Sammenlignende Fagdidaktik

Higher order - tænkning og samtale

2023-06-21T21:14:34+02:00

I denne artikel diskuterer jeg det blik på higher order thinking i samfundsfag, som kommer til udtryk i artiklen “Higher order thinking in social science classrooms in Denmark and Norway” af Anders Christensen og Nora Mathé. I min diskussion af forfatternes nuancerende perspektiv på, hvordan higher order thinking manifesterer sig i undervisningen, forskyder jeg fokus fra elevers tænkning til elevers gøren. I den forbindelse foreslår jeg, at man, som alternativ eller supplement til evalueringen af elevers tænkning, kan betragte potentialet for udviklingen heraf i lyset af elevernes måder at engagere sig og deltage mere eller mindre bevidst reflekteret i den dialog og samtale, som finder sted i undervisningen.

Højere ordens-tænkning i samfundsfag anskuet i et elevperspektiv

2023-06-21T21:56:32+02:00

Artiklen argumenterer for, at en udvidelse af den kognitive forståelse af højere ordens-tænkning i sociokulturel retning vil kunne styrke grundlaget for lærerens stilladsering og elevernes udvikling af højere ordens-tænkning i samfundsfagsundervisningen. Indledningsvist undersøges og diskuteres begrebet højere ordens-tænkning i et teoretisk perspektiv, hvilket leder frem til en forståelse af, at højere ordens-tænkning er produktiv (og altså ikke kun reproduktiv) tænkning, der omfatter både kritisk tænkning og problemløsning. Derefter argumenteres der for, at en undersøgende tilgang til undervisning styrker problemløsning og elevagens og potentialerne eksemplificeres gennem analyse af empiriske data fra samfundsfagsundervisningen i en dansk og en norsk udskolingsklasse. Afslutningsvis viser analyser af læreplanerne for samfundsfag, at det problemløsende aspekt af højere ordens-tænkning er nedtonet til fordel for kritisk tænkning, hvilket kunne indikere en fagspecifik forståelse af begrebet.

Formativ og summativ evaluering af matematiske kompetencer set ud fra SOLO-taksonomien

2023-06-21T22:21:28+02:00

Responsartikel til Højgaard & Niss’ artikel:”Om formativ evaluering af matematiske kompetencer”. I denne responsartikel diskuteres nogle af ideerne, som fremsættes af Højgaard og Niss (2023), herunder hvad der karakteriserer kompetencer og forholdet mellem formativ og summativ evaluering. Der argumenteres for at se en formativ evaluering i sammenhæng med en summativ evaluering, da den formative evaluering afhænger af og indirekte er rettet mod den summative. Men primært er artiklen en analyse af de otte matematiske kompetencer (kompetenceblomsten) ud fra SOLO-taksonomien. Dette sker for derigennem at kvalificere kompetencebegrebet yderligere, primært ift. hvordan man kan forstå de verber, som bruges til at beskrive de otte kompetencer. Denne præcisering af kompetencebeskrivelserne er en hjælp i en evalueringssituation, da man ikke kan lede efter tegn på, om elever besidder en kompetence, hvis man ikke ved præcist, hvad man mener. Der er et eksempel fra stx-læreplanen på, hvordan man kan forstå det at ”læse”. Også verbet ”forstå” diskuteres, da dette bruges på vidt forskellige SOLO-niveauer.

Formativ evaluering gør matematik (kultur)relevant for eleven – en kommentar til Højgaard og Niss’ artikel

2023-06-21T22:30:54+02:00

Denne kommentar diskuterer Tomas Højgaard og Mogens Niss’ formative evalueringsideal som er centreret om matematikfaget og spørger hvordan et tilsvarende formativt evalueringsideal ser ud, hvis det i stedet centreres om eleven. Svaret, der findes, er, at et sådant ideal vil trække på teoribygning om kulturrelevant, kritisk raceteoretisk og feministisk pædagogik og være udgangspunkt for en matematik- eller fagdidaktik, som bruger faget som professionsfagligt redskab for at nå et mål, der i stor udstrækning handler om at hjælpe eleven til at finde ud af at bruge fagene til at informere sit perspektiv med. Skolen og fagets projekt handler da om at frisætte eleven fra undertrykkelse og at sætte eleven i stand til at udfordre den herskende sociale orden. Det kan et evalueringsideal, der centreres om faget, ikke.

