Vitalitetsformer og spejlneuroner

- anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7146/tdm.v9i2.158500

Nøgleord:

Musikterapi, Vitalitetsformer, Spejneuroner, demens, mødeøjeblikke, empati

Resumé

I et forskningsprojekt fra aalborg universitet undersøger Aase Marie Ottesen, hvordan omsorgsgivere kan videreuddannes til at håndtere kontakten med personer med demens. Dette sker gennem en læringsmodel rettet mod omsorgsgivere i demensplejen og med et gruppemusikterapiforløb som omdrejningspunkt. Inden selve læringsforløbet introduceres omsorgsgiverne til teori om det relationelle møde, herunder teori om mødeøjeblikke, vitalitetsformer, spejlneuroner, improvisation og empati. Undervejs i læringsforløbet får omsorgsgiverne feedback med fokus på positive interaktioner ift. personer med demens. I artiklen præsenterer vi den omtalte teori og viser med et caseeksempel, hvordan omsorgsgiverne kan omsætte og integrere teorien i deres daglige arbejde.

 

Referencer

Bauer, J. (2006). Hvorfor jeg føler det, du føler: Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner (1. udgave). Valby: Borgen.

Bradford Universitet: http://www.brad.ac.uk/ health/dementia/dcm/

Brooker, D. og Surr, C. (2007). Dementia Care Mapping: Principper og praksis. Oversættelse og udgivelse: Danmarks Institut for Ældrepædagogik (Daniæ). 1.udgave. 1.oplag 2007.

Buber, M. (1992). Jeg og du [Genoptryk af udgave fra 1958]. Kbh.: Hans Reitzel.

Hart, S. (2006a). Betydningen af samhørighed: Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Kbh.: Hans Reitzel.

Hart, S. (2006b). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling. Kbh.: Hans Reitzel.

Hart, S. (2007). Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt, nr. 11, 14 -20.

Hart, S. (2009). Den følsomme hjerne: Hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd). Kbh.: Gyldendals Bogklubber.

Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation: Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy. Kbh.: Hans Reitzel.

Hermansen, M. (2005). Læringens univers (5. udgave). Århus: Forlaget Klim.

Illeris, K. (1999). Læring: Aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Kitwood, T. (1999). En revurdering af demens: Personen kommer i første række. Kbh.: Munksgaard Danmark.

Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Kbh.: Hans Reitzel.

Nors, A., Ottesen, Aa. M. & Weberskov, B. (2009). Demens – den anden frekvens: Inspiration for pårørende (1. udgave). Kbh.: Fænø Lighthouse Projects.

Ottesen, Aa. M. (2009). Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden. Evalueringsrapport. Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren, University College Nordjylland og Rebild Kommune.

Ottesen, Aa. M. & Weberskov, B. (2007). Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens ved hjælp af marte meo-metoden. Videnscenter for Demens i Region Nordjylland.

Reisberg, B., Kenowsky, S., Franssen, E. H., Auer, S. R., & Souren, L. E. M. (1999). PRESIDENT'S REPORT­towards a science of Alzheimer's disease management: A model based upon current knowledge of retrogenesis. International Psychogeriatrics, 11(1), 7-­24.

Ridder, H. M. O. (2003). Singing dialogue music therapy with persons in advanced stages of dementia A case study research design. Ph.d.­afhandling, Aalborg Universitet. www.mt­phd.aau.dk

Ridder, H. M. O. (2005). Musik & demens. Musikaktiviteter og Musikterapi med Demensramte, (2. udgave). Århus: Forlaget Klim.

Ridder, H. M. O. (2011). How can singing in music therapy influence social engagement for people with dementia?: Insights from the polyvagal theory. I: F. Baker & S. Uhlig (Red.), Voicework in Music Therapy: Research and Practice, s. 130 -146. London: Jessica Kingsley Publishers.

Ridder, H. M. O., Wigram, T., & Ottesen, A. M. (2009). A pilot study on the effects of music therapy on frontotemporal dementia – developing a research protocol 1. Nordic Journal of Music Therapy, 18(2), 103 -132.

Rizzolatti, G., Fogassi, L. & Gallese, V. (2006). Mirrors in the Mind. Scientific American, 295(5), November 2006, 30 -37.

Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker når de arbejder. Århus: Forlaget Klim.

Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Kbh.: Hans Reitzel.

Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel.

Stern, D. (2010). Vitalitetsformer: Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling. Kbh.: Hans Reitzel.

Vygotsky, L. S. (1982). Tænkning og sprog. Kbh.: Hans Reitzel.

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. Kbh.: Hans Reitzel.

Wigram, T. (2004). Improvisation: Methods and techniques for music therapy clinicians, educators, and students. London: Jessica Kingsley Publisher.

Downloads

Publiceret

2012-11-15

Citation/Eksport

Ochsner Ridder, H. M., & Ottesen, A. M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner: - anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 9(2), 3–12. https://doi.org/10.7146/tdm.v9i2.158500