Samfundsøkonomen

Redaktionelt forord

2024-09-03T10:36:25+02:00

Det er kun fire år siden, Samfundsøkonomen sidst havde et temanummer om køn. Dengang var fokus på kvindens plads i samfundet. Meget er dog allerede sket siden marts 2020, og i dette temanummer fokuserer vi på kønsforskelle, hvor enten kvinder eller mænd halter efter; sundhed, husligt arbejde, løn, pension, orlov, forældrerettigheder ved skilsmisse og politik.

Ulighed i pensioner i Danmark på tværs af køn

2024-09-03T10:42:48+02:00

I denne artikel kortlægger vi kønsulighederne i pension i Danmark med blik på, hvilke roller alder, uddannelse, familiedannelse og sektortilknytning spiller. Vi fokuserer på disse aspekter for at forstå, hvornår i livet kønsulighed i pensionsformuernes størrelse opstår, og hvilke aspekter denne ulighed varierer over. Et bedre billede af, hvornår og for hvem uligheden er størst, kan bidrage med initial viden om, hvilke mekanismer der potentielt kan drive kønsuligheden i pension.

Lige løn for lige uddannelse

2024-09-03T12:55:21+02:00

Vi analyserer lønforskelle mellem mandlige og kvindelige økonomer i hhv. den offentlige og private sektor to år efter dimissionstidspunktet ved brug af den klassiske Oaxaca- Blinder dekomponering. Lønforskellen er betydelig selv i vores meget homogene gruppe af personer (18.000 kr. i den offentlige sektor; 60.000 kr. i den private sektor). Fem år efter dimissionstidspunktet er lønforskellen steget til 49.000 kr i den offentlige sektor og 143.000 kr. i den private sektor. Forskelle i karakterer, erhvervserfaring og øvrige personlige karakteristika er ikke i stand til at forklare majoriteten af disse forskelle, hverken to eller fem år efter dimissionen.

Kvinder lider - mænd dør

2024-09-03T11:06:49+02:00

”Kvinder lider, mens mænd dør” – dette er en oneliner, der beskriver kønsoverlevelsesparadokset, som på engelsk kaldes ”the male-female health survival paradox”. Paradokset er, at selvom mænd generelt er stærkere end kvinder og har en bedre fysisk funktionsevne, så lever kvinder længere end mænd. Men kvindernes ekstra leveår er ofte kombineret med dårligt helbred. Mænd derimod dør hyppigere af deres sygdomme og lever generelt kortere tid end kvinder. Det er en ulighed, som gør sig gældende ikke bare i Danmark, men i hele verden. Der er foreslået en række forklaringer på dette paradoks, og artiklens formål er et beskrive en række af de undersøgelser, vi har foretaget, som peger på forskellige væsentlige faktorer, der har haft og har indflydelse på kønsoverlevelsesparadokset.

Er mænd det sårbare køn?

2024-09-03T13:21:29+02:00

Formålet med denne artikel er at demonstrere, at der er behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis vi skal løse vigtige samfunds- og ligestillingsproblemer. Køn og maskulinitetsopfattelser kan nemlig have betydning for, om mænd plejer deres
eget velbefindende, søger støtte og engagerer sig i fællesskaber. Mænd har mange ligestillingsudfordringer, bl.a. deres manglende evne til egenomsorg og institutionernes ofte manglende fokus på problemet. Man kan derfor spørge, om vi som samfund er gode nok
til at nå udsatte mænd, inden de rammer bunden, og om mænd får den hjælp, de har brug for. Mænds uerkendte problemer er centrale at kaste lys over, og der er for samfundet som helhed meget at vinde ved at fremme en dybere forståelse af og støtte til mænd i sårbare positioner. Når vi retter fokus mod udsatte og sårbare mænds livssituationer, gavner vi ikke kun mændene selv, men også samfundet som helhed. Dette skyldes, at mænd udviser betydeligt mere skadelig og farlig adfærd over for både dem selv og andre, når de mislykkes med deres livsprojekter eller føler sig overflødige. Men der er hjælp at hente, hvis vi formår at skræddersy støttetilbud til mænd.

