Klassekammerateffekter af det kommunale 10. klassetilbud
Resumé
Denne analyse viser, at det kommunale 10. klassetilbud øger sandsynligheden for, at elever sigtes for ejendomsforbrydelser som tyveri og hærværk i løbet af skoleåret. Effekten ses i forhold til elever, der efter 9. klasse vælger en erhvervs- eller ungdomsuddannelse, en efterskole eller står uden for uddannelse. Resultatet skyldes sandsynligvis ikke skolegangen i sig selv, men vurderes at afspejle, at koncentrationen af udsatte unge i bestemte tilbud kan forstærke negative sociale dynamikker og øge risikoen for kriminel adfærd. Analysen bygger på tidligere forskning, der viser, at socioøkonomisk balancerede elevgrupper kan fremme positive udviklingsmønstre, særligt for elever fra ressourcesvage hjem. Erfaringerne fra 10. klasse viser, at selv velmenende politik kan have utilsigtede konsekvenser. Når unge samles i bestemte rammer, kan sociale dynamikker forstærke snarere end forebygge risikoadfærd. Med indførelsen af EPX er der fokus på at skabe mere attraktive ungemiljøer. Det kan derfor overvejes at skærpe fokus på, hvordan elevsammensætningen kan skabe både positive og negative sociale effekter som led i implementeringen.
Referencer
Angrist, J.D., Pischke, J.-S. (2009): Most harmless econometrics. An Empiricist’s Companion. Princeton University Press
Arbejdernes Erhvervsråd (2023): Blandede skoler er vigtige – særligt for ressourcesvage elever.
Arendt, J. N., Greve, J., Bergqvist, M. (2019): Is it good to be LATE? The impact of a preparatory program on upper secondary schooling. Economics of education review, (68), 38-52
Bell, B., Costa, R., Machin, S. (2002): Why Does Education Reduce Crime? Journal of Political Economy, Vol. 130, No. 3
Beskæftigelsesministeriet (2024): Status på arbejdsmarkedet, februar 2024
Brilli, Y., Tonello, M. (2018): Does Increasing Compulsory Education Decrease or Displace Adolescent Crime? New Evidens from Adminstrative and Victimization Data. CESifo economics studies, (64), 15-49.
Chetty, R., Friedman, J.N., Hendren, N., Jones, M. R., Porter, S.R. (2020): The Opportunity Atlas: Mapping the Childhood Roots of Social Mobility. NBER, Working paper.
Chetty, R., Hendren, N., Lin, F., Majerovitz, J., Scuderi, B. (2016). Childhood environment and gender gaps in adulthood. NBER, working paper
Cunha, F., Heckman J. J., Schennach, S. M. (2008). Estimating the Technology of Cognitive and Noncognitive Skill Formation. Econometrica (78)3, 883-931.
Elk, R., Steeg, M., Webbink, D., (2013): The effects of a special program for multi-problem school dropouts on educational enrolment, employment and criminal behaviour. CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, (2020): Elevernes syn på 10. klasse
Finansministeriet (2021): Ulighedsredegørelsen
Hjarmarsson, R., Holmlumd, H., Lindquist, M. (2015): The effect of education on criminal convictions and incarceration: Causal evidence from micro-data. The Economic journal (London), (215), 1290-1326
Imbens, G.W. (2010): Better LATE Than Nothing: Some Comments on Deaton (2009) and Heckman and Urzua (2009). Journal of Economic Literature, 48. 399-423
Jones, T., Karger, E. (2023): School and Crime. CESifo Working Paper No. 10702.
KRAKA (2018): Analyse. De svage elever har fagligt svagere lærere.
Kristoffersen J. H. G., Krægpøth, M. V., Nielsen, H. S., Simonsen, M. (2015): Disruptive school peers and student outcomes. Economics of Education Review, (45), 1.13
Landersø, R., Nielsen, H., Simonsen, M. (2017). School starting age and the crime-age profile. The Economic Journal (London). (127), 1096-1118
Lochner, L. (2011), Non-Production Benefits of Education: Crime, Health, and Good Citizenship. in Hanushek, Machin and Woessman, eds., Handbook of Economics of Education, vol.4. Elsevier
Lochner, L., Moretti, E. (2004): The effect of education on crime: Evidence from prison inmates, arrests and self-reports. The American economic review, (94), 155-189
Luallen, J. (2006) School's Out...Forever: A Study of Juvenile Crime, At-Risk Youths and Teacher Strikes. Journal of Urban Economics, 59:75-103.
Marbach, M., Hangartner, D. (2020): Profiling Compliers and Noncompliers for Instrumental-Variable Analysis. Cambridge University Press. 435-444
Merton, R.K. (1936): The Unanticipated Consequences of Purposive Social Action. American Sociological Review, Vol. 1, No. 6, 894-904
OECD (2023): Education at a Glance
Reformkommissionen (2023): Nye reformveje 2
Sacerdote, B. (2011) Chapter 4: Peers Effects in Education: How Might They Work, How Big Are They and How Much Do We Know Thus Far? Handbook of the Economics of Education, (3), 249- 277
Skaksen, J.R. (2018): Afkast af uddannelse: Det samfundsmæssige individuelle rationale. Syddansk universitetsforlag, Rockwool Fonden
Staiger, D., Stock, J.H. (1997): Instrumental Variables Regression with Weak Instruments. Econometrica, Vol. 65, No. 3, 557-586.
VIVE, (2016): Effekter af 10. klasse i kommunale tilbud på påbegyndelse og færdiggørelse af ungdomsuddannelse, VIVE.
STIL (2023), Institutionsregisteret. Historisk data fra 2008 til i dag: https://data.stil.dk/instreghistorik/
Zimmerman, D.J. (2003). Peer effects in academic outcomes: Evidence from a natural experiment. Rev. Econ. Stat. (85), 9–23.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Amalie Børre Berg

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Tidsskriftet anvender licensen Creative Commons Navngivelse 4.0 (CC-BY).