Didaktisk evaluering

2023-06-21T22:37:11+02:00

Denne artikel tager afsæt i en respons på artiklen ”Et internationalt STM-perspektiv på evaluering” af Dolin, Bruun og Alexis Nielsen. Med afsæt i pædagogiske evalueringers divergerende funktioner, herunder henholdsvis politikeres, læreres og elevers agendaer, plæderes med denne responsartikel for analytisk skelnen mellem en politisk-, didaktisk- og meningsunderstøttende funktion, som knytter an til kontrollerende, undervisningsudviklende og motivationsbefordrende formål med evaluering. I lyset af de udfordringer med evaluering af komplekse kompetencer, som Dolin et al. i deres artikel konkluderende peger på, diskuteres, hvordan didaktisk evaluering som proces kan se ud. Artiklen konkluderer, at det er utilstrækkeligt at forstå didaktisk evaluering snævert som primært værende et spørgsmål om evalueringsredskaber og -metoder, men at evaluering netop er et (bredt) didaktisk anliggende, som kvalificeres ved dels at inddrage eleverne i vurderingen af læreprogression, dels at indbefatte systematiske refleksioner (gerne i lærerteams) over elevernes læreprocesser og forudsætninger i relation til undervisningens mål, undervisningsformer, indhold og kontekstuelle rammefaktorer.

Kompetenceudviklende dybdelæring gennem design og evaluering af praktisk arbejde i geografi på læreruddannelsen

2023-06-21T22:45:37+02:00

Skolens bundne fælles prøve i naturfagene efter 9. klasse er udfordret af, at lærerne har svært ved at evaluere elevernes fire naturfaglige kompetencer, og at eleverne mestrer kompetencer på et overvejende overfladisk niveau og har svært ved at designe og gennemføre egne undersøgelser. Denne artikel sætter fokus på mulighederne for kompetenceudviklende dybdelæring gennem design og evaluering af praktisk arbejde i geografi på læreruddannelsen. De foreløbige resultater fra et treårigt aktionsstudie indikerer, at studerendes design, afprøvning og evaluering af egne undervisningsforløb og -aktiviteter med praktisk arbejde åbner op for kompetenceudviklende dybdelæring, lærerfaglig selvstændighed og en evalueringspraksis for undersøgende og praktisk arbejde. Men også at læringsudbyttet af problembaserede undervisningsforløb er størst, når de vekselvirker med andre undervisningsforløb, hvor færdigheder og naturvidenskabelige metoder introduceres og trænes. Endeligt kan genstandsfeltet genbesøgt, hvor eksempelvis samme lokalitet besøges mere end en gang, motivere dybdelæring, når ny læring opnået siden sidste besøg kommer i spil.

Skriveudvikling, skriveridentitet og ekspansion

2023-06-21T22:51:22+02:00

Artiklen er respons til Kabel, Bundsgaard og Bremholm: ”Elevers tidlige skriveudvikling”. Responsartiklen tager udgangspunkt i en sociokulturel forståelse af skriveudvikling og peger på, at Kabel, Bundsgaard og Bremholms model for tidlig skriveudvikling bidrager til at udfylde et forskningsmæssigt videnshul, samt at modellen kan bidrage til at udvikle en skrivedidaktisk praksis med hensyn til indskolingselevers skriveudvikling. Responsartiklen foreslår to supplementer for undersøgelsen af den tidlige skriveudvikling, der yderligere vil kunne nuancere analyserne: for det første at analysen af den tidlige skriveudvikling suppleres med en undersøgelse af skriveridentitet, og for det andet at den statistiske undersøgelse af forekomster af lingvistiske ressourcer i de tidligere elevtekster suppleres af en analyse af elevernes brug af indholdselementer gennem ekspansionsbegrebet. Endelig peger responsartiklen kritisk på, at der kan opstå en spænding mellem på den ene side den lineære model for skriveudvikling, der ligger i skriveudviklingsmodellen, og på den anden side de konkrete, individuelle, ofte ikke-lineære skriveudviklinger.

Higher order - tænkning og samtale

2023-08-08T15:41:39+02:00

Formativ og summativ evaluering af matematiske kompetencer set ud fra SOLO-taksonomien

2023-08-08T15:58:03+02:00

Generelle og sammenlignende fagdidaktiske perspektiver på formativ evaluering

2023-06-21T22:57:07+02:00

Det syvende symposium for Sammenlignende Fagdidaktik (SFD) handlede om fagdidaktiske perspektiver på formativ evaluering og/eller faglig udvikling. Dets fire hovedoplæg belyste alle fagdidaktiske forsknings-/udviklingsprojekter med indhold af formativevalueringskarakter. I denne artikel vil jeg gøre tre ting. For det første vil jeg placere formativ evaluering i en større diskussion om uddannelsestænkning generelt og argumenterer for, at fagdidaktik bør spille en væsentlig rolle i brugen af formativ evaluering. Dernæst vil jeg analysere, hvordan fagdidaktik bliver inddraget i projekternes formative evaluering. Til sidst vil jeg lave en sammenlignende analyse af fagdidaktiske forskelle og ligheder i projekterne: Projekterne adskiller sig i syn på fagdidaktiske forhold om, hvad der skal læres, men giver også udtryk for mere grundlæggende forskelle mht. forholdet mellem almendidaktiske og fagdidaktiske overvejelser og rollen af fagdidaktisk forskning.

