BARNETS INTENTIONSFORSTÅELSE SOM UDVIKLINGSPSYKOLOGISK FORUDSÆTNING FOR SOCIAL ANSVARLIGHED

Resumé

For at man skal kunne optræde socialt ansvarligt, skal en lang række forudsætninger være opfyldt. Nærværende artikel handler om en helt basal af disse forudsætninger, nemlig evnen til overhovedet at opfatte sig selv og andre mennesker som intentionelle væsener – et emne der inden for udviklingspsykologien gennem de sidste ca. 30 år har gennemgået en rivende udvikling. Først skal vi se på de første verbale manifestationer af en intentionsforståelse i ontogenesen, der i en årrække blev antaget for at være de mest pålidelige indikatorer for intentionsforståelse. Dernæst skal vi se på non-verbale manifestationer, der siden har givet indtryk af, at intentionsforståelse reelt påbegyndes væsentligt tidligere, end de tidligste verbale manifestationer skulle indikere. Efterfølgende skal vi imidlertid se på en undersøgelse, der tyder på, at dele af intentionsforståelsen faktisk først kommer på plads relativt sent i ontogenesen. I artiklen hævdes således, at udviklingen af barnets intentionsforståelse ikke kan henregnes til ét specifikt tidspunkt i ontogenesen, men snarere skal ses som en proces, hvor barnet over tid forstår stadigt mere komplekse aspekter af egne og andres intentioner.