Musikterapi med mennesker med en spiseforstyrrelse
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v17i2.158038Nøgleord:
Musikterapi, Spiseforstyrrelse, Gruppemusikterapi, CasebeskrivelserResumé
Tal fra 2019 viser, at ca. 75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse (LMS, 21. november 2019). En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk ved spisevægring, overspisning eller kompensatoriske adfærdsmønstre i forbindelse med indtagelse af mad. En person med en spiseforstyrrelse oplever at være enormt optaget af mad, vægt og spisning. Spiseforstyrrelser kan medføre både psykiske og somatiske komplikationer (Sundhedsstyrelsen, december, 2005). Ifølge den danske psykolog Loa Clausen og overlæge Ulla Moslet findes der ikke et entydigt svar på, hvorfor et menneske udvikler en spiseforstyrrelse, men det foreslås, at tab og konflikter, mobning, store præstationskrav, forandringer i levevilkår og under- eller overinvolverede forældre er mulige udløsende faktorer.
Referencer
Bruch, H. (1973). Eating disorders. Obesity, anorexia nervosa, and the person within. New York: Basic Books.
Bruscia, K. (1998). The dynamics of music psychotherapy. Gilsum, NH: Barcelona Publishers. ICD-10, Version:2019. (s. n.). Behavioural syndromes associated with physiological disturbances and physical factors. (F50-F59). https://icd. who.int/browse10/2019/en#/F50-F59
LMS. (21. november 2019). Spiseforstyrrelser.Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. https://lmsos.dk/spiseforstyrrelser
Nielsen, K. (2020). En undersøgelse af selvudtryk og interaktion med en musikterapeut hos en patient med anoreksi – en fænomenologisk musikanalyse af improvisationer i et individuelt musikterapiforløb. Kandidatspeciale, Aalborg Universitet. https://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/en-undersoegelse-af-selvudtryk-oginteraktion-med-en-musikterapeut-hos-enpatient-med-anoreksi--en-faenomenologiskmusikanalyse-af-improvisationer-i-et-individuelt-musikterapiforloeb(8aca91c7-9ea94592-979c-5887b7b12df8).html
Robarts, J., & Sloboda, A. (1994). Perspectives on music therapy with people suffering from anorexia nervosa. British Journal of Music Therapy, 8(1), 7–14.
Robinson, P., Skårderud, F., & Sommerfeldt, B. (2018). Hunger: Mentalization-Based treatments for eating disorders. New York: Springer Publishing.
Skårderud, F. (2000). Vægten af et selv. Spiseforstyrrelser og selvpsykologi. I S. Karterud & J. Monsen (red.), Selvpsykologi: Udviklingen efter Kohut (s. 246-286). København: Hans Reitzels forlag.
Strehlow, G. & Hannibal, N. (2019). Mentalizing in improvisational music therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 28(4), 333–346. https:// doi.org/10.1080/08098131.2019.1574877
Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden: Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (3. udg.). København: Hans Reitzels forlag.
Sundhedsstyrelsen (december 2005). Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2005/ Publ2005/PLAN/Spiseforstyrrelser/Spiseforstyrrelser.ashx
Trondalen, G. (2003). “Self-listening” in music therapy with a young woman suffering from anorexia nervosa. Nordic Journal of Music Therapy, 12 (1), 3–17.
Wigram, T. (2004). Improvisation methods and techniques for music therapy clinicians, educators and students.
London: Jessica Kingsley Publishers.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.
