Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

”Unge, eksistens og Covid19”

2022-06-03T08:58:45+02:00

Den Covid19-relaterede samfundsmæssige nedlukning kan ses som en krise, der kan forstyrre unges værens-betingelser og tydeliggøre eventuelle eksistentielle udfordringer. Covid19- nedlukningen kan dermed benyttes som en synkron indgang til at belyse de eksistentielle dimensioner af unges liv, hvordan de håndterer kriser, og hvilke psykologiske, sociale og trivselsmæssige følgevirkninger forandringerne i deres livsbetingelser har. Studiet ønsker derfor at udforske: Hvordan oplever unge sig selv og det, der er vigtigt for dem i livet, og hvilke eksistentielle temaer træder frem i relation til Covid19?
Studiet anvender en kvalitativ forskningsmetodologi. Analysen anvender udvalgte begreber fra Søren Kierkegaard, Martin Buber og Martin Heidegger i interaktion med interviewmaterialet til fortolkningen af deltagernes oplevelser.
Via semistrukturerede interviews blev 19 unge interviewet på Zoom de første dage efter skolernes åbning efter anden Covid19-nedlukning. 16 piger og 6 drenge mellem 16 og 17 år deltog. Interviewene varede mellem 15 og 46 minutter.
De unges beskrivelse af Covid19 fokuserede på nedlukningen af samfundet, og de deraf ændrede værens-betingelser tydeliggjorde et alternativ til en præstationsorienteret tilværelsestolkning. Fortolkningen af analysens temaer peger på, at den etiske livsfære og det mellemmenneskelige møde af affektiv karakter er afgørende for de unges vej igennem eksistentielle udfordringer og oplevelsen af at være og blive sig selv. Studiets fund kan bidrage til prioritering i pædagogisk praksis og til et generelt fokus på betydningen af eksistentiel sundhed, og dermed forebyggelse af mistrivsel og mentale udfordringer blandt unge.

The Art of Spiritual Care.

2022-10-17T14:47:03+02:00

The article defends the position that providing spiritual care first and foremost is an art in which tools and instruments are subordinate to practical knowledge, experience, and wisdom of the phenomenon.

A growing number of instruments and tools for spiritual care have been developed, tested, and validated. Some have been designed for the purpose of doing research, others have been developed for the practice of spiritual caregiving. These instruments and tools have impact both on the way we provide spiritual care, and the way we look upon spiritual care. Behind these developments are different views about what counts as scientific knowledge, as the methodologies used are based in such different paradigms as natural sciences, social constructivism, and phenomenology. The methodology used impacts how spirituality and spiritual care are viewed, as a methodology shapes our understanding of the object which is studied.

When viewing spiritual care as an art, we base this on an understanding of spiritual care as a dynamic and relational phenomenon. To support this perception, the article structures its arguments on the following elements:

1) The hermeneutic nature of spiritual caregiving 2) The role of the practice of spiritual caregiving 3) The nature of tacit and intuitive knowledge. The article bridges these arguments by providing empirical examples from spiritual care providers in Denmark.

Klædt på til at tale om livet og døden. En spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark

2022-06-10T09:05:19+02:00

Baggrund

For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis.

Metode

Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata.

Konklusion

Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.

En salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab. Et eksistentielt perspektiv.

2022-06-10T09:09:43+02:00

Dårligt mentalt helbred er en stigende sundhedstrussel både globalt og i Danmark. Dette gælder ikke mindst for unge mennesker – den gruppe i befolkningen som i de kommende år vil få børn og blive forældre. I relation til fødsel og forældreskab har den eksisterende forskning ofte fokus på, hvordan vi kan forbedre den mentale sundhed ved at undgå mentale sygdomme, som for eksempel angst og depression. Men fødsel og forældreskab indebærer både erfaringer af sårbarhed, afmagt, glæde og styrke. I denne artikel diskuterer vi derfor, hvordan en salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab kan bidrage til en bedre forståelse for denne livsomvæltende overgang. Med udgangspunkt i Aron Antonovskys begreb Sense of Coherence (på dansk Oplevelse af Sammenhæng), fokuserer vi særligt på det element, han selv benævner motivationskomponenten, nemlig meningsfuldhed. Vi diskuterer imidlertid meningsfuldhed i nyere salutogenetiske forståelser, som inkluderer tanker fra eksistenspsykologi og eksistensfilosofi. Vi eksemplificerer ved at vise, hvordan det at spørge udforskende ind til livsdilemmaer og livsvilkår kan afstedkomme nye perspektiver på livet hos mødre og fædre, og være hjælpsomt i forhold til at begribe egne forestillinger om meningsfuldhed. Helt overordnet argumenterer vi endvidere for, at det at udforske og stille forskningsspørgsmål, som peger frem mod stærkere salutogenetiske tilgange, specifikt med fokus på begrebet meningsfuldhed og de indlejrede eksistentielle aspekter af livet, vil kunne føre til ny viden om, hvordan man kan fremme god mental sundhed i svangreomsorgen i Danmark.

