Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund Medicinsk Antropologisk Forum/Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet da-DK Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 1604-3405 <p>Forfatteren/forfatterne og Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.</p> <p>Artikler publiceret i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.</p> Introduktion https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114576 <p>Vi lever længere og længere. Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden for danskere i 2019 på 81 år (79 år for mænd og 82, 9 år for kvinder) (DST 2019). Det er en fremgang på mere end fire år i danskernes middellevetid siden årtusindeskiftet (ibid.), hvilket vidner om, at livets længde er foranderlig. Hver dag udvikles der nye medicinske teknologier, og velfærdssamfundet byder ind med nye sociale teknologier, der ligeledes søger at forbedre og forlænge livet. Alene derfor er livet som ældre med andre ord ikke, hvad det plejede at være. Faktisk ved vi dårligt nok, hvem vi skal opfatte som ”de ældre”. I en tid hvor aldringslandskaber både i Danmark og globalt er under stærk forandring, hvordan skal vi da anskue aldring – som kronologisk, social, biologisk, fænomenologisk, funktionel eller institutionel aldring (Kertzer and Keith 1984, Beall 1984, Fortes 1984, Kaufman 1987, Katz 2006, Grøn og Olesen 2017)? Mange spørgsmål trænger sig på. Har vi erstattet en entydigt negativ fortælling om aldring som forfald med en entydigt positiv fortælling om sund, aktiv og vellykket aldring? Hvordan influerer det i så fald på forholdet mellem pædagogiske tiltag og pleje og omsorg for ældre?</p> Bjarke Oxlund Lone Grøn Susanne Bregnbæk ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114576 Sund aldring og forebyggende medicin https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114582 <p>Forebyggende medicinering for at reducere risikoen for hjertekarsygdom er for mange ældre danskere blevet en integreret del af hverdagen. Med udgangspunkt i udviklinger omkring blodtrykssænkende medicin fra 1950 og frem undersøger denne artikel, hvilke videnskabelige, økonomiske og politiske forandringer der har bidraget til at gøre forebyggende medicinering til en del af vores aldring, som langt hen af vejen tages for givet. Analysen trækker på medicinsk historiske og samfundsvidenskabelige publikationer, offentligt tilgængelige rapporter og statistik samt interviews med danske blodtryksforskere og ledere i lægemiddelvirksomheder. Analysen demonstrerer, hvordan ændringer i forståelsen af fænomenet blodtryksforhøjelse blandt medicinske forskere spillede sammen med ændringer i lægemiddelmarkedet, som yderligere blev hjulpet på vej af velfærdsstatslig regulering i kølvandet på 2. verdenskrig. Samlet peger analysen på, at det er forsimplet at forstå den stigende udbredelse af forebyggende medicin enten som videnskabens triumf eller ’medikalisering’ af alderdommen drevet frem af kapitalinteresser. Derimod er det væsentligt at forstå hvilke mulighedsrum, der skabes i samspillet mellem markedskræfter, forskningsambitioner og offentlig regulering, og hvordan det udnyttes af forskellige aktører i et felt.</p> Sarah Wadman ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114582 Alderdommens pædagogisering https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114586 <p>Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, der<br>gør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de tre<br>perspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiske<br>niveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på.</p> Kamilla Nørtoft ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114586 Søvn som aktiv deltagelse https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114588 <p>Søvn i et klinisk perspektiv får (igen) opmærksomhed. I det ortopædkirurgiske indlæggelsesforløb er opmærksomheden rettet mod søvn, som et middel i recovery, men søvn er også en hverdagslivspraksis, som udføres i en relation mellem krop, rumlig og tidslig struktur. En relation, som er særligt intensiveret for ældre mennesker og mennesker med funktionsnedsættelse. Gennem et sociomaterielt perspektiv på tilblivelse udfolder og diskuterer artiklen, hvordan søvn som fænomen bliver til, og som praksis får mulighed for at være i den institutionelle sammenhæng mellem søvn som en hverdagslivs- og en medicinsk praksis for den ældre ortopædkirurgiske patient. Analysen peger på, at søvn bliver til gennem et medicinsk og organisatorisk deltagelsesperspektiv, som en social performance under indlæggelse.