Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund Medicinsk Antropologisk Forum/Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet da-DK Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 1604-3405 <p>Forfatteren/forfatterne og Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.</p> <p>Artikler publiceret i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.</p> Ulighed i sundhed https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129990 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Dette temanummer handler om ulighed i sundhed, og gennem syv meget for- skellige artikler sætter nummerets forfattere fokus på, hvordan ulighed i sund- hed kan opleves og forstås i dagens Danmark. Med temanummeret ønsker vi at anskueliggøre, at der er behov for at tænke og handle anderledes, hvis vi som sundhedssystem og samfund virkelig vil gøre noget ved udfordringer i forhold til ulighed i sundhed og ulighed i adgang hertil.</p> </div> </div> </div> Bagge Bjerge Uffe Juul Jensen Jørn Olsen Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 7 21 10.7146/tfss.v18i35.129990 Sårbarhed og sundhed https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129991 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Dette essay beskriver fem perspektiver på, hvad sårbarhed er. De belyser på forskellig vis, hvordan sårbarhed opstår og vedligeholdes, hvordan sårbarhed op- leves og hvilke konsekvenser sårbarheden kan få.</p> </div> </div> </div> Helle Max Martin Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 23 31 10.7146/tfss.v18i35.129991 ”I imagine that they will probably ask about my lifestyle” https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129992 <div class="page" title="Page 3"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Encouraged by recent calls for more locally based public health policy and interventions (Blue, Shove, Carmona &amp; Kelly, 2016), the aim of this ar- ticle is to explore some of the factors that influence why so many ‘at risk’ people do not participate in preventive health checks. We do this by focusing on what health promotion and illness prevention means in the lives of people who are sometimes considered hard to reach with health promotion initiatives. The study is based on a concrete targeted preventive health check intervention, offered to residents in selected neighborhoods characterized by high levels of unemployment and low levels of income (Larsen, Sandbæk, Thomsen &amp; Bjerregaard, 2018), with the speci- fic aim of reducing social differences in health and illness.</p> </div> </div> </div> Sofie Braae Camilla H. Merrild Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 33 50 10.7146/tfss.v18i35.129992 Forskønnede forbilleder i peer- support https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129993 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Denne artikel er et empirisk bidrag, som illustrerer dele af et decentraliseret sundheds- system, der har en recovery-orienteret tilgang til psykisk sygdom. Den er baseret på 4,5 måneders feltarbejde i Vancouver, der fandt sted i den verdensomspændende mentale sund- hedsorganisation Clubhouse (også kendt som Fountain House). Artiklen fremhæver, hvor- dan ”recovery” indeholder en dobbelthed, da ”recovery” både rummer muligheden for at få en bedre (en ”mere produktiv og meningsfuld”) fremtid, men samtidig bliver denne mulig- hed til et krav. Baseret på deltagerobservation og interviews med personale og medlemmer undersøger denne artikel, hvordan personalet føler sig forpligtet til at regulere og begrænse sig selv og træk ved deres psykiske sygdom for at kunne leve op til den standard for ”selv- kontrol”, som de skal lære medlemmerne gennem recovery-processen. Jeg argumenterer for, at handlingen af at skjule en bestemt adfærd gør personalet til et forskønnet – og dermed misvisende - peer-forbillede. Jeg påpeger, at denne misvisende forskønnelse kan skabe en urealistisk standard for, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Artiklen lægger således op til at overveje, om vi, ved at acceptere at nogle mennesker evner recovery, og andre ikke gør, ligeledes fjerner incitamentet til at lede efter årsager og forbedringer udenfor individet.</p> </div> </div> </div> Natasja Eilerskov Jensen Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 51 72 10.7146/tfss.v18i35.129993 Farmakologik og lægemiddelomsorg https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129994 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Mange ældre i hjemmeplejen får rigtig meget medicin heriblandt antidepressiv medicin. Med udgangspunkt i en praksis-teoretisk forskningsmetodologi undersøges sammenhæn- gen mellem lægemidler og omsorg i mødet med hjemmeplejen og sårbare ældre. I artiklen interesserer jeg mig således for en speciel form for omsorgsarbejde, lægemiddelarbejdet, udforsket gennem et etnografisk feltarbejde i en kommunal hjemmepleje. Inspireret af Mol (2008), opstiller jeg to modsatrettede logikker: Farmakologiens logik (eller farmakologik) og lægemiddelomsorgens logik. Jeg argumenterer for, at udbredelsen af medicin har ret- tet lægemiddelarbejdet mod farmakologiens generaliserende normer for god lægemiddel-håndtering og at dette er med til at forme den omsorg, der ydes for de ældre. Gennem tre empiriske eksempler viser jeg, hvordan farmakologikken flytter fokus væk fra medicinens sociale effekter, hvordan farmakologikken gør arbejdet med polyfarmaci til et instrumentelt og reduktionistisk pille-pilleri, og hvordan farmakologikken fremmer et fokus på god com- pliance, der skaber akavethed i mødet med den ældre, der udviser modstand mod medicin. Jeg afslutter artiklen med at foreslå et hypotetisk alternativ – lægemiddelomsorgens logik – og argumenterer for gevinsten ved at lade lægemiddelarbejdet styre af en mere dynamisk og fleksibel tilgang til medicin.