Løn under forældreorlov

2024-09-03T13:31:33+02:00

I denne artikel diskuterer vi, hvorvidt løn under forældreorlov bør forblive som del af overenskomsterne eller indarbejdes som universel ret i barselsdagpengesystemet. Vi beskriver forskellene i retten til løn under forældreorlov på tværs af brancher og køn, samt hvordan forskellene påvirker forældres brug af forældreorloven. Vi viser en betydelig forskel i, hvad fædre og mødre har ret til, og at dette også har betydning for, hvor stor en andel af forældreorloven fædrene tager. Til sidst præsenterer vi argumenterne for og imod løn under forældreorlov som del af overenskomsterne. Der er efter vores vurdering gode samfundsøkonomiske argumenter for, at det bør indarbejdes som universel ret i Danmark.

Covid-19 og kønsforskelle på arbejdsmarked og i familien

2024-09-03T13:38:57+02:00

Nedlukningerne af samfundsaktivitet i starten af 2020 på grund af COVID-19-pandemien medførte store konsekvenser for husholdninger verden over. En række internationale studier har dokumenteret disse umiddelbare konsekvenser på arbejds- og familielivet under nedlukningerne, særligt i husholdninger med små børn. Konsekvenserne har ofte vist sig at være kønnede, dvs. forskellige mellem mødre og fædre. Ved hjælp af både survey og registerdata beskriver vi livet under den første COVID-19-nedlukning i 2020 for danske børnefamilier: Hvordan reagerede mødre og fædre på behovet for mere omsorgsarbejde under lockdown? Vi finder, at blandt familier med de mindste børn (som var konfronteret med de største restriktioner i forhold til adgang til børnepasning), var det særligt mødrene, som tilpassede deres tidsanvendelse: De forlængede tiden i hjemmet (ved at forlænge deres orlov i barnets første leveår) og udskød deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette mønster ser vi på tværs af familier med forskellige fordelinger af mor og fars relative indkomst. Vi ser ikke samme mønster i familier med ældre børn, hvor forældrene ikke umiddelbart kunne forlænge orlov, og som havde hurtigere adgang til daginstitutioner igen. Vores resultater for familier med små børn er i overensstemmelse med resultater fra andre lande, som har vist, at mødre (på kort sigt) blev påvirket mere end fædre af COVID-19-nedlukningerne. Dette resultat har bredere relevans for vores forståelse af kønsforskelle på arbejdsmarkedet i Danmark, og hvordan disse formes i den tidlige fase af livet som forælder

Forældreansvarsloven opdeler forældre i to forskellige roller

2024-09-03T13:49:40+02:00

Når forældre går fra hinanden, skal de beslutte, hvor barnet skal bo, og hvilken samværsordning barnet skal have med den anden forælder. Det giver forældrene to nye roller som henholdsvis bopælsforælder og samværsforælder, og med rollerne følger forskellige
beslutningsbeføjelser i forhold til barnet. Mødre bliver langt hyppigere bopælsforældre. Det stiller mødre og fædre forskelligt, hvis de er i konflikt omkring samværet og inddrager de familieretlige myndigheder. Denne artikel dykker ned i betydningen af de to roller og
undersøger, hvordan forældre forhandler rollerne, og hvad beslutningen er udtryk for.

Køn og chikane i kommunalpolitik

2024-09-03T13:52:26+02:00

Formålet med denne artikel er at vise, hvor udbredt er oplevelser af chikane, intimidering og vold blandt de danske kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor det foregår, og hvem der gør det.

Ændrer kønskvoter kvaliteten af vores politikere?

2024-09-03T13:56:04+02:00

Debatten om kønskvoter i politik bliver ofte fremstillet som et normativt dilemma. På den ene side argumenteres der for, at kvoter er nødvendige for at adressere kønsdiskrimination i vor politiske rekruttering og dermed give kvinder plads i politiske beslutningsrum. Dette kan ses i et individuelt perspektiv, hvor kvoter giver lige chancer til kvinder og mænd for at deltage i politik. Men fra et demokratisk perspektiv kan det også knyttes til repræsentation. Forskere har derfor set på, om kvindelige politikere fremmer anden politik end deres mandlige kolleger, og om kvinders interesser er bedre repræsenteret af kvindelige politikere. Forskningsresultaterne på området er dog blandede.