RADAR - Historiedidaktisk tidsskrift

Det antropocæne i historieundervisning og flerperspektiviske fortællinger

2024-02-29T23:24:36+01:00

Historieskrivning til børn og unge i læremidler til historiefaget har en betydelig vej at gå, hvis den vil hjælpe sin målgruppe med at forstå og agere i det antropocæne. Artiklen viser dette i små konkrete teksteksempler og lægger op til en posthumanistisk diskussion af udformningen af historiske narrativer til undervisning.

Brug af nationalromantiske malerier i undervisningen

2024-05-01T10:09:02+02:00

Artiklen handler om, hvordan man som underviser kan arbejde med nationalromantiske malerier, hvor mange af historiefagets centrale kompetenceområder kan blive tilgodeset og styrket. Artiklen henvender sig til historielærere i grundskolen og de videregående uddannelser.

Folkedrab i historieundervisningen – Et blik på vanskelig viden

2024-05-25T11:36:27+02:00

Som en del af regeringens indsats mod antisemitisme er holocaust blevet en integreret del af det eksisterende kanonpunkt: Augustoprør og jødeaktion 1943 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2022). Dette indebærer, at elever i den danske folkeskole skal møde undervisning om folkedrab i løbet af deres skoletid. På baggrund af det, jeg fandt ud af i min ph.d.-afhandling, om hvordan elever påvirkes, vil jeg i artiklen reflektere over, hvordan en lærer i klasseværelset bedst håndterer det, at alle elever nu skal undervises i holocaust.

Læringspotentialet i (længere) vandreture med elever i historie

2024-09-05T12:49:47+02:00

Kravet om 45 min. bevægelse i fagene kom formelt ind i skolen med skolereformen 2013 som en kompensation og modvægt til de dengang indførte såkaldte lange skoledage. I regeringens nyeste folkeskoleaftale fra marts 2024 er faglig bevægelse blevet frivilligt. I denne artikel argumenteres for fortsat brug af faglig bevægelse i historie – særligt i forbindelse med læringspotentialet gennem længere vandringer med eleverne.

Vikingetidens ringborge er nu verdensarv

2024-10-10T13:05:57+02:00

I september 2023 blev fem ringborge fra vikingetiden optaget på UNESCOS Verdensarvsliste. Listen omfatter steder, som betragtes som enestående og med universel betydning og som tillægges at være af værdi for hele menneskeheden. Verdensarv er godt undervisningsstof og bør omsættes til undervisning. Her gives et bud!