https://tidsskrift.dk/rvs/gateway/plugin/AnnouncementFeedGatewayPlugin/atom 2024-12-21T12:04:29+01:00 Open Journal Systems <h1>Om skriftrækken</h1> <h3>Fokus og område</h3> <p>Religionsvidenskabelig Skriftrække (RvS) publicerer forskningsbaserede monografier og antologier om religion. RvS dækker religion i alle former, til alle tider og fra alle steder. RvS har en særlig ambition om at publicere bøger der udvikler religionsvidenskab som et teoretisk funderet fag. Der publiceres derfor kapitler og artikler om eller med inddragelse af sociologi, psykologi, filosofi, semiotik, kognitive videnskaber etc. Kapitlerne i RvS er peer-reviewed og følger samme regler som Religionsvidenskabeligt Tidsskrift (RvT). RvS er hjemhørende under Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Skriftrækkens sprog er dansk. Enkelte artikler kan være på andre skandinaviske sprog. Forslag til monografier eller antologier modtages gerne. Alle numre af RvS er tilgængelige via OJS (Open Journal System), Det Kongelige Bibliotek, fra nr. 1 (2022) til nyeste.</p> <h3>Peer review-proces</h3> <p>Alle egentlige kapitler vil gennemgå en fagfællebedømmelse efter officielle danske standarder. Bedømmeren vurderer manuskriptet ud fra såvel faglige som formale kriterier, herunder sproglig skikkelse og overholdelse af tekniske retningslinjer. Bedømmeren indstiller til redaktionen, om manuskriptet kan trykkes med få eller ingen ændringer, om det kan trykkes under forudsætning af større ændringer, eller om manuskriptet ikke bør trykkes. Efter at have modtaget bedømmelsen kan redaktionen udbede sig en yderligere bedømmelse fra en anden bedømmer. Anmeldelser og kortere indlæg vil normalt alene blive vurderet af redaktionen</p> <p> </p> https://tidsskrift.dk/rvs/announcement/view/1237 2024-12-21T12:04:29+01:00 Religionsvidenskabelig Skriftrække

<p> </p> <p>Resume af <em>Kom Markions </em>Evangelium <em>før Lukasevangeliet?</em>:</p> <p>Paulus gav i sine breve, som er de tidligste skrifter i Det Nye Testamente, sit bud på, hvad der var den historiske betydning af Jesu liv og død og troen på hans opstandelse. Det var i begyndelsen af 50’erne. Kort tid efter er der en forfatter, der forsøger sig med at skrive denne betydning ud i en fortælling om Jesus. Det sker i begyndelsen af 70’erne, og vi kender resultatet som Markusevangeliet. Omkring 10-15 år senere foreligger Matthæusevangeliet. Dets forfatter har fundet Markusevangeliets Jesus alt for paulinsk og tegner i polemisk afstandtagen i stedet et billede af ham som en ny Moses. Johannesevangeliet følger op på disse to forgængere ved – også stærkt inspireret af Paulus – at portrættere Jesus som Sønnen, der åbenbarer Faderen. Det sker omkring år 100 og er ikke tænkt som et supplement, men som et alternativ til de foreliggende evangelier Det yngste af Det Nye Testamentes evangelier er Lukasevangeliet, der sammen med sin fortsættelse Apostlenes Gerninger med gode grunde kan dateres så sent som til 130’erne eller 140’erne. Det gør det sandsynligt, at forfatteren til Lukasskrifterne også har kendt og inddraget det evangelieskrift, der forbindes med den kætterstemplede Markion (ca. 85-160) og synes at stamme fra ca. 120. Dette såkaldte Markions Evangelium er i så fald ikke – som nogle kirkefædre hævdede det – et maltrakteret Lukasevangelium. Tværtimod viser det sig sammen med Det Nye Testamentes tre andre evangelier at være blandt Lukasevangeliets kilder. <br />Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet? giver således et fascinerende indblik i den kamp, der i Det Nye Testamentes evangelier udfolder sig for vores øjne om den rette forståelse af Jesu historiske betydning i Kristus-troens første hundrede år.</p>

2024-12-21T12:04:29+01:00