Samfundsøkonomen

https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/issue/feed Samfundsøkonomen 2025-03-21T10:13:55+01:00 Britta Østergaard <brd@djoefforlag.dk> brd@djoefforlag.dk Open Journal Systems Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold. Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang. Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. *Tidsskriftet Samfundsøkonomen er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Samfundsøkonomen er licenseret under en <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/" target="_blank" rel="noopener">Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens</a>, CC BY-NC-ND. https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/156171 Redaktionelt forord 2025-03-21T09:11:01+01:00 Emilie Damm Klarskov ead@ae.dk Birthe Larsen bl.eco@cbs.dk

De fleste danskere i den arbejdsdygtige alder bruger en stor del af deres tid på deres arbejdsplads. Men hvordan trives de egentlig, og hvad betyder deres arbejdsmiljø for dem selv, for arbejdspladserne, for vores velfærdssektor og for samfundsøkonomien? Det er nogle af de spørgsmål, som behandles i dette nummer af Samfundsøkonomen.

2025-03-21T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/156172 Perspektiver på et godt psykisk arbejdsmiljø 2025-03-21T09:17:52+01:00 Tanja Kirkegaard tanjak@ikp.aau.dk

Artiklen undersøger, hvad der kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø. Artiklen diskuterer centrale teoretiske perspektiver, der belyser sammenhængen mellem arbejdsvilkår, stress og trivsel, samt hvordan balancen mellem krav og ressourcer påvirker medarbejderes velbefindende. Der argumenteres afslutningsvist for, at arbejdsmiljøindsatser bør være en integreret del af organisationers strategiske prioriteringer, hvor trivsel ses som en forudsætning for både medarbejdernes velbefindende og effektiv opgaveløsning.

Artiklen bygger på et forskningsprojekt om moralsk stress i politi, folkeskoler og ældrepleje. Moralsk stress betragtes som en kropslig alarmklokke, der kalder på handling Formålet er at lede efter årsagssammenhænge i måden arbejdet organiseres på, så vi bedre kan mindske eller forebygge moralsk stress og andre problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Baseret på analyserne af de tre professioner, rettes en kritik mod de økonomistyringssystemer (fx visitation) som med vilje placerer råderetten over ressourcerne på god afstand af de professionelle, som står med ansvaret for en borger. Dermed sikres det, at uanset hvor højt de kropslige alarmklokker hos den professionelle ringer, så bliver det lokale budget i indeværende år ikke overskredet. Men bagsiden er helt forventeligt moralsk stress – og måske skubbes regningen blot andre steder hen eller ud i fremtiden.

2025-03-21T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/156174 Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav 2025-03-21T09:26:03+01:00 Stine Laurberg Myssen cevea@cevea.dk Laura Anker Nielsen cevea@cevea.dk

Vi har længe vidst, at kvinder halter bagud, når det kommer til ligeløn. Jo flere kollegaer, der er kvinder, desto lavere er lønnen i branchen. Men det er ikke kun på lønnen, at brancher domineret af kvinder halter bagud. Denne analyse viser, at både kvindelige og mandlige ansatte i kvindedominerede brancher oplever langt større følelsesmæssige krav på arbejdet, f.eks. krav til at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer. Det kan være situationer, hvor en læge skal overlevere dårlige nyheder, eller hvor en pædagog på en døgninstitution skal drage omsorg for udadreagerende borgere. Høje følelsesmæssige krav på arbejdet udgør en risiko for et usundt psykisk arbejdsmiljø, og analysen viser, at høje følelsesmæssige krav korrelerer med højere sygefravær i branchen. Det kan altså ses som en dobbelt straf, hvor ansatte i brancher domineret af kvinder ikke alene får mindre i løn – de står også over for nogle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, som udgør en reel risiko for de ansattes psykiske sundhed.

2025-03-21T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/156175 Samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelateret stress 2025-03-21T09:46:01+01:00 Jacob Pedersen jpe@nfa.dk Brian Krogh Graversen bkg@nfa.dk

Stress er et alvorligt samfundsproblem, der både har personlige, familiemæssige og samfundsmæssige konsekvenser. I denne artikel fokuserer vi på de samfundsøkonomiske omkostninger ved den del af stressen, der skyldes forhold på arbejdet. Vi giver en beskrivelse og diskussion af de centrale resultater i en ny undersøgelse af Pedersen mfl. (2024) og kigger på andre undersøgelser af emnet. Der er stor variation i de omkostningsestimater, forskellige undersøgelser kommer frem til. Vores estimat af de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelateret stress er 16,4 mia. kr. om året. To andre undersøgelser finder estimater, der varierer mellem 4 mia. og 55 mia. kr.

2025-03-21T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/156177 Stress er et samfundsøkonomisk problem 2025-03-21T10:03:07+01:00 Kristoffer Glavind kg@ae.dk Emilie Damm Klarskov ead@ae.dk

I denne artikel viser vi de samfundsøkonomiske konsekvenser af arbejdsrelateret stress. Vi viser, at arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsomfanget i de efterfølgende år, og hvordan det påvirker både arbejdsudbud, offentlige finanser og velstanden. Artiklen viser, at der er et stort økonomisk potentiale i at forebygge stress på arbejdspladserne.