https://tidsskrift.dk/taep <p>I <em>Tidsskrift for æstetik og pædagogik</em> analyseres, diskuteres og problematiseres begreberne æstetik og pædagogik med en stadig hensyntagen til spændingsforholdet mellem dem. Kan pædagogik perspektivere æstetik – og kan æstetik perspektivere pædagogik, og hvordan kan det indbyrdes forhold mellem dem forstås og tilgås? Fokus er således ikke alene på begreberne hver for sig, men også på forholdet mellem dem og samtidig med en rettethed mod at indkredse og identificere deres relevans for uddannelser, professioner og forskning.</p> da-DK blok@via.dk (Martin Blok Johansen) blok@via.dk (Martin Blok Johansen) Thu, 29 Feb 2024 08:55:55 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/143817 Inge Lynggaard Hansen Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/143817 Thu, 29 Feb 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/143849 Louise Rosendal Bang Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/143849 Fri, 01 Mar 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/151433 Anne Meulengracht Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/151433 Wed, 20 Nov 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152508 Louise Nabe-Nielsen Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152508 Mon, 30 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152715 Lea Muldtofte, Brian Benjamin Hansen Copyright (c) 2025 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152715 Mon, 30 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/146798 <div class="page" title="Page 1"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Artiklens formål er at synliggøre, hvordan forskerroller ’gøres’ med indskolingsbørn. Med kunstbaseret performanceforskning udforsker jeg forskerroller med mindre børn i procesdrama ved som forsker at decentreres med forskningsdeltagerne. Med analyse af videoempiri i to autoetnografiske vignetter udfolder artiklen, hvordan forsknings­ deltagere, forsker og ’ting og sager’ i et relationelt­ontologisk forskningsperspektiv sammenfiltres med forsker­rollerne og sammen bevæger sig rundt i rhizomatiske symmetrier, uden centrum og udgangspunkt. Forskningsdeltagere bliver til forskere, som bliver til forskningsdeltagere i dramaturgi, affektive retninger og dramatisk leg. I ’gørelsen’ af forskerroller skabes æstetiske erfaringer hos børn og voksne; en ‘sanselig viden’ til at bevæge kroppen i relation til det kunstneriske.</p> </div> </div> </div> </div> Thomas Roed Heiden Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/146798 Wed, 19 Jun 2024 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152462 <p class="p1">I denne artikel peges der på behovet for en nuancering af viden om og inddragelse af elevperspektiver på skolefravær. Denne opmærksomhed er fremkommet på baggrund af analyser af empirisk materiale, der udforsker barrierer og betingelser for skoletilhør. Elevperspektiver på skolefravær eksisterer i begrænset omfang i international udforskning af fænomenet. Ganske få studier beskæftiger sig med at inddrage elevers blik på skolens og læringsmiljøets rolle i skolefravær. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom der både er pædagogiske og juridiske argumenter for nødvendigheden af at inddrage ‘barnets stemme’ i skolefraværssager. I artiklen præsenteres et kvalitativt casestudie baseret på første-persons-beskrivelser af erfaringer med skolefravær. Disse beskrivelser, i form af kvalitative interviews, er efterfølgende blevet analyseret gennem kunstbaserede analysemetoder, herunder poetisering og illustrationer. Gennem casestudiet undersøges det hvorledes pigen Esthers narrativer om hendes turbulente skolegang, og deraf udvikling af skolefravær, kan udforskes og forstås gennem kvalitative og kunstbaserede analysestrategier. Artiklen har to overordnede formål: 1) at belyse elevperspektiver på skolefravær, og 2) at diskutere hvordan der forskningsmæssigt kan være særlige etiske opmærksomheder i forbindelse med undersøgelsen af elevperspektiver. Artiklen fremhæver vigtigheden af en trianguleringsproces mellem subjekt og det situerede undersøgelsesfænomen, i hvilken muligheden for at genbesøge narrativer, sammen med medforskeren, kan tilføre alternative forståelser både i teori og praksis.</p> Wilma Walther-Hansen Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152462 Sat, 28 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/153316 <p class="p1">I denne artikel undersøger vi fænomenet ’mørkelæsning’ som det udspiller sig på en 3. årgang. Med en sanseetnografisk brug af stillbilleder og feltvandringer anskues mørkelæsning som literacy-som-begivenhed, og vi har i denne forbindelse fokus på forholdet mellem menneskelige og mere-end-menneskelige aspekter ved literacy. Ved at forstå literacy som noget der bliver til i relationer mellem mennesker, ting og tekster, åbnes der op for analytiske anskuelser af literacy som involverer affekt, materialitet, kropslighed og rumlighed. Følger man – i et literacy-som-begivenheds-perspektiv – de affektive møder der opstår mellem elever og tekster, får man øje på, hvordan især sanselighed og samhørighed kan være afgørende medspillere i børns fordybede læsning. På den baggrund argumenterer vi for at mørke­ læsning (og andre sanse­ baserede literacyaktiviteter) kan bidrage til en ­ læsekultur som værdsætter og påskønner elevernes affektive møder med tekster og de læseoplevelser dette medfører.