OMSORG OG RISIKOVURDERINGER I DAGINSTITUTIONEN – NÅR FORÆLDRES OMSORG OG LIVSFØRELSE TOLKES SOM UVILJE TIL SAMARBEJDE
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v44i1.141121Nøgleord:
OmsorgResumé
På baggrund af et praksisforskningsprojekt i tre vuggestuer undersøger vi i denne artikel, hvordan politiske dagsordner om
tidlig indsats påvirker forældresamarbejdet i forbindelse med børns opstart i vuggestuen. Pædagogers vurderinger af forældres
omsorg synes at basere sig på forståelser af børn som sårbare og børn som nogle, der har behov for målrettet stimulering af voksne for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt. Det medfører, at forældre ikke alene vurderes i henhold til deres funktion som primære omsorgspersoner, men også som ”risikomanagere” i deres børns liv. På denne baggrund analyserer artiklen, hvordan pædagogerne i mødet med nogle forældre flytter fokus fra små børns deltagelse i vuggestuens hverdagsliv til at vurdere forældrenes omsorgshandlinger. Det betyder, at forældre som deltagere i et ligeværdigt samarbejde vanskeliggøres, og etablering af en sammenhængende omsorgspraksis, forstået som en omsorgskæde (Andenæs, 2011) for barnet på tværs af hjem og daginstitution, får svære betingelser.
Referencer
Andenæs, A. (2011). Chains of care: Organising the everyday life of young children attending day care. Nordic Psychology, 63(2), 49-67. https://doi.org/10.1027/1901-2276/a000032.
Ahrenkiel, A., Steen Nielsen, B., Schmidt, C., Sommer, F.M. & Warring, N. (2012). Daginstitutionen til hverdag – den upåagtede faglighed. Frydenlund Academic.
Axel, E. (2011). Conflictual Cooperation. Nordic Psychology, 63(4), 56-78. https://doi.org/10.1027/1901-2276/a000045.
Axel, E. (2009). Situeret projektering i et byggeprojekt. Nordiske udkast, 37(1-2), 97-118. https://doi.org/10.7146/nu.v37i1.7262.
Bowlby, J. (1951). Maternal Care and Mental Health. World Health Organization. Cornell University Press
Brandtzæg, I. & Torsteinson, S. (2016). Se barnet indefra – hvordan man arbejder med tilknytning i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag.
Børne- & Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. Lokaliseret august 2021 på: https://www.emu.dk/sites/default/files/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web.pdf
Dannesboe, K.I., Bach, D., Kjær, B. & Palludan, C. (2018). Parents of the welfare state, pedagogues as parenting guides. Social Policy & Society, 17(3), 467-480. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/S1474746417000562
Dagtilbudsloven (2007). https://danskelove.dk/dagtilbudsloven
Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold (2018). https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-paedagogiske
Dreier, O. (2008). Psychotherapy in Everyday Life: Learning in Doing – Social, Cognitive & Computational Perspectives. Cambridge University Press.
Dreier, O. (2009). Persons in structures of social practice. I: Theory & Psychology, 19, 193-212. https://doi.org/10.1177/0959354309103539.
Furedi, F. (2008). Paranoid Parenting: Why Ignorering the Experts May Be the Best for Your Child. Chicago Review Press
Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestuebørns følelsesmæssige behov. I: K. Rasmussen, N. Chimirri, P. Juhl & T. Gitz-Johansen (red.), Har du det godt? Om at have det god i daginstitutionens hverdag (s. 55-83). Dafolo.
Gulløv, E. & Højlund, S. (2010). Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.
Heckman, J.J. (2006). Skill formation and the economics of investing in disadvantaged children. Science, 312, 5782, 1900-2. https://doi.org/10.1126/science.1128898.
Holzkamp, K. (1998). Daglig livsførelse som subjektvidenskabelig grundkoncept. Nordiske Udkast, 26(2), 3-32.
Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social self-understanding on the reasons for action in the conduct of everyday life. I: E. Schraube & U. Osterkamp (red.), Psychology From the Standpoint of the Subject: Selected Writings of Klaus Holzkamp (s. 107-137). Palgrave Macmillan.
Houmøller, K. (2018). Making the invisible visible? Everyday lived experiences of ”seeing” and categorizing children’s well-being within a danish kindergarten. Childhood, 25(4), 488-500. Sage. https://doi.org/10.1177/0907568218783810.
Højholt, C. (2001). Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis. Gyldendal.
Høyrup, A.R. (2018). Tillidsarbejde og tydelighed: Et studie af tillid, magt og afhængighed blandt pædagoger og forældre i danske vuggestuer (ph.d.-afhandling). DPU, Aarhus Universitet.
Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud (2004). Lokaliseret august 2021 på: https://unipress.dk/media/14476/informationsh_ndbog.pdf.
Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Yung Andersen, T., Hellmund, G. & Holm, A. (2011). Vida – statusrapport 2 – Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud –modelprogram baseline. Aarhus University. https://doi.org/10.7146/aul.76.70.
Juhl, P. (2014) På sporet af det gode børneliv: samfundets bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet. Ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Juul Jensen, U. (2001). Mellem social praksis og skolastisk fornuft. I: J. Myrup (red.), Temaer i nyere fransk filosofi. Philisophia.
Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Socialforskningsinstituttet Kousholt, D. (2018). Praksisteoretisk analyse – børnefamiliers hverdagsliv som eksempel. I: L. Bøttcher, D. Kousholt & D. Winther-Lindquist (red.), Kvalitative analyseprocesser. Samfundslitteratur.
Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv, børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. Dansk Psykologisk Forlag.
Lave, J. (2019). Learning and everyday life: Access, participation, and changing practice. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781108
Lee, E., Bristow, J., Faircloth, C. & Macvarish, J. (red.) (2014). Parenting culture studies. Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1057/9781137304612.
Marschall, A. & Munck, C. (2021) Forældresamarbejde – når forældre ikke er samarbejdsvillige. I: C. Munck & J.V. Kirkeby (red.), Udsatte børn eller udsatte miljøer? Med daginstitutionslivet i fokus (s. 67-104). Dafolo.
Marschall, A. (2014). The time-shared child: Exploring children’s perspectives on everyday life with two households (ph.d.-afhandling). Institut for Psykologi. Københavns Universitet.
Marschall, A. & Munck, C. (2021). Tillid og tvivl – Dilemmaer i forældre og pædagogers samarbejde om småbørns hverdagsliv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (1).
Marschall, A., Munck, C., Heinsen, A. & Bæk, P. (2018-2020). Samarbejde om småbørn. Forskningsprojekt. Satsningen for pædagogisk arbejde for gode børneliv. Københavns Professionshøjskole.
Matthiesen, N., Tanggaard, L. & Cavada, P.H. (2021). Skal vi vinke? Tillid, kommunikation og pædagogik i forældresamarbejde i dagtilbud. Akademisk Forlag
Mehlbye, J. (2013). Opkvalificering af den tidlige indsats – ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Forskningsrapport. https://www.vive.dk/da/udgivelser/opkvalificering-af-den-tidlige-indsats-ved-tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position-9087/.
Mehlbye, J. & Andersen, J. (red.) (2012). Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Idekatalog. https://www.vive.dk/da/udgivelser/tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position-9792/
Munck, C. & Marschall, A. (2020). From caregiver to risk manager: Professionals assessing parents in danish childcare institutions. Nordic Psychology, 73(1). https://doi.org/10.1080/19012276.2020.1847682
Munck, C. (2017). Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis (ph.d.-afhandling). Institut for Mennesker og Teknologi. Roskilde Universitet.
Nygren, P. (2008). Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv. Forskningsrapport. Danmarks Pædagogiske Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.87.81.
OECD. (2006). Starting strong II, early childhood education and care. Paris: OECD. https://doi.org/10.1787/9789264035461-en.
OECD (2011). Encouraging quality in early childhood education and care. Research brief, Parental and community engagement matters. http://www.oecd.org/education/school/49322478.pdf.
Plum, M. (2011). Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi. Ph.d.-afhandling ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Rådet for Børns Læring (2017). Beretning fra formandskabet. Rådet for Børns Læring. Schraube, E. (2015). Why theory matters: Analytical strategies af critical psychology. Estudos de Psicologia (Campinas), 32(3), 533-545. https://doi.org/10.1590/0103-166X2015000300018.
Sommer, D. (1996) Barndomspsykologi. Hans Reitzels Forlag.
Svinth, L. (2019). Hvordan skaber dagtilbud inkluderende fællesskaber for børn i udsatte positioner? Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 56(4), 42-66.
Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P., Siraj-Blatchford, I. & Taggart, B. (2010). Early childhood matters: Evidence from the EPPE project. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203862063.
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder – en grundbog (s. 29-54). Hans Reitzels Forlag.
Thorne, B. (2001). Pick-up time at Oakdale elementary school: Work and family from the vantage points of children. I: R. Hertz & N.L. Marshall (red.), Working Families: The Transformation of the American Home. University of California Press.
Winther-Lindquist, D. (2021). Caring well for children in ECEC from a wholeness approach – The role of moral imagination. Learning, Culture and Social Interaction, 30. 100452. DOI: 10.1016/j.lcsi.2020.100452.
Winnicott, D.W. (1953). Transitional objects and transitional phenomena. International Journal of Psychoanalysis, 34(2), 89-97. https://doi.org/10.1093/med:psych/9780190271367.003.0034.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
