Samfundsøkonomen

Redaktionelt forord Danmarks udviklingssamarbejde: muligheder i en udfordret verden

2024-05-13T11:36:56+02:00

Verden er i markant forandring; ustabil og farefuld, men også på vej nye steder, der åbner mulighed for fremskridt. Der foregår i disse år en række markante skred med skift i politiske og økonomiske magtbalancer, militære alliancer og sociale levevilkår for mange hundreder millioner mennesker.

Hjælper vi? Den danske hjælp til udviklingslandene: Hvorfor? Hvor meget? Hvordan?

2024-05-13T11:38:55+02:00

Danidas første chef, Mogens Boserup, spurgte i 1967, Hjælper vi? Og fokuserede i bogen af samme navn på hvorfor, hvor meget og hvordan? Vi fremhæver på denne baggrund, at dansk udviklingsbistand har ændret sig fundamentalt gennem de seneste årtier. Det nye er ikke, at udviklingsbistanden er påvirket af sikkerhedspolitikken. Det nye er de sikkerhedspolitiske udfordringer, og især hvor tæt udviklingsbistanden indlejres i de sikkerhedspolitiske bestræbelser. Andre udviklingslinjer og tendenser afkodes, herunder at bistanden ikke afspejler den geografiske dynamik i fattigdommen. Vi konkluderer, at det ikke står så godt til med gavmildheden og partnerskaberne i disse år, og der lægges op til nytænkning og nye prioriteringer.

Udviklingsbistanden – set fra Paris

2024-05-13T11:40:44+02:00

Set fra Paris – og i et OECD DAC-perspektiv – står det internationale donorsamfund over for en række svære udfordringer. Den samlede vestlige udviklingsbistand har aldrig været højere end nu – 224 milliarder dollars i 2023. Men fokus på de fattigste lande og på Afrika er vigende, bistandsindsatsen mere spredt, og donorviljen til samarbejde med partnerslandenes regeringer udfordret. Der er behov for mere udviklingsbistand generelt og også for relativt mere bistand til at mobilisere andre finansielle ressourcer. Men der er også behov for at se mere kritisk på, hvordan vi håndterer udfordringer som flygtningeudgifter og støtten til Ukraine – så vi undgår, at Afrika kommer til at betale prisen.

Afrikanske perspektiver på det fremtidige udviklingssamarbejde

2024-05-13T11:42:24+02:00

Afrika er genstand for ny opmærksomhed. Lars Løkke Rasmussen har, siden han blev udenrigsminister, besøgt Afrika flere gange, og den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lægger, ud over det udviklingspolitiske, vægt på et øget politisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med afrikanske partnere (Udenrigsministeriet, 2023). I strategien indgår en ny plan for Danmarks engagement med Afrika, som bliver offentliggjort i løbet af 2024. Danmark er ikke alene. Også Norge og Sverige arbejder på en strategi for Afrika. Den britiske regering har et ”White Paper for International Development”, hvori der fokuseres meget på Afrika, og i Frankrig debatterer man, hvordan man genvinder fodfæste i Sahel, hvor der i den grad er en anti-fransk stemning (Prod’homme, 2023). Indien offentliggjorde i 2020, at man ville åbne 18 ny ambassader i Afrika (Times of India, 2020), og i 2023 annoncerede det russiske udenrigsministerium, at det var i forhandlinger om at åbne ”et stort antal” ambassader i Afrika. Danmark lukkede derimod i løbet af 00’erne og 10’erne flere ambassader i Afrika og er dermed kommet lidt sent med på den ny bølge af interesse for Afrika.

Aid and Governance

2024-05-13T11:44:11+02:00

The relationship between aid and governance has been a topic of considerable discussion and debate within the international development community. Good governance and effective institutions have long been spotlighted by development partners as essential for economic development and aid effectiveness. With the adoption of the Sustainable Development Goals in 2015, they have been recognized globally also as development goals in themselves – framed, as set out in SDG 16, with attention to peace, access to justice, and ‘effective, accountable, and inclusive institutions’. Yet at the same time that aid has been seen to play a pivotal role in international efforts to support and incentivize better governance, long-voiced critiques have spotlighted how it also may have (unintentionally) negative impact on the same. Recent global trends and events further have served to focus attention on the role of aid, and the challenges faced by aid, in relation to governance and institution-building.

Er dansk udviklingsbistand stadig relevant?

2024-05-13T11:45:47+02:00

Danmarks udviklingssamarbejde har mere end 60 år på bagen. Selv om det har udviklet sig meget i den periode, har verden også forandret sig fundamentalt. Man kan derfor spørge, om udviklingssamarbejdet stadig er relevant?

Hvilken fremtid skal Danmarks udviklingssamarbejde have?

2024-05-13T11:47:46+02:00

I forbindelse med finansloven for 2024 blev det besluttet, at en markant større del af den danske udviklingsbistand fremover skal kanaliseres igennem Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), og at der samtidig skal gennemføres en såkaldt reform af IFU. Ikke mange udenfor miljøet, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde, bemærkede det, og det gav ikke anledning til større diskussion. Men afspejlede dette en radikal ændring af det danske udviklingssamarbejde, eller var det bare en forsættelse af ændringer, der allerede har været på vej i flere år? Og hvad var årsagen? Havde de danske samarbejdslande bedt om denne omlægning af udviklingsbistanden? Eller havde analyser vist, at det ville sikre en mere effektiv anvendelse af den danske udviklingsbistand? Eller var årsagen, at andre lande havde lavet lignende omlægninger af deres udviklingsbistand?

Fremtidens udviklingsbistand: Bekæmpelse af fordrivelse, klimaforandringer og konflikter

2024-05-13T11:49:22+02:00

Den danske udviklingsbistand har en lang historie bag sig. Den første lov herom blev vedtaget i 1962, og i løbet af 1970’erne blev fattigdomsbekæmpelse det overordnede mål.

Vi er i et afgørende årti for lederskab og handling

2024-05-13T11:52:12+02:00

Vores ansvar er utvetydigt. Og det forpligter. Vi var ved årtusindeskiftet få årtier væk fra at have udryddet ekstrem fattigdom, men den globale samfundsøkonomi og bæredygtige udviklingsmodel, må vi i dag erkende, var bygget på en falsk præmis, som vi nu betaler prisen for. En præmis om vækst og udvikling, der ikke tog nok højde for vores klima og naturkapital. Og det i en grad, der kan placere de nulevende generationer i historiebøgerne som dem, der tabte det hele på gulvet og umuliggjorde visionen om en bæredygtig fremtid for os selv og de kommende generationer. Og vil vi det?

Bedre brug af de globale biologiske ressourcer kan give stor effekt – en overset mulighed for reduktion af CO2, øget sundhed, mindsket biodiversitets tab, lokal jobskabelse og forbedrede levevilkår i Afrika og andre lav- og mellemindkomstlande

2024-05-13T11:54:02+02:00

I den internationale klimadebat medtages ikke det store uudnyttede spild af biologiske ressourcer, der er i landbrug og fødevareproduktion. Alt det, der nu spildes, udgør et kæmpe potentiale for klima, biodiversitet og mere mad til en voksende global befolkning; især vigtigt de steder, hvor fødevareproduktion trues af klimaforandringer.