Mennesker med erhvervet hjerneskade og socialpædagoger i musikalsk samvær
et aktionsforskningsprojekt
DOI:
https://doi.org/10.7146/tdm.v18i2.157426Nøgleord:
Musikterapi, Erhvervet hjerneskade, SocialpædagogikResumé
Musik er en ressource for mange. Derfor kan musikalsk samvær tænkes ind som potentiale i den sociale indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i den stabile vedligeholdende fase. i et aktionsforskningsprojekt indgik borgere med erhvervet hjerneskade, socialpædagoger samt forsker i udviklingen af musikalske samhandlinger. Det empiriske materiale bestod af videoobservation, interviews og feltnoter, som blev analyseret med fokus på det, musikforskeren Frede V. nielsen kalder ”kropslige og strukturelle meningslag i musikken”. Borgernes og pædagogernes musikalske ressourcer og musikalske samhandlinger blev således beskrevet gennem fire tidsdimensioner ud fra nielsens ”Model af genstandsfeltet for musikpædagogisk forskning”. Ved analyse af udvalgte aktionseksperimenter, som er funderet i nielsens teorier, fandt vi, at bevarede musikalske kompetencer kunne aflæses i det musikalske samvær, når indholdet tog udgangspunkt i borgernes personlige erfaringer med musik, og at de mestrede tekniske, kognitive og sociale færdigheder på en sådan måde, at det opfyldte det fælles indsatsformål om positive oplevelser i sociale sammenhænge.
Referencer
Austring, B. D. & Sørensen, M. (2006). Et nutidigt æstetikbegreb. I Æstetik og Læring. Hans Reitzels Forlag.
BEK nr 354 af 07/04/2017. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog 06/03/2014. https://www.retsinformation.dk/ eli/lta/2017/354
Bonde, L. O. (2009). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. Samfundslitteratur.
Brinkmann, S. (2017). John Dewey. I P. Ø. Andersen & T. Ellegaard (Red.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (s. 725-727). Hans Reitzels Forlag.
Dale, L. E. (1997). John Deweys erfaringspedagogikk. Dansk pædagogisk tidsskrift, 1, 8-18.
Dewey, J. (1934). Art as experience. Capricorn Books.
Dewey, J. (1974). Erfaring og opdragelse. Christian Ejlers pædagogiske serie.
Duus, G. (2012). Aktionseksperimentet. I G.Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen & D.Tofteng (Red.), Aktionsforskning: en grundbog. Samfundslitteratur.
Eikeland, O. (2007). Why should mainstream social researchers be interested in action research? International journal of Action Research, 3 (1+2), 38-64.
Hald, S. V. (2014). Forskning i musikterapi - mennesker med erhvervet hjerneskade. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 11(1), 3-12.
Hald, S. V. og Ridder, H. M. (2014). Musikterapi med voksne med erhvervet hjerneskade. I L. O. Bonde (Red.), Musikterapi: Teori Uddannelse Praksis Forskning – En håndbog om musikterapi i Danmark (s. 303-313). Forlaget Klim.
Hald, S. V. & Setterberg, U. (2020). Musikterapi og erhvervet hjerneskade. Center for dokumentation og forskning i musikterapi. https://www. musikterapi.aau.dk/cedomus/neuro-kognitive_forstyrrelser/erhvervet_hjerneskade/
Handicapkonventionen (2017). Det centrale handicapråd. https://menneskeret.dk/monitorering/internationale-rapporter/menneskerettighedskonventioner/handicapkonventione n#Artikel%204
Hjerneskadeforeningen (2020). Viden om hjerneskade. https://hjerneskadet.dk/viden-omhjerneskade/
Jensen, J. B. (2017). Aktionsforskning - fra ideal til aktionsforskningspraksis. I T. T. Engsig (Red.), Empiriske undersøgelser og metodiske greb: grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser (s. 103-134). Hans Reitzels forlag.
