Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

Prepress Potentialets Politik

2019-03-25T07:00:32+01:00

Denne artikel er baseret på et etnografisk studie blandt ældre borgere og sundhedspersonale på Møn og Sydsjælland. I de seneste år er social isolation og ensomhed blandt ældre blevet et kerneområde inden for diskussionen af folkesundhed i Danmark. Med udgangspunkt i denne observation, undersøger jeg, hvorfor netop ensomhed er blevet et centralt fokusområde for de danske sundhedsmyndigheder. Spørgsmålet er, hvordan ensomhed bliver opfattet i en tid, hvor ældres sundhed er genstand for stadig større opmærksomhed. Jeg knytter indsatserne over for ensomhed til en mere generel ’potentialets politik’, dvs. en fremherskende fortælling om sundhed i Danmark, som siger, at vi alle har potentialet for—samt en forpligtigelse til—ikke blot at opretholde vores sundhed, men også at engagere os socialt livet igennem.

Prepress Sund aldring og forebyggende medicin

2019-03-25T06:59:56+01:00

Forebyggende medicinering for at reducere risikoen for hjertekarsygdom er for mange ældre danskere blevet en integreret del af hverdagen. Med udgangspunkt i udviklinger omkring blodtrykssænkende medicin fra 1950 og frem undersøger denne artikel, hvilke videnskabelige, økonomiske og politiske forandringer der har bidraget til at gøre forebyggende medicinering til en del af vores aldring, som langt hen af vejen tages for givet. Analysen trækker på medicinsk historiske og samfundsvidenskabelige publikationer, offentligt tilgængelige rapporter og statistik samt interviews med danske blodtryksforskere og ledere i lægemiddelvirksomheder. Analysen demonstrerer, hvordan ændringer i forståelsen af fænomenet blodtryksforhøjelse blandt medicinske forskere spillede sammen med ændringer i lægemiddelmarkedet, som yderligere blev hjulpet på vej af velfærdsstatslig regulering i kølvandet på 2. verdenskrig. Samlet peger analysen på, at det er forsimplet at forstå den stigende udbredelse af forebyggende medicin enten som videnskabens triumf eller ’medikalisering’ af alderdommen drevet frem af kapitalinteresser. Derimod er det væsentligt at forstå hvilke mulighedsrum, der skabes i samspillet mellem markedskræfter, forskningsambitioner og offentlig regulering, og hvordan det udnyttes af forskellige aktører i et felt.

Prepress Active seniors and old farts

2019-03-04T14:08:04+01:00

Based on ethnographic fieldwork among elderly people in physical rehabilitation in Denmark, the article examines aging with disease and frailty as a process of moral becoming. Employing Cheryl Mattingly’s notion of Moral Laboratory (Mattingly 2014), the article shows how life in old age, when changed by disease and the onset of frailty, is marked by striving, failure and success in the endeavour to create a good life in a constant negotiation with the body that seems to have grown a will of its own. In the training centers the body is a malleable and controllable entity known through tests and training routines, underlining individual responsibility and an active senior life as a moral value. The body does not necessarily comply with the defined goals, and other possible futures come into play, where ‘old age’ can be an explanatory resource in accepting frailty as part of life and the end of life rehearsed and orchestrated.

Prepress Resonans mellem livets afslutning og livets begyndelse

2019-03-25T07:04:37+01:00

Denne artikel er en sekundær analyse og diskussion af to forskningsprojekter, som søgte at udforske eksistentielle karakteristika ved henholdsvis livets begyndelse (blandt nybagte mødre) og livets afslutning (blandt døende og deres pårørende). På baggrund af empiri genereret via forskellige forskningsmetoder diskuteres resultaterne i lyset af en fællesteoretisk forståelse af sekulære, religiøse og spirituelle aspekter i menneskelivet. I artiklen fokuserer vi i særlig grad på, hvordan det at blive mor kan aktualisere eksistentielle overvejelser og hvordan resonansen til samme aktualisering i forbindelse med døden, kan informere sundhedsvæsenets svangreomsorg. Med begrundelse i to sammenfattende argumenter, det eksistentielle/åndelige og det sundhedsfaglige, argumenterer vi for, at eksistentiel og åndelig omsorg potentielt kan være relevant ved livets begyndelse på samme vis som ved livets afslutning.

Prepress Alderdommens pædagogisering

2019-03-25T07:04:25+01:00

Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, der gør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de tre perspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiske niveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på.

Prepress Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning

2019-03-25T07:00:14+01:00

Boganmeldelse