Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

Dagens gode gerning

2023-09-22T13:27:02+02:00

Hvordan skaber ældre mennesker - der en stor del af livet har været vant til, at det var dem, der skulle tage sig af andre - mening med slægtens hjælp og omsorg for dem? Det er omdrejningspunktet i artiklen, der undersøger, hvordan ældres erfaringer med at modtage hjælp formes af specifikke historiske vilkår indenfor den danske velfærdsstat. Men også gennem en aktiv forhandling af mening, og et vedvarende moralsk arbejde. Jeg argumenterer for, at de ældre til dels håndterer slægtens omsorg ved at vriste sig fri af dominerende dyder knyttet til idealet om aktiv og vellykket aldring – så som selvstændighed. I stedet skaber de mening og handler ud fra dyder som tilhører tidligere perioder af deres liv og som kredser om opofrelse for familien.

Moralske Regnskaber

2023-12-15T13:10:20+01:00

abstract:

I øjeblikket ser vi en række radikale brydninger i velfærdsstatens organisering, som utvivlsomt vil have grundlæggende betydning for relationen og solidariteten mellem yngre og ældre borgere i Danmark. Ifølge flere sundhedsøkonomer, kommunalpolitikere og fagforeningsfolk er velfærdsstaten aktuelt under et så massivt pres, at pårørende, naboer og civilsamfund skal forberede sig på at spille en langt mere aktiv rolle i omsorgen for hinanden. Den igangværende justering eller afmontering, alt efter ståsted, kalder på empiriske undersøgelser, der ikke blot interesserer sig for omsorg som en eksperimentel og socio-materiel praksis som bl.a. Annemarie Mol har gjort, men som også interesserer sig for omsorgens sociale omkostninger og hvordan disse forhandles i periferien af det formelle omsorgssystem. Med afsæt i antropologen David Graebers og Mattinglys begreber om moralske logikker vil vi i denne artikel undersøge, hvordan pårørende forhandler med sig selv, hinanden og andre om, hvorfor de skal engagere sig og hvordan de bør lade sig forpligte i omsorgen for en anden. Med begrebet moralske regnskaber vil vi sætte lys på de moralske logikker, forventninger og principper, som strukturerer og artikuleres i omsorgsrelationer, der går på tværs af generationer og som ikke er formaliseret eller institutionaliseret. Med begrebet forsøger vi således at fremanalysere de forskellige idéer om reciprocitet, solidaritet, værdighed og værd, som bliver synlige, når uformelle omsorgsgivere løfter og fordeler omsorgsopgaver i udkanten af et omsorgssystem under forandring. Artiklen vil bygge på kvalitative interviews med pårørende der tilhører den såkaldte "sandwich generation"

Sammen om omsorg og sygdom. Ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge.

2023-12-15T13:17:41+01:00

Ældre samboende ægtepar, hvor begge ægtefæller er syge, er samtidig hinandens pårørende. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan hverdagslivet med omsorg og sygdom udfolder sig blandt ældre ægtepar, som i forskelligt omfang modtager kommunalt visiteret hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje. På baggrund heraf vil vi diskutere og udfordre den traditionelle dikotomiske forståelse af rollerne patient versus pårørende, som opstår i mødet med velfærdsstaten. Artiklen bygger på otte semistrukturerede dybdegående interviews med fem samboende ældre ægtepar. Med udgangspunkt i ægteparret Doris og Jens, og inddragelse af de fire øvrige ægtepars oplevelser og erfaringer, undersøges hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Analysens tematikker: når omsorg primært går den ene vej; i ’to-somhed’ om omsorg og sygdom; og sprækker af lys i et hverdagsliv med sygdom viser, at velfærdsstaten indgår som væsentlig betingelse og aktør for hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Det er også tydeligt, at ægteparrene i mødet med velfærdsstatens sundhedsprofessionelle rammesættes i rollerne som henholdsvis patient og pårørende i en dikotomisk forståelse, hvilket vi udfordrer i artiklen, da begge ægtefæller er syge og er hinandens pårørende. Den dikotomiske opdeling i patient og pårørende opløses hermed og tydeliggør, hvordan omsorg flyder på forskellig vis mellem de to syge ægtefæller. Det får betydning i mødet mellem det ældre ægtepar og sundhedsvæsnet og for de forventninger, der er til personen, der kategoriseres som den pårørende.

