Musikterapi i sorgarbejde
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v9i1.159164Nøgleord:
musikterapi, Kræftens Bekæmpelse, Sorgarbejde, Improvisation, caseResumé
Denne artikel er en kort gengivelse af mit kandidatspeciale (Jacobsen 2011), som er et kvalitativt studie af en case fra min 9. semesters praktik på Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i Aalborg.
En kvinde, som havde mistet sin ægtemand og lidt mange andre tab inden for kort tid, kom til musikterapi med ønsket om hjælp, fordi hun var deprimeret og fyldt af tomhed. I hverdagen var hun meget aktiv og holdt en facade oppe, så hun undgik at mærke sin sorg, men det betød, at hendes sorgreaktioner var forsinkede, og at det naturlige sorgarbejde ikke var kommet i gang. I musikterapien prøvede vi at komme ’bagom facaden’ og nænsomt i kontakt med sorgen, via fx indre billeddannelse til musik. Jeg oplevede dog, at der især kom ’hul igennem’ og kontakt til fortrængte følelser, da vi improviserede på instrumenter.
Referencer
Arnason, C. (2002). An Eclectic Approach to the Analysis of Improvisations in Music Therapy Sessions. Music Therapy Perspectives, Vol. 20, s. 4-12.
Brigth, R. (2002). Supportive eclectic music therapy for grief and loss. St. Louis, USA: MMB Music.
Jacobsen, U.L. (2011). Musikterapi i sorgarbejde. Et kvalitativt casestudie om improvisation i arbejdet med forsinket sorg. Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Specialet findes på projektbiblioteket på AUB.
Smeijster, H. (1999). Music therapy helping to work through grief and finding a personal identity. Journal of Music Therapy, vol. 36(3), s. 222-252.
Smeijsters, H. (2005). Sounding the self. Gilsum: Barcelona Publishers.
Stroebe, M. og Shut, H. (eds.) (2008). Handbook of Bereavement Research and Practice. Washington, DC: American Psychological Association.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.
