Rousseaus lovgiver mellem ekspertviden og folkevilje

Abstract

I den filosofiske tradition er filosoffen ‘eksperten’, hvis ekspertise bl.a. er forståelsen af det gode for individ og samfund. I denne artikel undersøges lovgiverens funktion i Rousseaus Samfundspagten, idet denne figur her udfylder ekspertens rolle. Artiklen argumenterer for, at dilemmaet mellem lovgiverens ekspertise og idealet om folkesuverænitet tvinger Rousseau til at anvende to uforenelige logikker i sin argumentation, hvilket i sidste ende får hans projekt til at kuldsejle. Og endelig antydes Gramscis begreb om organiske intellektuelle som en mulig vej ud af problemerne.