</p> Trine Larsen ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114588 Active seniors and old farts https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114589 <p>Based on ethnographic fieldwork among elderly people in physical rehabilitation in Denmark, the article examines aging with disease and frailty as a process of moral becoming. Employing Cheryl Mattingly’s notion of Moral Laboratory (Mattingly 2014), the article shows how life in old age, when changed by disease and the onset of frailty, is marked by striving, failure and success in the endeavour to create a good life in a constant negotiation with the body that seems to have grown a will of its own. In the training centers the body is a malleable and controllable entity known through tests and training routines, underlining individual responsibility and an active senior life as a moral value. The body does not necessarily comply with the defined goals, and other possible futures come into play, where ‘old age’ can be an explanatory resource in accepting frailty as part of life and the end of life rehearsed and orchestrated.</p> Louise Scheel Thomasen ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114589 Potentialets politik https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114769 <p><em>Denne artikel er baseret på et etnografisk studie blandt ældre borgere og sundhedspersonale på Møn og Sydsjælland. I de seneste år er social isolation og ensomhed blandt ældre blevet et kerneområde inden for diskussionen af folkesundhed i Danmark. Med udgangspunkt i denne observation, undersøger jeg, hvorfor netop ensomhed er blevet et centralt fokusområde for de danske sundhedsmyndigheder. Spørgsmålet er, hvordan ensomhed bliver opfattet i en tid, hvor ældres sundhed er genstand for stadig større opmærksomhed. Jeg knytter indsatserne over for ensomhed til en mere generel ’potentialets politik’, dvs. en fremherskende fortælling om sundhed i Danmark, som siger, at vi alle har potentialet for—samt en forpligtigelse til—ikke blot at opretholde vores sundhed, men også at engagere os socialt livet igennem.</em></p> Henrik Hvenegaard Mikkelsen ##submission.copyrightStatement## 2019-06-11 2019-06-11 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114769 Når omsorgen udliciteres: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114771 <p>Vi undersøger i denne artikel den særlige relation, der opstår mellem mennesker med demens, deres pårørende og plejepersonalet, når demensramte flytter på plejehjem – det vi kalder en omsorgstrojka. Når demensramte flytter på plejehjem, er det ikke bare de fysiske rammer, der skiftes ud, der sker også et skift i de nære relationer, hvorigennem mennesket med demens lever sit liv. I denne artikel ser vi nærmere på den ambivalente og ofte konfliktfyldte omsorgstrojka, der opstår mellem demensramte, deres pårørende og plejepersonale og de nye former for forbundethed, der opstår igennem denne relation. Vores analyse tager udgangspunkt i feltarbejde foretaget på en demensafdeling på et dansk plejehjem, vi kalder Frydendal, hvor der gentagelsesvist opstod konflikter mellem plejepersonale og pårørende. Konflikterne handlede ofte om, hvordan der bedst kunne drages omsorg for beboerne. Hvor begge parter ønskede det bedste for beboeren, var der ofte en grundlæggende uenighed, i forhold til hvordan det bedst kunne foranlediges. Ved at belyse hvordan omsorgen praktiseres i samspillet mellem pårørende, demensramte og plejepersonale, viser vi, hvordan genstanden for omsorgen og hvad den er rettet mod, er forskellig blandt hhv. pårørende og plejepersonale. Hvor pårørende trækker på en historisk erindring om mennesket med demens’ person og søger at opretholde en kontinuitet i deres omsorgspraksisser og måden de møder mennesket med demens på, tager plejepersonalet udgangspunkt i en mere situationsbestemt og institutionsforankret omsorgspraksis, som i højere grad er rettet mod kollektivet og et ønske om at bevare roen blandt beboerne på plejehjemmet. Vi argumenterer afslutningsvist for, at der er brug for et større institutionelt fokus på at håndtere de dilemmaer, konflikter og samarbejdsformer, der opstår i denne omsorgstrojka, når mennesker med demens flytter på plejehjem.