskning og professionel udvikling. Mellanrummet. Tidsskrift Om Barn- Och Ungdomspsykiatri., (15), 19-31.
Rønnestad, M. H. & Orlinsky, D. E. (2005). En introduksjon til temaet psykoterapeuters egenudvikling. Impuls, Tidsskrift for Psykologi, 2, (s. 4-9)
Streeter, E. (1999). The value of personal group music therapy in the training of music therapists. Ikke publiceret.
Trondalen, G. & Skårderud, F. (2007). Playing with affects – and the importance of “affect attunement”. Nordic Journal of Music Therapy, 16 (2), 100-111.
Vedfelt, O. (1996). Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer. København: Gyldendal.
Vedfelt, O. (2000). Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror. København: Gyldendal.
Vedfelt, O. (2001). Fra Jung til kybernetisk psykologi. In P. Skogemann (Ed.), Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark (s. 288-317) København: Lindhardt og Ringhof.
Watson, T. (2005). Steering a path through change: Observations on the process of training. British Journal of Music Therapy, 19(1), 9-15
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.
