Forskning i musikterapi

- voksne med depression

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7146/tdm.v9i2.158503

Nøgleord:

Musikterapi, Depression, Angst, Mestring, Stresshåndtering

Resumé

Der er forskningsmæssig evidens for, at musikterapi med patienter med depression har signifikant effekt. således viser et Cochrane review, at musikterapi har positiv effekt på patientens humør, ligesom en rCt-undersøgelse viser, at 20 sessioners musikterapi har en signifikant effekt på patientens depressive symptomer, angst og funktionsniveau – en effekt, der stadig var målbar tre måneder efter musikterapiens afslutning. endelig viser en meta-analyse, at der er dosisrelation mellem antal musikterapisessioner og patientens udbytte.

Musikterapi bryder den isolation, som er en konsekvens af depression. Ligeledes aktiveres kroppens motorik og det centrale nervesystem. endelig etablerer musikterapi mulighed for interaktion, ekspression, kontakt og kommunikation. Musikterapi kan anvendes uanset om patienten er så medtaget af depressive symptomer, at verbal kommunikation er vanskelig eller helt udelukket. i musikterapien kan patienten arbejde med de interpersonelle og kognitive aspekter af depressionen. Musikterapi kan mindske symptomer, skabe en forbindelse fra den isolerede patient til omverdenen samt bidrage til at udvikle nye mestringsstrategier og bedre stresshåndtering.

Referencer

Alluri, V., Toiviainen, P., Jääskeläinen, I.P., Glerean, E., Sams, M. & Brattico, E. (2012). Large ­scale brain networks emerge from dynamic processing of musical timbre, key and rhythm. NeuroImage, Volume 59, Issue 4, 15 February 2012, Pages 3677­-3689.

Bonde, L.O. (2009). Musik og menneske: Introduktion til musikpsykologi. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Bruscia, K. & Grocke, D., (2002). Guided Imagery and Music: The Bonny Method and Beyond. Gilsum: Barcelona Publishers.

Erkkilä, J., Punkanen, M., Fachner, J., Ala Ruona, E., Pöntiö, I., Tervaniemi, M., Vanhala, M. & Gold, C. (2011). Individual music therapy for depression: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry 2011; 199: 132 -139.

Frances, A., Pincus, H. A. & First, M. B. (1994). The Global Assessment of Functioning Scale (GAF). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder – IV. Washington, DC. American Psychiatric Association.

Gabbard, G. O. (2000). Psychodynamic Psychiatry in Clinical Practice, Third Edition. Washington, USA: American Psychiatric Press.

Gold, C., Solli, H.P., Krüger, V. & Lie, S. A. (2009). Dose ­response relationship in music therapy for people with serious mental disorders: Systematic review and meta ­analysis. Clinical Psychology Review 29 (2009) 193 -207. http://cirrie.buffalo.edu/database/ authors/54440/

Hadsell, N. A. (1974). Sociological theory and approach to music therapy with adult psychiatric patients. Journal of Music Therapy 1974; 11 (3):113 -24.

Hannibal, N. (2001). Præverbal overføring i musikterapi – kvalitativ undersøgelse af overføringsprocesser i den musikalske interaktion. Upubl. ph.d. afhandling. Aalborg Universitet, Link: http://www.hum.aau. dk/~hannibal/.

Hannibal, N., Pedersen, I.N., Egelund, T., Hestbæk, T. & Munk­Jørgensen, P. (2012). Schizophrenia and personality disorder patients’ adherence to music therapy. Nordic Journal of Psychiatry: 1­ 4. Posted online on 3 Feb 2012.

Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk' samspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Upubl. ph.d. afhandling. Aalborg Universitet.

Hougaard, E. (2004, 2. udg.). Psykoterapi – teori og forskning. København: Dansk psykologisk Forlag.

McKinney, C. H., Antoni, M. H., Kumar, A. & Kumar, M. (1995). The effects of guided imagery and music on depression and beta endorphin levels in healthy adults: a pilot study. Journal of the Association for Music and Imagery. Vol. 2: pages P 67­-78.

Maratos, A., Gold, C., Wang, X. & Crawford, M. (2009). Music therapy for depression (Review). The Cochrane Library, 2009, Issue 1 http://cirrie.buffalo.edu/database/73480/

Maratos, A., Crawford, M. J. & Procter, S. (2011). Music therapy for depression: it seems to work, but how? British Journal of Psychiatry 2011; 199: 92 -93.

Poulsen, H. D., Munk­Jørgensen, P. & Bolwig, T. G. (2007). Psykiatri – en grundbog. København: Munksgaard.

Small, C. (1998). Musicking: the meanings of performing and listening. Hanover: Wesleyan University Press of New England.

Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i Psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.

Stige, B. (2002). Culture-Centered Music Therapy. Gilsum: Barcelona Publishers.

Stern, D. N. (2010). Vitalitetsformer – Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling. København: Hans Reitzels Forlag.

Storm, S. (2007a). Den menneskelige stemme psykologi og psykodynamisk stemmeterapi. I: L. O. Bonde (red.) Psyke & Logos. Musik og psykologi. 447­-477. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Storm, S. (2007b). Psychodynamic Voice Therapy – A Music Therapeutic Approach with Psychiatric Patients suffering from Depression. Workshop at the 7th European Music Therapy Congress in Eindhoven, Holland.

WHO ICD - 10 (1995) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Munksgaard.

Downloads

Publiceret

2012-11-15

Citation/Eksport

Hannibal, N. (2012). Forskning i musikterapi: - voksne med depression. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 9(2), 15–22. https://doi.org/10.7146/tdm.v9i2.158503