</p> Simone Anna Felding Nete Schwennesen ##submission.copyrightStatement## 2019-06-11 2019-06-11 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114771 Angst og håb i kvinders forestillinger om transitionen fra arbejdsliv til pensionistliv https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114592 <p>Overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er omgivet af stærke samfundsmæssige, normative diskurser, samtidig med at den kan indeholde sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer for den enkelte. Derfor kan overgangen være vanskelig at tænke og tale om i hverdagens kommunikation. I artiklen analyseres empirisk materiale skabt gennem den psykosociale metode Visual Matrix. Visual Matrix er en psykodynamisk, gruppebaseret metode, hvori deltagerne gennem forestillinger, præsentation af indre billeder og associationer omgås et emne. I artiklen analyseres en Visual Matrix med 14 kvindelige deltagere centreret omkring temaet ”Forestillinger om overgangen fra arbejde til pensionistliv”. Artiklen introducerer metoden og den psykodynamiske og psykosociale metodologi bag Visual Matrix. Den viser gennem eksemplariske nedslag i den transkriberede matrix-tekst og analyser af centrale billeder kompleksiteten og det stærke følelsesmæssige indhold i deltagernes forestillinger om transitionen. På baggrund heraf diskuteres, om det er muligt at rumme og bearbejde de mangfoldige psykiske udfordringer, forestillingen om transitionen fra arbejdsliv til livet som pensionist kan rejse, indenfor til rådighed stående forståelser og diskurser.</p> Anne Liveng ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114592 Resonans mellem livets afslutning og livets begyndelse: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114604 <p>Denne artikel er en sekundær analyse og diskussion af to forskningsprojekter, som søgte at udforske eksistentielle karakteristika ved henholdsvis livets begyndelse (blandt nybagte mødre) og livets afslutning (blandt døende og deres pårørende). På baggrund af empiri genereret via forskellige forskningsmetoder diskuteres resultaterne i lyset af en fællesteoretisk forståelse af sekulære, religiøse og spirituelle aspekter i menneskelivet. I artiklen fokuserer vi i særlig grad på, hvordan det at blive mor kan aktualisere eksistentielle overvejelser og hvordan resonansen til samme aktualisering i forbindelse med døden, kan informere sundhedsvæsenets svangreomsorg. Med begrundelse i to sammenfattende argumenter, <em>det eksistentielle/åndelige og det sundhedsfaglige</em>, argumenterer vi for, at eksistentiel og åndelig omsorg potentielt kan være relevant ved livets begyndelse på samme vis som ved livets afslutning.</p> Christina Prinds Dorte Hvidtjørn Lene Moestrup ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114604 ADHD – En tidstypisk tidsforstyrrelse? https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114601 <p>Baseret på feltarbejde i danske familier undersøger denne artikel håndtering og betydning af tid i familier, der lever med diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Vi argumenterer for at se på et aspekt af ADHD som en tidsforstyrrelse, og undersøger hvordan dette håndteres i et moderne dansk hverdagsliv præget af mange strukturelle tidslige vilkår. Inspireret af den danske antropolog Mikka Nielsen (2016) fortolker vi hverdagslivet med ADHD ud fra et tidsperspektiv, hvor ADHD ses som en lidelse, der bliver særligt synlig i tidslige sammenstød med omgivelserne. Vi beskriver, hvordan væsentlige aspekter af ADHD kan forstås som forårsaget af en forstyrrelse i oplevelsen af tidens normale struktur af fortid-nutid-fremtid. Med sociologen Michael Flahertys begreb tidsarbejde (2011) belyser vi, hvordan brug af genstande, aktiviteter, medicin og støtte fra andre hjælper den enkelte med ADHD til at navigere i tiden. Vi kontekstualiserer analysen med strukturelle perspektiver på modernitetens kendetegn og belyser derved, at tidslige krav fra de institutionelle rammer påvirker familielivet med ADHD. Artiklen argumenterer således for et dobbelt-temporalt perspektiv på familielivet med ADHD. Undersøgelsen peger på, at feltarbejde i familier, der lever med ADHD, kan bidrage med vigtig viden, der kan opkvalificere vejledning der gives fra sundhedssystemet til patienter med ADHD og deres familier. Vi opfordrer til videre forskning om temporalitet i familier, der lever med ADHD.</p> Gitte Rasmussen Lotte Meinert ##submission.copyrightStatement## 2019-05-28 2019-05-28 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114601 Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/article/view/114772 <p>Boganmeldelse af fagbogen Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning.&nbsp;</p> Lærke Bing Røikjær ##submission.copyrightStatement## 2019-06-11 2019-06-11 15 30 10.7146/tfss.v15i30.114772