Stoffet, tanken og skriften

Abstract

I enhver menneskelig situation der har karakter af en afslutning - og dermed, om man vil, en tilbagevenden til tabula rasa -, indfinder der sig et øjeblik hvor tvivlen for sidste gang melder sig og for sidste gang skal manes i jorden: det øjeblik hvor jeg for sidste gang, inden jeg lukker døren bag mig, har lejlighed til at spørge mig selv: "Nu har jeg vel ikke glemt noget?".