Resonans i dødens nærvær

2022-05-04T08:53:02+02:00

Den tyske sociolog Hartmut Rosa påpeger, at vi, i hvad han omtaler som accelerationssam-fundet, har en tendens til at overse det ukontrollerbare – vi har glemt, hvad det vil sige at være i et modtagende resonansforhold med verden. Denne tendens har også betydning for vores forståelse af og forbindelse med det spirituelle i dødens nærvær. Livstruende sygdom forandrer livet og den planlagte livsbane. Man kan opleve sig afkoblet fra sig selv og verden i konfrontationen med en forandring af kroppen og hverdagslivet, der er uden for ens egen kontrol. Artiklen undersøger en mulig forståelse af ’det spirituelle’ som resonansrum, der kan forbinde det døende menneske og dets pårørende med verden trods sygdom og forestå-ende død. Artiklen tager afsæt i eksempler fra palliativ praksis reflekteret i lyset af Rosas resonansteori. Analysen bidrager med nogle samtidsbilleder af mulighedsrum for resonans i dødens nærvær. Sådanne rum relaterer sig til, hvad det enkelte menneske finder betyd-ningsfuldt. De fremtræder som modbilleder til, hvad vi med Rosa kan kalde et ’aggressi-onsforhold’ til døden drevet af ideen om kontrol over den døende krop. Hermed lægges op til en bred forståelse af spiritualitet, der kan være et relevant fokus for mange faggrupper i det palliative felt. Men resonans er en modus og ikke et kvantificerbart mål. Et fokus på resonans fordrer derfor en tilgang, hvor der institutionelt og hos den enkelte praktiker er fokus på mulighedsbetingelserne for at åbne resonansrum, der taler til det døende menne-ske og dets pårørende.

En oversigt over eksistentielle bekymringer hos hjertestopoverlevere og implikationerne for rehabilitering: Har vi brug for et nyt værktøj i værktøjskassen?

2022-09-09T10:02:13+02:00

Mange mennesker som overlever et hjertestop vil lide af langsigtede sekundære fysiske og følelsesmæssige konsekvenser som følge af hjertestoppet. Dokumentation, overvejende fra kvalitative undersøgelser, indikerer, at eksistentielle bekymringer, herunder frygten for at dø, frygt for nyt hjertestop og mangel på mening, også kan betragtes som en vigtig sekundær konsekvens. Internationale retningslinjer anbefaler rehabilitering efter hjertestop, som har sekundær forebyggelse af hjertesygdomme til formål. Indtil nu har modellerne for rehabilitering dog ikke eksplicit omfattet eksistentielle eller åndelige bekymringer, selvom disse er del af ”total pain”-modellen, som anvendes inden for palliativ pleje. Eksistentielle bekymringer kan have en negativ indvirkning på rehabiliteringen grundet frygt for at bevæge sig/kinesiofobi eller tab af mening, hvilket fører til nedsat deltagelse. Omvendt rapporterer nogle overlevende, at deres hjertestop har givet dem en ny chance i livet, en vilje til at forblive raske, hvilket potentielt øger deres deltagelse i rehabilitering. At undersøge hjertestopoverlevere ift. eksistentielle problemstillinger kunne bidrage til, at identificere de personer, som ville have gavn af interventioner, som har til formål at mindske disse bekymringer. Derudover kunne man potentielt identificere overlevere, for hvem eksistentielle bekymringer udgør en barriere for, at deltage i rehabilitering. Der er imidlertid behov for mere forskning i, hvordan man undersøger hjertestopoverlevere for eksistentielle bekymringer, hvordan disse bekymringer påvirker deltagelse i rehabilitering, samt for at identificere effektive metoder til at afhjælpe bekymringerne for at sikre, at overlevende efter hjertestop kan vende tilbage til det bedst mulige liv.

Refleksioner over spiritualitet i psykoterapi

2022-03-05T15:49:49+01:00

I essayet påstås det, at spiritualitet og åndelighed er blevet udelukket fra psykologien, og at dette kan have den konsekvens, at mennesker ikke får den hjælp, de har brug for, når de er i krise og henvender sig til en psykolog. Der reflekteres over, hvad spiritualitet er, hvorledes den kan inddrages i psykoterapi, og hvilke krav det stiller til behandlerne.

Spiritualitet & Sundhed

2023-06-15T13:39:27+02:00

Dette temanummer handler om spiritualitet og helbred, med særligt fokus på eksistentiel og åndelig omsorg i konteksten af det danske sundhedsvæsen. Artiklerne i temanummeret fokuserer hver især, og fra forskellige perspektiver, på, hvorledes eksistentielle og åndelige livsaspekter påvirker menneskers helbred (og vice-versa), og derfor forholder de sig også kritisk til, hvordan man bør tænke dette ind i måden, hvorpå vi som samfund forholder os til sygdom og sundhed.