Tilpasning, vurdering og distribution af ´behov i den kommunale hjemmepleje som omsorgsinfrastruktur

2024-03-08T14:47:06+01:00

I denne artikel udforskes det arbejde der ligger i at installere og opretholde hjemmepleje som en del af den omsorgsinfrastruktur der får hverdagen til at fungerer for mennesker som lever med flere kroniske sygdomme og alderssvækkelse. Jeg trækker på etnografiske feltnoter, transskriptioner, og infrastruktur-teori, og med udgangspunkt i to cases, Ingrid og Paul, vises hvordan hjemmepleje kræver en kontinuerlig tilpasning og koordinering af hjemmet, rutiner og aftaler samt en genforhandling af omsorgsbehov i samspil med plejepersonale, familiemedlemmer, fysiske genstande, og de vilkår som for eksempel hjemmeplejens organisering og arbejdsmiljøregler fremsætter. Hermed vises hvordan installationen og opretholdelsen af hjemmepleje i hjemmet og dagligdagen kræver et betydeligt arbejde, hvilket gør termen ’hjemmepleje-modtager’ misvisende. Livet med flere kroniske sygdomme og alderssvækkelse kalder på kontinuerligt og kollektivt arbejde for at få dagligdagen til at fungere.

Online omsorg for patienter med kroniske lidelser

2024-01-05T13:53:30+01:00

Ansvaret for omsorg har traditionelt været forbundet med velfærdsstaten og de sundhedsprofessionelle. Imidlertid er omsorg for patienter med kroniske sygdomme under pres i nutidens sundhedsvæsen og velfærdsstat. I en tid hvor sociale medier spiller en stigende rolle i hverdagslivet er det helt centralt at undersøge, hvordan fællesskaber på sociale medier skaber omsorg på nye måder. Formålet med denne artikel er at analysere den omsorg, som praktiseres i patientorganiserede fællesskaber på sociale medier for patienter med kroniske lidelser. Vi analyserer empirisk materiale fra to forskellige typer af danske patientorganiserede online grupper for patienter med kroniske lidelser, som består af data fra en online spørgeskemaundersøgelse og semistrukturerede interviews med 21 medlemmer/ følgere.
Denne artikel udfolder særlige karakteristika ved den omsorgspraksis, der finder sted i patientorganiserede fællesskaber på sociale medier på to områder: 1) Online omsorg kan matche foranderlige behov for omsorg og brugerne kan indtage rollen som både omsorgsgiver og -modtager, 2) Online omsorg er temporalt fleksibelt, fordi den ikke har faste tidsstrukturer og er tilgængelig døgnet rundt. Artiklen bidrager til eksisterende forskning ved at vise hvordan online omsorgspraksisser er fleksibelt tilgængelige og kan imødekomme dynamiske og skiftende behov.

Transformation gennem teater: I Fluks' fænomenologiske fodspor

2024-03-14T12:17:08+01:00

Kunst, for eksempel performanceteater, kan skabe og påvirke dybe følelsesmæssige og kropslige oplevelser. Dette essay giver, baseret på en fænomenologisk og interdisciplinær tilgang, der involverer teater, sygepleje, filosofi og psykologi, indblik i Teater Fluks’ arbejde med temaet demens. Med udgangspunkt i indsigter skabt gennem et dybdegående interview med kunstnerne, argumenteres for, at kunstens værdi ikke kun ligger i den terapeutiske dimension, men også i muligheden for interaktion med dynamikker, der er indlejret i alle mennesker. Disse dynamikker kan bevæges og farvelægges gennem kunsten, hvilket kan skabe forbindelser mellem mennesker. Med de budskaber ønsker vi at udfordre eksisterende logikker i omsorgs- og sundhedsdomæner, der ofte, ret ensidigt, efterspørger dokumentation af kunstens værdi. I den kontekst argumenteres for, at kunsten ikke nødvendigvis kan eller skal måles, men at dens kraft i sin essens består i frisættelse og fremkaldelse af følelsesmæssige og transformerende aflejringer med potentiale for omsorg, sundhed og uddannelse. Med afsæt i dette perspektiv introduceres psykolog og psykoanalytiker Daniel Sterns forskning med fokus på bevægelse, vitalitetsaffekt som indre følelsesstrømme og associative netværk. Dynamikker som kunsten og kunstnere bevidst kan fremme ved at forbinde sansninger og oplevelser. På den baggrund rækker vi afslutningsvis ud efter perspektiver fra grupper som sjældent inkluderes i offentlige meningsudvekslinger, for eksempel mennesker berørt af demens eller social-og sundhedshjælpere. Med reference til jurist og designhistoriker John Holden og filosof Jacques Rancière ønsker vi at kickstarte en demokratisk dialog om kunstens plads i samfundet, dens iboende værdi og potentiale for omsorg.

På tværs af fag – på vej mod fremtider

2024-09-12T06:41:02+02:00

(note til redaktion: publiceres uden resumé)

Introduktion: Omsorg i forandring

2024-12-02T12:57:52+01:00

Introduktion til nummeret Omsorg Under Forandring 2: Omsorgens Relationer.