</p> Nana Emilie Krogh Lorenzen, Maria Bjørn Nielsen Copyright (c) 2025 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/153316 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/155903 <p>Digitale fagportaler danner ofte rammen om undervisningen, men ­lærere ønsker selv at definere undervisningens indhold. I denne ­artikel vil jeg præsentere viden om, hvad der karakteriserer klassesamtaler med didaktiske læremidler fra portaler som ramme for litteraturundervisningen i tre 8. klasser. Tendenserne i disse samtaler nuancerer den ­viden, vi har om didaktiske læremidlers indflydelse på praksis ved at pege på mønstre i læremiddelbrugen, hvor læremidlet danner rammen for undervisningen, men lærerne stiller f.eks. opfølgende spørgsmål i klassesamtalerne, og eleverne svarer ikke nødvendigvis direkte på ­læremidlernes aktiviteter. Artiklen fokuserer på forståelses- og fortolkningsorienterede aktiviteter, idet forståelse og fortolkning af litteratur og andre æstetiske tekster er udfordrende for eleverne. Jeg anvender ­databehandlingsprogrammet NVivo til kvalitativ indholdsanalyse af ­videoobservationer af klassesamtalerne. Det primære resultat er, at forståelsesorienterede samtaler er mere komplekst sammensatte af ­forskelligt indhold end de fortolkningsorienterede.</p> Maiken Sissel Norup Copyright (c) 2025 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/155903 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/156631 <p class="p1">Den artikel viser analyser af musikkens rolle i sociale udvekslinger i professionelle køkkener. Gennem etnografisk feltarbejde på to aarhusianske restauranter undersøger artiklen, hvordan musik fungerer som en sonisk ramme og katalysator for sociale interaktioner blandt kokke og kokkeelever. Musik i køkkenerne viser sig at være en fremtrædende del af den sensoriske atmosfære, der både ansporer, inspirerer og strukturerer samtaler og interaktioner.</p> <p class="p1">Artiklen præsenterer empiriske uddrag, der skildrer hverdagslivet i køkkenerne, med særligt fokus på musikkens funktion som lydlig kulisse og dens indflydelse på den sociale dynamik. Gennem analyser af specifikke musikstykker og de samtaler, de afføder, belyser artiklen, hvordan ­musik bidrager til udvekslingen af kulturelle referencer og understøtter en maskulinitetspræget kammeratskabskultur.</p> <p class="p1">Artiklen trækker på teoretiske perspektiver fra Charlotte Baarts, der undersøger socialitet og jargon i arbejdsmiljøer og David L. Collinson, der analyserer humor og maskulinitet i arbejdskulturer. Disse perspektiver hjælper med at forstå, hvordan musik og social interaktion i køkkenerne er tæt forbundet med læring, social orden og kulturelle normer.</p> Peter H. Frostholm Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/156631 Sun, 29 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/149439 Dorte Vang Eggersen Copyright (c) 2024 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/149439 Mon, 16 Sep 2024 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152795 <p class="p1">I mit speciale undersøgte jeg, hvordan lyd (fx musik og lydeffekter i lydbøger) kan integreres som en selvstændig og meningsskabende modalitet i danskfaget. Ud fra en teoretisk udforskning af lydens didaktiske potentiale i både litterære tekster og omverdenen har jeg udviklet et didaktisk design, som bringer lydanalyse i spil i gymnasiets danskundervisning. Det didaktiske­ design er tilgængeligt på atlæselydidansk.dk.</p> Asger Hald Copyright (c) 2025 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/152795 Fri, 27 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/153333 <p class="p1">I denne artikel præsenterer vi en delundersøgelse fra vores speciale, hvor vi kvalitativt undersøgte lærervejledningers henvendelsesform i 10­ udvalgte lærervejledninger tilknyttet undervisningsforløb på fagportalen dansk.gyldendal.dk. De 10 undervisningsforløb var blandt 68 mulige markeret som værende ’populære’. Disse 10 havde opnået flest besøg den forgangne måned baseret på optælling af antal klik. Artiklen præsenterer, hvordan lærervejledninger henvender sig til lærere, hvilke ‘stemmer’ der ‘taler’ i lærervejledningen (fx en ekspert-stemme), samt hvordan stemmerne optræder – altså hvordan stemmerne viser sig i lærervejledningen. På baggrund af teorien udviklede vi en analysetilgang, som vi undervejs måtte genoverveje, sådan at vi bedre kunne indfange de nuancer, der optræder i lærervejledninger. Derfor præsenterer vi også slutteligt tilføjelsen af en ny stemme, som vi empirisk frembragte gennem undersøgelsen.</p> Caroline Wrona Stjerne, Eva Munch Skovgren Copyright (c) 2025 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://tidsskrift.dk/taep/article/view/153333 Tue, 17 Dec 2024 00:00:00 +0100