Musikterapi til børn med kræft og deres familier
- En eksplorativ undersøgelse
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v12i2.158411Nøgleord:
musikterapi, kræftramte børn, musikfamilieterapi, helse-musicering, improvisationResumé
Der er meget få psykosociale tilbud til kræftramte børn og deres familier i Danmark. Forskningsresultater fra udlandet samt erfaringer fra Skejby Sygehus og fra børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital Nord peger på, at musikterapi kan være et godt, nyt tilbud i forhold til børn med kræft og deres familier. I denne artikel beskrives, hvorledes et musikterapeutisk samspil kan vise en given rollefordeling og et samarbejdsmønster i en familie. Eksemplet stammer fra et projekt, hvis formål var at undersøge, hvorvidt musikterapi og narrativ terapi kan forbedre emotionel coping, stimulere kreativitet og forbedre kommunikation. Konkret beskrives og analyseres en session fra et musikterapeutisk forløb med en familie bestående af mor, far og to døtre på henholdsvis 6 og 9 år, hvor den 9-årige var kræftpatient. Forløbet fandt sted efter hospitalsindlæggelse og havde fokus på at give familien mulighed for at kommunikere aktivt også om de vanskelige følelser, der er forbundet med at have et kræftramt barn i familien.
Referencer
Bonde, L.O. (2014). Helse-musicering: Musik og helse. I: L.O. Bonde (red.) Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim, s. 235-241.
Davidsen-Nielsen, M. (2005). Skyggebørn. Psykolog Nyt. Nr. 1, s. 16-20.
Frimann, S., Sørensen, M.B. & Wenzel, H.S. (red.) (2015). Sammenhænge i sundhedskommunikation. Bd. 2. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Hermansen, M., Løw, O. & Petersen, V.(2013). Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. København: Akademisk Forlag.
Holck, U. (2007). An Ethnographic Descriptive Approach to Video Microanalysis. I: T. Wosch, & T. Wigram (Eds). Microanalysis in Music Therapy: Jessica Kingsley Publishers.
Holck, U. (2014). Kommunikativ musikalitet – et grundlag for musikterapeutisk praksis. I: L. O. Bonde, Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim, s. 130-137.
Jacobsen, S.L. (2014). Musikterapi i familiebehandling. I: L.O. Bonde, (red.) Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim. s. 368-373.
Jensen, C. (2005). Det raske barn. Psykolog Nyt. ¨Nr. 1, s. 8-15.
Kreps, G.L. (2010). Health Communication. London: SAGE Publications Ltd.
Møhl, B. (1999). Hvad er sundhedspsykologi? Introduktion og udvikling. Psyke & Logos, Årgang 20(1), 9-23.
O'´Callaghan, C. & Jordan, B. (2011). Music therapy supports parent-infant attachment in families affected by life threatening cancer. I: J.Edwards. Music Therapy and Parent-Infant Bonding: Oxford University Press. s. 191-208.
Oldfield, A., Bell, K., & Pool, J. (2012). Three families and three music therapists: Reflections on short term music therapy in child and family psychiatry. Nordic Journal of Music Therapy, 21(3), 250-267.
Røkenes, O.H. & Hanssen, P.-H. (2013). Bære eller briste. Kommunikation og relation i arbejdet med mennesker. København: Akademisk Forlag.
Sanfi, I & Bonde, L.O. (2014). Musikterapi med børn med somatiske lidelser. I: L. O. Bonde, Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim, s. 332-338.
Stensæth, K. (2014). Leg og musikterapi. I: L. O. Bonde, Musikterapi: Teori – Uddannelse – Praksis – Forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim, s. 138-146.
Stern, D.N. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Gylling: Hans Reitzels Forlag.
Stern, D.N. (2010). Vitalitetsformer. København: Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, M.B. (2010). At skabe form og forum for kommunikation: Narrativ terapi og musikterapi som kommunikationsform og forum. I: A. Horsbøl og M. B. Sørensen(red.) Sundhedskommunikation på sygehuset. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, s. 69-91.
Winther, I.W.,Palludan, C., Gulløv, E. & Rehder, M. M. (2014). Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser. København: Akademisk Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.
