Omsorgsgiveres tavse viden om brug af sang og musik i demensomsorgen
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v15i2.158030Nøgleord:
musikterapi, demens, forskningResumé
Artiklen har fokus på hvordan omsorgsgiveres tavse viden om brug af sang og musik i demensomsorgen kan gøres bevidst og faglig reflekteret. Der tages udgangspunkt i et eksempel på indirekte musikterapeutisk praksis, hvor en læringsproces for en gruppe omsorgsgivere faciliteres med omdrejningspunkt i videoeksempler fra omsorgsgivernes praksis. Eksemplet er en del af et aktionsforskningsprojekt, der gennemføres af Aase Marie Ottesen, hvor der udforskes, afprøves og evalueres forskellige læringsmetoder og strategier for brug af sang og musik. Artiklens teoretiske fundament er baseret på den amerikanske uddannelsesforsker Donald Schöns teori om tavs viden og refleksion, professor Jean Lave og læringsteoretiker Etienne Wengers teori om situeret læring samt teori om praksisfællesskab, udviklet af Etienne Wenger.
Referencer
Alrø, H. & Kristiansen, M. (2006). Et dialogisk perspektiv. I: Nielsen, M. & Rom, G. (red.): Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København: Munksgaard Danmark.
Bunt, L., & Stige, B. (2014). Music Therapy: An art beyond words (2nd Ed.). New York: Routledge. Dunn, R. (2003). Artikelsamling om læringsstile. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Hummelvoll, J. K. (2006). Handlingsorientert forskningssamarbejd – Teoretisk begrunnelse og praktiske implikasjoner. Norsk Tidsskrift for Sykepleieforskning. 8 (1), 17-30.
Lave, J. (1999). Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red.). Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag.
Lave, J., & Wenger, E. (2003). Situeret læring – og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag.
Ottesen, Aa. M., (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. [Ph. D]. Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet. Downloaded 16.03.18 fra: http://vbn.aau. dk/files/204113759/Aase_Marie_Ottesen_august_2014.pdf
McDermott, O., Ridder, H. M., Baker, F. A., Wosch, T., Ray, K. & Stige, B. (2018). Indirect Music Therapy Practice and Skill-Sharing in Dementia Care. Journal of Music Therapy, 55(3), 2018, 255-279.
Reason, P. & Bradbury, H. (2013). (Edit.). The SAGE Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice. London: SAGE Publications Ltd.
Ridder, H.M.O, Stige, B, Qvale, L. G. & Gold, C. (2013). Individual music therapy for agitation in dementia: an exploratory randomized controlled trial. Aging & Mental Health, 17:6, 667-678, DOI: 10.1080/13607863.2013.790926.
Sandve, O. & Enge, K.E. (2014). Musikkterapeutens rolle vs. andre faggruppers rolle. I: Stige, B. (red). Ressurshefte for musikkterapeuter i eldreomsorgen. Nettverket Musikk og eldre: Samarbeid for forsking og kunnskapsutvikling om musikk, musikkterapi og eldre (2008-2014). Bergen: GAMUT – Griegakademiets senter for musikkterapiforskning, Uni Research Helse.
Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker: Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim.
Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, J. B., & Nielsen, H. (2000). Ser man det: Marte meo metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Frederikshavn: Dafolo.
Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.