Indledning

2023-08-01T10:49:03+02:00

Indledningen præsenterer dette nummer af Sammenlignende Fagdidaktik, herunder de indgående artikler.

Higher order thinking in social science education

2023-06-21T13:00:08+02:00

The aim of this article is to discuss what kinds of higher order thinking are encouraged in social science lessons in lower secondary school. The study used a research design employed by Klette et al. (2017) with video-taped lessons from social science education in Denmark and Norway. We identified teaching segments that included activities promoting higher order thinking and analysed them to produce an overview of the characteristics of cognitively demanding teaching. We found several examples of teaching that encouraged students’ higher order thinking, either by facilitating student’s interaction with complex knowledge or engaging them in demanding cognitive processes. By analysing selected examples, we found that the relationship between knowledge and processes was not linear: it seems possible to have a cognitively demanding task with little knowledge, and simple tasks performed on
complex knowledge. We argue for using a two-dimensional model that captures cognitive processes as well as different types of knowledge required.

Om formativ evaluering af matematiske kompetencer

2023-06-21T14:30:06+02:00

I denne artikel anlægger og udfolder vi nogle perspektiver på forholdet mellem på den ene side ’matematiske kompetencer’ og på den anden side ’evaluering’ med henblik på at diskutere formativ evaluering af matematiske kompetencer. Først fremlægger vi vores forståelse af matematiske kompetencer som fænomen og som læringsmæssig målkategori og af evaluering som didaktisk-pædagogisk aktivitet, i begge tilfælde ved at anlægge begrebsanalytiske synsvinkler. Det danner grundlag for vores bud på potentialer og udfordringer ved at bedrive evaluering af elevers matematiske kompetencebesiddelse og -udvikling. Kernen er her dels en skelnen mellem en holistisk og en atomistisk tilgang og udfordringerne i begge, dels en tilgang til evaluering med eksplicit vægt på at efterstræbe høj validitet. Derefter præsenterer og diskuterer vi eksempler på brug af den fremlagte analyse fra udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter. Til slut sammenfatter vi de erfaringer, disse eksperimentelle aktiviteter har kastet af sig, og de anbefalinger det giver os anledning til at fremsætte.

Et internationalt STM-perspektiv på evaluering

2023-06-21T14:43:11+02:00

ASSIST-ME var et 4-årigt forskningsprojekt, som involverede 11 forskergrupper fra 8 europæiske lande i perioden 2013-2016. Det undersøgte, hvorledes formative og summative evalueringsmetoder kan støtte og forbedre undersøgelsesbaserede tilgange i europæisk science, teknologi og matematik uddannelser med henblik på at formulere guidelines og anbefalinger rettet mod relevante aktører. Det meget komplekse projekt var rammen om en lang række udviklingselementer, med rum for betydelig national variation, koncentreret om fire fælles forskningsspørgsmål. Artiklen beskriver hovedideerne i projektet og derefter koncentrerer sig om tre aspekter: Relationerne mellem formative og summative formål med evaluering og mulighederne for at kombinere dem, det policy-relaterede arbejde, og herunder udvælgelsen af relevante aktører, samt fremtidige forskningsspørgsmål, som udspringer af projektet.

Elevers tidlige skriveudvikling

2023-06-21T14:54:55+02:00

Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv. I ATEL-projektet (2018-2023) identificerer vi, hvordan elever gennem skolens tre første år udvider deres skriftsproglige repertoire, fra de første skriblerier til de begynder at skrive korte sammenhængende tekster (6-8 år). Konkret har vi analyseret et stort antal billedbøger skrevet af elever i Svendborg Kommune (n=803). Ved at undersøge tidlig skriveudvikling som et flerdimensionelt sprogligt fænomen hen over flere skoleår, adresserer vi et underbelyst område både nationalt og internationalt. I artiklen præsenterer vi et centralt resultat: En model for elevers typiske udvikling af skriftsproglige ressourcer. Derudover fremhæver vi, at vi kan se stor diversitet på hvert klassetrin, som kalder på en differentieret skriveundervisning. På baggrund af den nuancerede og præcise viden om skriveudvikling som den kan ses i elevers tekster, har vi udviklet undervisningsforslag og bud på formativ evaluering til brug for læreren. Vi diskuterer afslutningsvist grundlaget for udformningen af disse forslag.