Krøier, J. K., Anderson-Ingstrup, J. & Bonde, L. O. (2019). De første skridt - Indledende undersøgelse af forskelle og ligheder mellem musikterapi og musikpædagogik i demensomsorgen. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 16(1), 3-13.
LBK (2019). Bekendtgørelse af Lov om social service, nr 798 af 07/08/2019. https://www. retsinformation.dk/eli/lta/2019/798
Magee, W. L., Clark, I., Tamplin, J. og Bradt, J. (2017). Music interventions for acquired braininjury. Cochrane Database of Systematic Reviews. DOI: 10.1002/14651858.CD006787. pub3.
McNiff, J. & Whitehead, J. (2011). All you need to know about action research. SAGE Publications Inc.
Mithen, S. (2005). The singing neanderthals: The origins of music, language, mind and body. Harvard University Press.
Mottelson, M. (2017). Pædagogisk som teori, kunst, kald, håndværk, profession eller videnskab. I P.Ø. Andersen og T. Ellegaard (Red.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (3. udg., s. 41-62). Hans Reitzel.
Nielsen, F. V. (1998). Almen musikdidaktik (2. rev.). Akademisk forlag.
Nielsen, F. V. (2015). Den musikpædagogiske forsknings territorium: Hovedbegreber i genstandsfeltet. Musikpædagogiske studier, IUP, bind 5. Faglig Enhed Musikpædagogik. Institut for Udddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitet.
Rothuizen, J. J. (2004). På sporet af professionskundskab. Tidsskrift for Socialpædagogik, 14, 64-70.
Rothuizen, J. J. (2009). På fremmed grund. I N. Mors & S. I. Mørch (Red.), Pædagog i mangfoldig verden: profession, udvikling og forskning (s. 27-42). Academica.
Ruud, E. (1990). Kommunikasjon og samhandling. I Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiver på musikkterapien (s. 304-323). Solun Forlag.
Ruud, E. (1998). Music and identity: improvisation, communication, and culture. Barcelona Publishers.
Ruud, E. (2011). Musikk, identitet og helse - hva er sammenhengen? I L. O. Bonde & K. Stensæth Musikk helse og identitet, 13-24. MNH-publikasjoner.
Ruud, E. (2016). Musikkvitenskap. Universitetsforlaget.
Rønholt, H., Holgersen, S.-E., Fink-Jensen, K. og Nielsen A. M. (2003). Anvendelse af video i pædagogisk forskning. I H. Rønholt, S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen & A. M. Nielsen Video i pædagogisk forskning - krop og udtryk i bevægelse (s. 15-37). Forlaget Hovedland.
Socialstyrelsen (2014). Voksne med erhvervet hjerneskade - Sociale indsatser, der virker. https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/voksnemed-erhvervet-hjerneskade
Stenderup. T. (2020). Musikalsk samvær i den socialpædagogiske indsats med mennesker med erhvervet hjerneskade. Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation og Psykologi, Musikterapi. Aalborg Universitet.
Stenderup, T. & Jensen, J. B. (2018). Musik og meningsfuldhed hos mennesker med hjerneskade. Specialpædagogik 38(2), 24-37.
Stenderup, T. & Ridder, H. M. (2020). Faglige handlingsforståelser i socialpædagogik og musikalsk samvær med borgere med erhvervet hjerneskade. Tidsskrift for Socialpædagogik, 23(1), 105-117.
Sundhedsstyrelsen (2014). Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade - en faglig visitationsretningslinje. Sundhedsstyrelsen.
Trevarthen, C. (1999). Musicality and the intrinsic Motive Pulse: Evidence from Human Psychobiology and Infant Communication. Musicae Scientiae, 3(1suppl.), 155-215.
Østern, A.-L., Stavik-Karlsen, S. & Angelo, E.(2013). Vitensformer i estetisk praksis. I E. Angelo, G. Stavik-Karlsen & A.-L. Østern (Red.), Kunstpedagogikk og kunnskapsutvikling (s. 273-280). Universitetsforlaget.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Man må linke til og downloade artiklen, men ikke distribuere den kommercielt.