</p> </div> </div> </div> Sofie Rosenlund Lau Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 73 94 10.7146/tfss.v18i35.129994 Subjektiv ulighed https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129995 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Ulighed i sundhed rammer oftest mennesker med kort uddannelsesbaggrund og lav socio- økonomisk position i samfundet, men diskursen om ulighed i sundhed har skabt et langt mere negativt stereotypt billede, hvor ulighed i sundhed rammer mennesker, der ikke kan eller vil leve op til moralske imperativer for sundhedsadfærd. I artiklen viser jeg, hvordan denne diskurs kan lede til frygt for at blive negativt kategoriseret på baggrund af et stigma om kort uddannelse og dårlig økonomi; det jeg kalder subjektiv ulighed. Subjektiv ulighed fører i mine tre empiriske eksempler til forskellige former for ageren, der imidlertid har en iboende risiko for at spænde ben for den optimale behandling. Ved at forstå individers oplevelser og forestillinger om stigma i relation til skabelsen af sundhedssubjektivitet, ar- gumenterer jeg for, at ulighed i sundhed også skal forstås subjektivt i mødet med sund- hedsvæsenet, og at dette ikke kun er udtryk for institutionelle og organisatoriske logikker, men også et subjekts tolkning og ageren på et objektivt fænomen. Artiklen er et indspark til forståelsen af, hvorfor og hvordan ulighed i sundhed opstår og kommer til udtryk, men ud fra erkendelsen af, at ulighed i sundhed er komplekst og kræver flere komplekse analytiske tilgange. De empiriske eksempler er ikke generaliserende, men netop eksempler på subjek- tive oplevelser og møder med ulighed i sundhed. Begrebet subjektiv ulighed er derved et af mange begreber, som kan gøre os en smule klogere på ulighed i sundhed som fænomen.</p> </div> </div> </div> Alexandra Brandt Ryborg Jønsson Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 95 114 10.7146/tfss.v18i35.129995 Alderdom, mad og omsorg https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129996 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Artiklen baseres på forskningsprojektet AISHA, der fokuserer på de stadigt flere plejekræ- vende ældre med minoritetsbaggrund, der på baggrund af Servicelovens §94 vælger at få deres hjemkommune til at ansætte et familiemedlem som deres ”selvudpegede hjælper”. Typisk falder valget på en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der får til opgave at levere de omsorgsydelser, som den ældre er visiteret til. Normalt vil dette blive varetaget af uddan- nede hjemmehjælpere eller plejehjemspersonale, men nu er det altså et nært familiemedlem, der er ansat til opgaverne. Mad og måltider er et af de store konfliktfelter mellem de ældre borgere, deres selvudpegede hjælpere og den kommunale visitation. Aktørerne har ganske enkelt forskellige tilgange og forståelser af madens formål, funktion og betydninger. Ofte re- sulterer kommunale visitatorers bestræbelser på at skabe samme rammer og lige muligheder for alle ældre borgere, paradoksalt nok i at plejekrævende minoritetsældre og deres familier bliver yderligere marginaliseret i det danske samfund.</p> </div> </div> </div> Mikkel Rytter Abir M. Ismail Sara Lei Sparre Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 115 138 10.7146/tfss.v18i35.129996 Skål i skuret! https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/129998 <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Borgere med et stort forbrug af rusmidler er markant overrepræsenterede på parametre for udsathed som for eksempel manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, hjemløshed og ensomhed, og deres sundhedstilstand er dårligere end gennemsnittet. En gruppe, som er særligt udsatte blandt rusmiddelbrugere, er de ældre eller alderssvækkede brugere. Denne artikel fokuserer på en gruppe ældre rusmiddelbrugeres udfordringer i møderne med vel- færds- og sundhedssystem, blandt andet bureaukratiske barrierer, manglende forståelse fra professionelle og frygten for at miste autonomi. At de oplever møderne med systemerne som problematisk, betyder dog ikke, at de ikke forsøger at agere ”rigtigt” i forhold til sund- hedsmæssige udfordringer. Med udgangspunkt i samværet omkring et drikkeskur forsøger brugerne selv at tage ansvar for egen sundhed og samtidig at agere omsorgspersoner for andre brugere. Fællesskabet er, selv om det er baseret på ”kassérbare relationer” (Desmond, 2012), centralt for brugernes trivsel og sundhed. Artiklen argumenterer for, at brugerne efter bedste evne og under egne vilkår agerer efter sundhedsmæssige retningslinier - for eksempel i forbindelse med corona-pandemien - og de bestræber sig på at opføre sig som ”ordentlige” medborgere. Artiklen argumenterer endvidere for, at det er vigtigt at inddrage erfaringer fra udsatte borgere for bedre at kunne rumme dem i velfærds- og sundhedstilbud, hvor de ellers kan have svært ved at passe ind. Artiklen er baseret på data indsamlet via etnografisk feltarbejde i en forstad til Aarhus i 2019-20.</p> </div> </div> </div> Jonas Strandholdt Bach Bagga Bjerge Copyright (c) 2021 2021-12-22 2021-12-22 18 35 139 158 10.7146/tfss.v18i35.129998