»DAS UNHEIMLICHE« OG MULIGHEDEN FOR AT INTEGRERE DET FREMMEDE

Resumé

Artiklen gennemgår Freuds essay »Das Unheimliche« (»Det uhyggelige«), som understreger, hvorledes ‘det fremmede’ i os selv driver individet mod forvrængede opfattelser af selv og virkelighed. Med udgangspunkt i to sociologer, Alfred Schutz og Georg Simmel, påpeges to fænomener, der knytter sig til ‘den fremmede’. Det ene er den homogene gruppes reaktion på den fremmede, som anses for et marginalt væsen. Gruppen udvikler sin egenforståelse, fuld af modsigelser, og bedrager sig selv til at tro, at den fremmede tænker på nøjagtig samme måde som gruppen. Effekten er en modsætning mellem den fremmede og gruppen. Simmel derimod anskuer den fremmede som en produktivkraft, hvis radikalt skæve, »unheimlich« marginaliserede position, producerer en erkendelseseffekt, som ikke ville kunne produceres andetsteds fra. I denne forstand har psykoanalytikerens position ligheder med den fremmedes. Artiklen afsluttes med refleksioner over traumets transgenerationelle struktur og dets funktion som bindeled mellem symptom og psykopatologi i Nachträglichkeit’ens perspektiv. Desuden, at mødet med det fremmede er funderet i en struktur, hvor noget assimileres, akkomoderes og integreres, men at der altid tilbagestår en rest, som ikke lader sig integrere.