Samfundsøkonomen

Redaktionelt forord

Anders Hede — 2024-03-14

Velkommen til dette temanummer om kriser.
Selv om det formentlig er en overdrivelse at tale om, at vi lever i et krisesamfund, hvor kriser er the new normal, så er kriser – forstået som situationer, hvor organisationers og hele samfunds normale modus operandi udfordres – blevet hyppigere. Der har været en finanskrise og en coronakrise. Vi lever midt i en sikkerhedspolitisk krise i Europa, klimakrisen vil være der de næste mange år, der er en mistrivselskrise, vi ikke har set før, og få personers koranafbrændinger kan skabe uforudsigelige konsekvenser.

Læring i krise: Barrierer for erfaringsopsamling i turbulente tider

Rasmus Dahlberg — 2024-03-14

Hvordan og hvad lærer samfund af kriser – og hvad forhindrer læring? I denne artikel identificerer vi fem barrierer for læring og erfaringsopsamling under og efter større samfundskriser: Kompleksitet og turbulens, unikhed, krav om hurtig handling, involvering af mange aktører og politisering. På baggrund heraf peger vi på metalæring som middel til at undgå fejllæring og understøtte udviklingen af robuste krisestyringssystemer i turbulente tider. Dette indebærer blandt andet praksisnær følgeforskning, mens kriserne pågår, og indførelsen af læringsprincippet som det ottende princip for krisestyring i Danmark.

Hvordan fastholdes tilliden under samfundskriser?

Michael Bang Petersen — 2024-03-14

Coronapandemien er en af de mest alvorlige globale kriser i nyere tid. Forskellige lande håndterede krisen med varieret succes, og en overraskende vigtig faktor i den henseende var graden af tillid til hinanden og til myndighederne i det pågældende land. Jo højere tillid, jo færre tilfælde af COVID-19. I denne artikel diskuteres betydningen af social og politisk tillid for håndteringen af en samfundskrise, og det diskuteres, hvordan myndigheder og politikere bevarer den nødvendige tillid, når en krise bryder ud. Artiklen tager afsæt i forskning under coronapandemien, men konsekvenserne for det bredere moderne kriseberedskab diskuteres afslutningsvist.

Diplomatisk krisestyring

Martin Marcussen — 2024-03-14

Diplomatisk krisestyring kan italesættes på mindst to måder: som stærkt reguleret eller som tilnærmelsesvist anarkisk. På den ene side kan en diplomatisk krise mellem to eller flere lande forløbe i overensstemmelse med et sæt spilleregler, der er angivet i Wienerkonventionen om diplomatiske relationer. På den anden side kan der opstå situationer, hvor diplomater spiller ind i en mere ureguleret proces, der tager sin begyndelse, når en begivenhed et eller andet sted i verden falder uden for normalbilledet, og som kan tænkes at have uhensigtsmæssige konsekvenser for Danmark og danskere. Begge former for krisestyring involverer den danske udenrigstjeneste. I forlængelse af efterhånden mange kriseforløb har der fundet en betydelig mængde organisatorisk læring sted i udenrigstjenesten. Det betyder imidlertid ikke, at alle problemer er løst. Eksistensen af poly- og perma-kriser udfordrer den grænseoverskridende krisestyring.

Afbrændingskrisen – et forhekset problem

Charlotte Bro — 2024-03-14

I 2023 forsøgte regeringen at styre ”afbrændingskrisen”. Med inspiration fra risikoteori og studiet af beslutningsprocesser i kriser argumenterer artiklen for, at afbrænding af koraner er et forhekset problem. Regeringens krisestyring levede ikke op til teoriens anbefalinger om fleksibilitet, tålmodighed og blik for de langsigtede, strategiske mål. Nok fik Danmark en kort pause, men sorteper gik videre til bl.a. Sverige, og prisen for fremtidig navigation over for påståede krænkelser af Islam er steget. Der er sået frø til nye problemer i dansk politik, i sammenhængskraften i Danmark og i forhold til hidtil ligesindede internationalt.

Mistrivselskrisen

Anders Hede — 2024-03-14

Mistrivselskrisen i Danmark sætter ind mellem 2013 og 2014. Den rammer de unge og har udviklet sig over de sidste ti år, hvor andelen af unge kvinder (16-24 år,) der rapporterer om lav mental sundhed, er blevet mere end fordoblet fra 16 til 35 pct. For unge mænd er andelen vokset fra 8 til 22 pct. over den samme periode. Denne bratte og historisk enestående udvikling optræder ikke kun i Danmark men i en lang række lande, vi normalt sammenligner os med. Det er en form for krise, som vi ikke er set før. I denne artikel vil vi prøve at vurdere, hvordan det i bred forstand er gået med samfundets forståelse af og håndtering af mistrivselskrisen.